Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wien, oprindelig Vindubona - Vien, Josef Marie, Grev - Wienbarg, Ludolf - Wienergrønt, d. s. s. Schweinfurtergrønt (s. d.) - Wienerkalk - Wienerkongressen - Wienerlak, se Florentinerlak - Wiener-Neustadt - Wiener Wald - Wieniawski, Henri. — Josef Wieniawski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vien 397 Wienillwffi
Fredrik den fjerdes, Hertug Rudolf den fjerdes og
Prins Engens; Augustinerlirken, opfirt i Spids
buestil i Begyndelsen af det 14de Aarh. og bl. a.
indeholdende Canovas berimte Monument over
Erkehertuginde Kristine; endvidere Michaelslirlen,
Kllpucinertirten med den keiserlige Familiebegra
velfe, Slotstirten, Peterstirten o. st. Af andre
Pragtbygninger har Wien et ston Antal, hvor
iblandt tan navnes „Die Burg“, det keiferlige
Residensflot, et til forstjellige Tider opfirt vidtlM
tigt Bygningstomplex med en Fayade af 387 m.
Hertil ftpder Hofbibliothetbygningen, Skatkam
meret, flere videnssabelige Kabinetter, Burgtheatret
og Binterridefiolen, den fijMneste i Europa. Nar
det keiserlige Residensflot ligger Ertehertug Al
bretts Palads med en sjelden Samling af Kunst
flatte; endvidere Ministerbygningerne, Statholde
rens Palads. Birsen. Posthuset. Vioenstabernes
Akademi, Banken, Parlamentsbygningen m. fl.
Byen er Sade for Vsterriges HMste militcrre og
civile Myndigheder, den Merste Domstol. Stat
holderen i Nedreistenige og en Erkebiskop; den
har et Universitet, en botanisk Have, et astrono
misk Observatorium, et Videnftabs- og et Kunst
akademi, et Handelsakademi samt en hel Del andre
Instituter for Videnstab og Kunst tilligemed flere
Belgjirenhedsllnstlllter og milde Stiftelser. Den
er tillige Centrum for Monarkiets Hanoelsrinlse
og har en storartet Industri, som omfatter nasten
alle Brancher. — Wien var oprindelig en romersk
Leir og kaldtes Vindubona. Efter Romerrigets
Forfald herjedes Byen og Omegnen stemt under
Folkevandringerne, og under Karl den store kom
den til det frankiste Monarki. Senere tilhirte
den det Menigste Ertehertugdimme og bleu 1158
Hertugernes Residensftad. Allerede Fredrik den
fjerde og Maximilian boede hyppigt i Wien, men
fra Karl den femtes Broder, Ferdinand den firste
(romersk Konge 1530, Keiser 1556—64), boede
Keiserne stadig der. Wien har i Historien sin
stirste Betydning som Formur mod Tyrkerne. I
Krigene mod disse blev den to Gange beleiret af
dem, firfte Gang 1529, da Sultan Soliman med
en Har paa 120,000 Mand lagde sig foran dens
Mure; den forfvaredes imidlertid saa tappert af
Befatningen og Borgerne under Grev Nikolaus af
Slllm, at Soliman blev Mdt til at have Belei
ringen. 1683 blev den anden Gang omringet af
Tyrkerne under Storvesir Kara Mustafa, men for
fvandes ogsaa da med Heltemod af 13,000 Mand
Soldater og 7,000 Borgere under Rudiger von
Starhemberg mod 200,000 Tyrker og frelstes ved,
at den kjække polske Konge Johan Sobieski tom
den til Undsatning. Under Krigene mod Napoleon
blev Byen to Gange (1805 og 1809) besett af
Franstmandene.
Vien (udt. Viæng), Josef Marie, Grev, fransk
Mlller, f 1716. d. 1809, modtog sin firfte Ud
dannelse i Paris og git 1744 ttl Rom, hvor han
opholdt sig i 6 Aar. 1775 gil han pacmy til
Rom som Direttir for det dervcrrende fransse
Akademi. Han har leveret en Rakke historiske
Billeder, som vidner om stor kunstnerisk Bega
velse og har vundet fortjent PaastjMnelfe.
