Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (Koloni i Australien) - Victoria, Alexandrine (Dronning) - Victoriafaldet eller Mosivatunjafaldet - Victorialand, den østlige Del af Prince of Wales Land, se Nordpolarlandene - Victoria Nyanza, se Ukereve - Victoria regia - Victorinus, Gajus Marius - Victorius, Petrus, egentlig Vettori - Vida, Markus Hieronymus - Vidalin, Jon Thorkelsson. — Páll Jonsson Vidalin - Vidar, se Gudelære, den nordiske - Widdin - Videnskabernes Selskab, det kongelige norske - Vidkunn Jonssøn (Lendermand) - Vidne. — Sankevidner. — Vitterlighedsvidner. — Retsvidner, se Lagrettesmænd, jfr. ogsaa under Art. Ret. — Stevnevidner - Vidocq, Eugène François
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Victoria
er Uld, Huder, levende Kvæg og Guld. Hovedstad
Melbourne (s. d.).
Victoria, Alexandrine, Dronning af England
og Keiserinde af Indien, f. 1819, Datter af
den engelske Konge Vilhelm den fjerdeS Broder,
Hertug Edvard af Kent, og Prinfesfe Luise
Victoria af Sllchsen-Koburg. 1837 fulgte hun sin
Onkel pllll Tronen forn dennes narmeste Arving
og agtede 1840 Prins Albert af Sachfen-Koburg
(d. 1861). Hun har i ftn lange Regjeringstid i
Regelen havt dygtige Statsmand, ligesom hun
Mie har overholdt de lonstitutionelle Former.
Efter Prins AlbertS Did tral hun sig en lang
Tid tilbage fra det felstabelige Liv. Den 28de
April 1876 antog hun Titelen „Keiserinde af
Indien“. 1887 vil hendes 50Aars Jubilæum som
Dronning blive feiret ved storartede Festligheder.
Victoriafaldet eller Mosivatunjafaldet,
et af Jordens mest storartede Baudfald, dannes
af Zambesifloden i det fydMlige Asrila. Det op
dagedes 1854 af Livingstone.
Victorialand, den østlige Del af Prince of
Wales Land, se Nordpolarlandene.
Victoria Nyanza, se Ukereve.
Victoria regia, en tjcrmvemassig Vand
plante, tilhirende Nitkerosefamilien. hirer hjemme
i Sydamerika og opdagedes 1801 as Hcinke i en
af Amazonflodens Bistoder. Planlen, fom nu
dyrtes i de fleste botaniske Haver i Europa, ogsaa
i Norge, har en tyt Rodstol, fastet i Bunden i
Bugter eller pall lignende Steder i Floderne, hvor
der tun er en svag Striwning; fra Roden ssyder
Stille op gjennem Bandet, varende paa Enden lange,
uhyre, tallertenlignende Blade, som svimmer paa
Vandflllden, og forn tan vare henved 2 m. i Tver
maal. Blomsterne er purpunide af Farve. ca.
30 cm. i Tvermaal, og Frugterne nasten lugle
runde.
Victorinus, Gajus Marius, romerfl Rhetor,
var ca. 360 e. Kr. Larer i Veltalenhet?? i Rom
og git i en hii Alder over til Kristendommen.
Han udgav flere larde Skrifter, forn endnu for en
Del existerer.
Victorius, Petrus, egentlig Vettori, italiensk
Humanist, f. 1499. d. 1584. levede i Florens forn
Larer i Grass og Latin. Blandt hans om Lcrrdom
og Grundighet?? vidnende Skifter lan navnes hans
„Variæ lectiones“ i 38 Bøger.
Vida, Markus Hieronymus, nylatinst Digter,
f. 1480, d. 1566, studerede Theologi og blev 1532
Biskop llf Alba. Han er Forfatter af et betyde
ligt Antal religiife og didaktiske Digte.
Vidalin, Jon Thorkelsson, islandsk Geistlig
og Forfatter, f. 1666. d, 1720. blev 1693 Dom
kirleprest i Skaalholt og 1698 Biskop sammesteds.
Han udgav flere Biger, deriblandt en Huspostil. —
Hans Fætter Páll Jonsson Vidalin, f. 1667,
d. 1727 forn Vicelllgmand over Syd- og Vftanttet,
var en af sin Tids navnkundigste Rc.slcrrde, og
hans „Skyringar“ over „Jónsbók“ er et
værdifuldt Arbeide.
