Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner, Friedrich Ludvig Zacharias - Werner, Karl - Vernet. — Antoine Vernet. — Claude Josef Vernet. — Antoine Charles Horace Vernet, sædvanlig kaldt Carle Vernet. — Emile Jean Horace Vernet, almindelig kjendt under Navnet Horace Vernet - Wernicke, Israel Gottlieb. — Katrine Riddervold Wernicke - Vernier, Peter. — Nonius - Wernigerode - Vernon - Veron, Louis Désiré - Verona - Veronese, Paolo, egentlig Paolo Cagliari - Werra - Verres, Gajus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Werner
ved kraftig Karaktertegning, Sandhed i Frem
stillingen og et fjeldent Herredsmme over Spro
get. De betydeligste as dem er „Die Sohne des
Thals“, „Das Kreuz an der Ostsee“, „Martin
Luther, oder die Weihe der Kraft“ og „Der 24
Februar“. Hans samtlige Skrifter udkom
1839—41 i 14 Bind.
Werner, Karl, tyst Akvarelmaler, f. 1808,
studerede first i Leipzig, opholdt sig 1833???53 i
Italien og gjorde fenere et Par Reifer til Orien
ten, under hvilke han befigte LEgyftten, Palcrstina,
Syrien og Grcrkenland, og udfirte en Ratte Ma
lerier, forestillende historisk bekjendte Steder, som
Jerusalem, Bethlehem m. fl. Hans Billeder ud
marker sig ved naturtro Opfatning og fin Karat
teristik.
Vernet, franst Malerfamilie, hvis Stamfader
var Antoine Vernet, f. 1689, d. 1753. — Hans
Søn Claude Josef Vernet, berømt Landskabs
og Marinemaler, f. 1714, d. 1789, studerede i Rom
under Fergioni og bosatte sig 1753 i Paris, hvor
hcm blev Medlem af Akademiet. Efter Bestilling
af Kongen maiede han flere af Frankriges Havne,
hvilke Billeder nu findes i Louvre. Desuden er
en stor Del af hans Arbeider spredt ncrften over
hele Europa, idet han er reprasentent i faagodt
som alle stirre Billedgallerier. — Antoine
Charles Horace Vernet, fadvanlig kaldt Carle
Vernet, foregaaendes Søn, f. 1758, d. 1836, fik
Undervisning af sin Fader og vandt 1782 første
Pris for et Historiemaleri. Han opholdt sig der
paa en Tid i Italien og vendte 1787 tilbage til
Paris, hvor han to Aar efter blev Medlem af Aka
demiet. Hans Karikatur af det fransse Modeliv og
fransse Scrdvaner er noget af det ypperligste, man
kjender i den Retning. Af hans stirre Arbeider
tan navnes hans Skisser fra det italienske Felt
tog, fornemmelig de to store Malerier „Slaget ved
Marengo“ og „Slaget ved Austerlitz“. — Emile
Jean Horace Vernet, almindelig kjendt under
Navnet Horace Vernet, foregaaendes Søn, f.
1789, d. 1863, er en af de mest fremragende Malere
af den nyere fransse Stole. Efter at have student
en Tid under Faderens Veiledning, arbeidede han
som Tegner for Modejournaler og for fatiriste
Blade, hvorhos han malede nogle mindre Billeder
fra Soldaterlivet („Regimentets Hund“, „Den
døde Trompeter og hans Hest“ m. fl.). Ethvert
nyt Billede fra hans Haand forMede hans Kunst
nerry, og han forstod forn faa at lade Naturen
i sin fulde Sandhed og Stjinhed tomme til sin
Ret, ligesom hans Staberevne og Fcuttasirigdom
var overordentlig. Snart leverede han Slag
malerier, snart historiske Episoder, snart Genre
billeder, alt med samme Mesterstab. Af hans mest
bekjendte Arbeider kan navnes en Ratte Billeder
fra Napoleons Krige, „Konstantines Indtagelse“,
„Abraham fordriver Hagar“, „Elieser og Rebekka“,
„Judith“ m. fl.
