Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vidocq, Eugène François - Widukind - Widumann, Maximilian - Viebahn, Georg Vilhelm Johann von - Wiebeking, Karl Friedrich von - Wied - Wiedemann, Ferdinand Johann - Wiedewelt, Johannes - Wiehe, Michael Rosing. — Anton Vilhelm Wiehe - Wieland, Christoph Martin - Wieliczka - Wielopolski, Alexander, Grev - Vielse, se Ægteskab - Wien, oprindelig Vindubona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Widulind 396 Wieu
han i Kollision med Politiet i Paris og drog til
Belgien, hvor han dide.
Widukind, tyst Munk i Midten af det 10de
Aarh., har strevet det vigtige historiske Berk „Res
gestæ Saxonicæ“.
Widumann, Maximilian, tysk Billedhugger,
f. 1812, uddannede sig i München under
Schwantaler og blev 1819 Professor ved Atademiet sam
mesteds. Han har udfirt et betydeligt Antal
Statuer, tildels i overnaturlig Stirrelse, deriblandt
af Westenrieder, Canova, Michel Angelo, Goethe,
Schiller og Iffland.
Viebahn, Georg Vilhelm Johann von, tysk
Statistiker, f. 1802, d. 1871, indtraadte 1824 i
preussisk Statstjeneste. Han har udgivet
værdifulde statistiske Verker.
Wiebeking, Karl Friedrich von, tysk Civil
iugeniir og Bygmester, f. 1762, d. 1842, bleu
1805 Generaldirettir for Vand og Brobygnings
??asenet i Baiern. Han har strevet et betydeligt
Antal Fagskrifter, deriblandt „Theoretisch-praktische
Wasserbaukunst“ (5 Bind), „Beiträge zur
Brückenbaukunde“, „Theoretisch-praktische bürgerliche
Baukunde“ (4 Bd.) og „Architecture civile
théorétique et pratique“ (7 Bd. med 260
Kobbertavler).
Wied, tidligere et rigsumiddelbart Grevflab i
Westfalen.
Wiedemann, Ferdinand Johann, tysk-russifl
Sprogforster, f. 1805, studerede i Dorpat, var en
Tid Larer ved Gymnasiet i Reval og blev 1857
Medlem af Videnskabsakademiet i Petersburg. Af
hans Skrifter kan nævnes hans Grammatiker over
de syrjænske, tscheremissiske og votjakiske Sprog
samt hans esthnisk-tyske Ordbog.
Wiedewelt, Johannes, dansk Billedhugger,
f. 1731, d. 1802, fik sin firste Undervisning af
Faderen, fom ogfacl var Billedhugger, og gik 1750
til Paris for at uddanne sig videre. Efter at
have vundet Kunstakademiets store Prcrmie erholdt
han et Stipendium af Kongen og opholdt fig i
Rom indtil 1758, da han vendte hjem; tre Aar
fenere blev han Profesfor ved Kunstakademiet.
Blandt hans Arbeider lan navnes endel Statuer
i Fredensborg Have i Kjibenhavn samt Fredrik
den femtes Gravmcrle fammesteds.
Wiehe, Michael Rosing, dansk Skuespiller, f.
1820, d. 1864, debuterede paa det kongelige The
ater i Kjibenhavn, men gjorde i Begyndelsen lun
mandelig Lykke. First ved hans Optrcrden 1842
forn „Aladdin“ fik Publikum Vinene op for hans
sjeldne Begavelse. Senere var han en af den danske
Scenes mest feterede Kunstnere. — Hans Broder
Anton Vilhelm Wiehe, f. 1827, d. 1884,
var ogsaa en begavet Skuespiller. 1843 ansattes
han ved samme Theater som Broderen, var
1851—60 engageret ved Kristiania Theater og vendte
derpaa tilbage til Kjibenhavn. Som Fremstiller
af Helteroller var han isar heldig i de
Oehlenschlægerske Dramaer.
Wieland, Christoph Martin, berømt tysk Digter,
f. 1733, d. 1813, studerede i Tübingen Retsvidenflab,
men fornemmelig Filofofi, Sprog og Literatur. Al
lerede forn 12aarig Gut forfigte han sig i Digte
lunften og strev fnart tysse, fnart latinsse Vers.