Vidar, se Gudelare, den nordiske.
Widdin, By i Fyrstendømmet Bulgarien, ved
Donaus høire Bred, med 25,000 Indb., var ind
ttl 1878 en af Tyrliets vigtigste Fcrstninger ved
Donau.
Videnskabernes Selskab, det kongelige norske,
stiftedes 1760 i Trondhjem af Gunnerus,
Schøning og F. Suhm og kaldtes indtil 1767 det trond
hjemste Selstllb. Det besidder en Leglltformne al
112,000 Kr., hvorhos det nyder aarlige Bidrag af
Kongen (400 Kr.), af Staten (6000 Kr.) famt af
Trondhjems Sparebank og Kommune. Desuden
eier Selstabet et Bibliothek paa 50,000 Bind samt
forstjellige videnstabelige Samlinger. Indtægterne
anvendes dels til Forigelse og Bedligeholdelse af
disfe. dels til videnstabelige Underwgelsesnistr i
det Nordenfjeldske. Selstabet, der staar under hs.
Maj. Kongens Protektion, bestyres af en
Direktion paa 5 Medlemmer.
Vidkunn Jonssøn, en llf de magtigste norste
Lendermcrnd i sidste Halvdel af det 11te Aarh. og
Hovedet for den anfete Bjarliat, var en SMne
fM af Arne ArnesfM (se Arnmødlingeatten), der
var gift med Thore Hunds Sønnedatter. Hau
fulgte Kong Magnus Barfod paa dennes andet
Vesterhllvstog og kjæmpede ved Kongens Side,
da han faldt, samt reddede Kongens Sværd og
Fane fra at falde i Irernes Hænder.
Vidne, en Person, som i en anden Mand??
Sag for Retten under Ed eller undtagelfesvis i
en anden af Loven foreskreven Bekrcrftelfesform
afgiver Forklaring om, hvad han har iagttaget
med Hensyn til et omspurgt Forhold. Efter norsk
Ret danner 2 lovfaste Vidners overensstemmende
Udfagn om en og famme Handling eller Begiven
het, altid fuldt juridisk Bevis for denne (legal Be
viStheori, fe Bevis), herved dog forudsat, at Vid
nernes Udsagn ikke svalkes ved Bevismidler, som
gaar i modsllt Retning. Gjelder flere VidnerS Ud
sagn forstjellige, om end i Indhold og Virkninger
ligeartede Handlixger eller Begivenheder, laldes
de Sankevidner. — Vitterlighedsvidner
lllldes de Personer, forn underskriver et Dokument
til Vitterlighet??, d. e. til Betrceftelfe af, at Udste
denns Underskrift er agte. — Retsvidner, se
Lagrettesmand, jfr. ogfaa under Art. Ret. —
Stevnevidner, efter norsk Ret to Mand for
hvert Thinglag og hver By, som har at forkynde
Stevninger og enkelte andre Dokumenter og derom
llfgive striftlig Bevidnelfe; de bestiltes og edfaste??
as Stedets Underdommer.
Vidocq, Eugène François, franst Eventyrer
og Politispion, f. 1775, d. 1857, viste allerede
som Barn et uftyrligt Sind, idet han drev om
som Vagabond og bestjal sine Forcrldn for at
staffe sig Underhold. Bed Revolutionens Udbrud
traadte han ind i Arméen, men lM over ttl Vster
rigerne. Han blev imidlertid fangstet i Arra??
forn Landsfoncrder. men reddedes ved en Vens
Bistand fra Diden. Han agtede en Sifter af
Revolutionsmllnden Lebon. men forlod hende fnart.
git med en Bataljon Frivillige til Belgien, vendte
derpllll tilbage til Paris, hvor han paa Grund af
Forbrydelfer blev dimt til Galeierne. Efter et
Fllngenstllb af 6 Aar undveg han fra Bagnoet i
Brest og flakkede nu om paa Landstrygeivis forn
Kramhandler, Skrædder osv. Paa Grund af sit
Mie Kjendstab til den parisiske Forbryderverden
lod hcm sig faste forn Politifpion og gjorde forn
faadan Politiet vigtige Tjenester, og paa et eneste
Aar bevirkede han, at over 700 Forbrydere blev
anholdte, hvorfor han blev rigelig belønnet, men
1825 afskediget. Han skrev nu sine „Memoires“
(4 Bd.) og anlagde en Papirfabrik. Senere kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