Wienbarg, Ludolf, tysk Forfatter, f. 1802, d.
1872, levede som Journalist i Hamburg. Blandt
hans Skrifter kan nævnes: „Den nyeste
Literatur“, „Dagbog fra Helgoland“ og „Slesvigs
Historie“.
Wienergrønt, d. s. s. Schweinfurtergrønt (s. d.).
Wienerkalk, et maqnesiaholdigt Kalkpulver.
der anvendes ved Polering af Metaller.
Wienerkongressen, den Forfamling af De
legerede, forn ifilge Fredsslutningen i Paris 1814
traadte sammen i Wien for efter Navoleons Fald
at ordne de politiske Forhold i Europa; for
uden de mest fremtr??dende Diplomater
(Metternich, Nesselrode, Castlereagh, Münster,
Hardenberg, Talleyrand osv.) midte ogsaa mange Fyrster,
deriblandt Keiseren af Rusland og Kongerne af
Preusfen, Danmark og Baiern. I Begyndelsen gik
det kun langsomt med Forhandlingerne, hvortil de
mange storartede Fester, forn Keiferen af Vster
rige gav. i Forening med Vanskeligheden af at
tilfredsstille de forstjellige Staters krydsende In
teresser, fornemmelig bidrog. First da Kongressen
den ste Mai 1815 fik Underretning om, at Napo
leon havde fnrladt Elba, og nogle Dage efter, at
han var gaaet iland i Frankrige, kom der Fart i
Forhandlingerne. Den almindelige Frygt for en
ny Afbrydelfe af Freden i Europa gjorde, at Mag
terne snart tom til Enighet??, og allende den 9de
Juni kunde Kongressens Beslutninger undertegnes.
De fastsatte i 121 Artiller filgende: Vsterrige
erholdt det lombardiss-venetianste Kongerige. Illy
rien. det venetiansse Dalmatien famt Ragufa. Tyrol
og Borarlberg, Salzburg og Vstgalizien ; Preussen
istedenfor hvad det havde mistet i 180? Storher
tugdimmet Posen, Provinsen Sachsen, svensk
Pommern, Vestfalen og Rhinprovinsen; Danmark
Lauenburg som Erstatning for Norge, hvcr
hos det for denne Landsdel famt Holsten blev
Medlem af det tyste Forbund; Baiern er
holdt Wiirzburg, Afchaffenburg og Rhinpfalz;
det til Kongerige ophiiede Hannover blev afrundet
ved mindre Landomraader; Belgien og Holland
blev forenede til et Kongerige Nederlandene, og
for det dertil hirende Storhertugdimme Luxem
burg indtraadte Kongen af Nederlandene i det
tyste Forbund; England fik Verne Malta og Hel
golcmd, stere erobrede Kolonier og Protektoratet
over Republiken De ioniste Ver; Schweiz udvidedeS
ved Kllntonerne Genf, Neuchâtel og Wallis og
blev erklcrnt for neutrcitt; Sardinien erholdt
Genull; Neapel forenedes igjen med Sicilien, og
Kirkestaten gjenoprettedes, ligesaa Toskana, Panna
og Modena. Denne Ordning bestod, naar und
tages for Neverlandenes vedkommende, til 1859,
da de store Forandringer i Italien og Tystland
begyndte.
Wienerlak, se Florentinerlak.
Wiener-Neustadt, By i Østerrige, 48 km [[** punktum mgl, usynlig? **]]
syd for Wien, med 20,000 Indb. og betydelig
Industri.
Wiener Wald, en flovrig Bjergstralning af
de Menigste Alper vest for Wien, naar ttl en
Høide af 893 m.
Wieniawski, Henri, fremragende russisk
Violinist, f. 1835, d. 1880, uddannede sig i Paris og
var en Tid Larer ved Petersburgs
Konservatorium. Derefter foretog han Koncertreifer til de
steste stirre Byer i Europa og feirede overalt
glimrende Triumfer. — Hans Broder Josef
Wieniawski, f. 1838, er en fremragende Pianist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