Wernicke, Israel Gottlieb, norsk-dansk Musiker,
f. i Bergen 1755, studerede ved KjMenhavns Univer
sitet og lagde sig paa samme Tid med Held efter
Musik. Med Underftittelfe af Kongen gjorde han
en UdenlandSreise og studerede under Kirnberger
og P. E. Bach. Senere blev han Kapelmefter i
Kjibenhavn. Han var en udmartet Pianist og
Musittheoretiler. Adflilligt, han havde strevet, til
intetgjorde?? ved Chriftiansborg Slots Brand 1794.
Wernicke var Organist O. A. Lindemans (s. d.)
Larer. — Hans Datter Katrine Riddervold
Wernicke, f. 1789, var en af sin Tids dygtigfte
Pianiftinder.
Vernier (udt. Vernie), Peter, franst
Mathematiker, f. 1580, d. 1637, var Myntdirektør i
Grevskabet Burgund. Han er Opfinder af det
sindrige Maaleapparat, som benævnes Nonius, og
som anvendes til at underafdele Inddelingerne
paa en Maalestok.
Wernigerode, By i den preussiske Provins
Sachsen, med 8,000 Indb.
Vernon (udt. Vernong), By i det franske
Departement Eure, ved Seinen, med 8.000 Indb.
Veron (udt. Verong), Louis Désiré, fransk
Literat og Publicist, f. 1798, d. 1867, studerede
Medicin, men opgav denne Videnstab for at ofre
sig for lournlllistiken. Efter at have varet Med
arbeider i et royalistist Blad, blev han Redattir
og Eier af Bladet „Constitutionel“, hvorved han
tjente en stor Formue. Af hans Skrifter kau
navnes „Mémoires d’un bourgeois de Paris“ (6
Bd., 1854) og „Cinq cent mille francs de rente“.
Verona, befastet By i det italienske Landstab
Benetien, ved Floden Etsch, med 67,000 Indb.
Byen, der ligger paa begge Sider af Floden, er
fmutt bebygget og taller 48 Kirker, hvoriblandt
bir markes Kathedralkiiken San-Zeno, opfirt i
det 9de Aarh. Flere af Kirkerne eier prægtige
Malerier. Byen er Sæde for en Biskop, en
Præfekt famt for det 3die Armékorps’s Overkommando
og har flere hiiere Uddannelsesanstalter, deriblandt
et Lycéum, et Gymnasium, et teknisk Institut, et
Maler- og Billedhuggerakademi m. fl. Handelen
er betydelig; Industrien omfatter fornemmelig
Tilvirkning af Silketøier, Klæde og Læder. —
Flere af Oldtidens berimte Mand, deriblandt
Catullus, Cornelius Nepos og den ældre Plinius,
er fødte her. I Oldtiden var Byen med Omegn
en romerfl Koloni, og i det 13de og 14de Aarh.
Familien della Scalas Residens. 1814—66
tilhørte den Vsterrige.
Veronese, Paolo, egentlig Paolo Cagliari,
italiensk Maler, f. i Verona ca. 1535, d. 1588,
uddannede sig i sin Fødeby samt i Mantua og Ve
nedig og erhvervede sig Ry forn en af den vene
tianste Skoles berimteste Mestre. Hans Produk
tion var meget betydelig, og i de italienske Kirker,
isar i Venedig, findes mange Billeder af ham,
ligesom ogsaa de stirre europaiste Kunstsamlinger
eier as hans Arbeider. Blandt hcmS bedste Frem
bringelser maa navnes Lofts- og Vagmalerierne
i Martuskirken og Dogepaladfet i Venedig,
„Brylluppet i Kana“ (i Louvre), „Levis Gjestebud“ (i
Venedig), „Den Syges Helbredelse“ (i Wien) og
„Darius’s Familie“ (i London).
Werra, en af Wesers Kildefloder, udspringer
paa Thüringerwald, gaar mod Vest og forener
sig efter et Løb af 269 km. ved Münden med
Fulda, hvorpaa Floden faar Navnet Weser.
Verres, Gajus, romersk Magistrat, berygtet
ved at hans Liv var en uafbrudt Kjæde af
Forbrydelser. 84 f. Kr. indehavde han et Embede i
Gallien, hvor han rømte med den ham anbetroede
Kasse og sluttede sig til Sulla. Som Legat i
Kilikien 80 f. Kr. gjorde han et formeligt
Røvertog gjennem Grækenland og Lilleasien. 73—71
var han Statholder paa Sicilien, som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