Efter at have endt sine Studeringer opholdt han
sig en Tid i Schweiz, hvor han bl. a. ssrev Eposet
„Der geprüfte Abraham“, Sirgefpillet
„Clementina von Poretta“, „Komische Erzählungen“,
„Musarion“ m. fl. 1769 blev han Professor i Erfurt,
hvilken Post han opgav for at blive Larer for Hen
tuginden af WeimllrS Birn. Fra 1762 ttl hans
Did udkom der en Ratte udmarkede digteriste
Arbeider af ham, og hans Indflydelfe paa den
tyste Poesi var af stor og indgribende Betydning.
Blandt hans mere fremtr??dende Arbeider maa
foruden de allerede navnte cmfires: „Der goldene
Spiegel“, „Combabus“, „Der neue Amadis“,
„Alceste“, „Die Geschichte der Abderiten“, „Der
verklagte Amor“, „Gandalia“ og „Aagathodämon“
samt hans bedste og mest berømte Verk „Oberon“,
et romantisk Epos i 12 Sange. Hans samlede
Skrifter udkom firste Gang efter hans Did i
1818—24 i 49 Bind. Wielands Sprog er far
deles elegant og velklingende og hans Skildringer
mesterlige, men tildels temmelig realistiske.
Wieliczka, et storartet Saltverk i Galizien i
Vsterrige, som aarlig leverer 70—80 Mill. kg.
Stenfalt. Saltleiet har en Dybde af 280 m.
samt en Udstrakning til Siderne af 3800 og
950 m.
Wielopolski, Alexander, Grev, Markis
Gonzaga, f. 1803, d. 1877, blev paa Grund af sin
Deltagelse i den polste Opstand 1831 landsforvist.
1855 vendte han tilbage til Warfchcm og blev
Medlem af den polste Regjering. Han udrettede
adflilligt for Landet, men paa Grund af sin Lyst
til at gaa for hurtigt frem blev han berMet sine
Embeder, hvorved de af ham indfirte Reformer
stllnfedes.
Vielse, se Ægteskab.
Wien, Østerriges Hoved- og Residensstad,
ligger i Nedreøerrige, ved Donaus høire Bred, og
tæller med Forstæderne noget over 1 Mill. Indb.,
af hvilke ca. 675,000 tilhører den egentlige By,
den saakaldte indre eller gamle Stad. De mange
Forstader omgiver denne i en faa vid Kreds, at
den nasten danner Middelpunttet. Byen er ind
delt i ti Distrikter, nemlig: Den indre Stad,
Leopoldstadt, Wieden, Landstrcche, Margarethen,
Marillhilf, Neubllu. losephstadt, Alsergrund og
Favoriten. De forstjellige Bydele forbindes med
hverandre ved mange Broer, som firer dels over
Donau, dels over Donaukanalen og Wienfloden,
og hvoraf fiere er prydede med stjMne Statuer.
Wien er en af Europas prcrgtigste Byer. Gaderne
i de nye Bydele er brede og ngelmcrssige; den
langste og eleganteste er den nye, 3,750 m. lange,
56 m. brede, med Aléer beplantede Ringstrafze,
hvorhos maa navnes: Pratergaden. som udmunder
i Prateren, en 5½ km. lang Lyststou, Glans
punktet for det felstabelige Liv, Mariahilfergaden,
Wiedener Hovedgade og Alsengaden. Blandt de
mange offentlige Pladfe udmarker sig: den ydre
Borgplads, den stirste af dem alle, med Erkeher
tug Karls og Prins Engens Rytterstatuer. Frcm
zensplads med Frans den firstes Monument, den
af Pragtbygninger omgiune lofefsplads med Josef
den andens Rytterstame, Stefcmsplads, som om
giver Domkirken, Schwarzenbergplllds og Schiller-
Plllds med Schillers Monument. Byen har 60
Kirker. 27 Klostre og 2 Synagoger. De pragt
fuldefte af Kirkerne rr: Metropolitankirten eller
Stefllnskirien, et monumentalt Bygvert fra det
12te Aarh., med 38 Marmoraltere og prægtige
Glasmalerier samt flere Gravmæler, bl. a. Keiser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
