Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vievand - Vig - Wigan - Wigand, Paul - Vigedal - Vigelandsfos - Vigelfjeld - Vigerus, François Vigier - Vigevano - Wiggers, Julius Otto August. — Moritz Wiggers - Wight - Vigilant. — Vigilance eller Vigilants. — Vigilantibus leges sunt scriptæ - Vigilier. — Vigilie - Vignet - Vignola, Giacomo Barozzi - Vigny, Alfred Viktor, Greve af - Vigo - Vigsnæs Verk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nievllud
Vievand kaldes indviet Vand i en Beholder,
som findes ved Indgangsdiren i de katholste Kirker,
og som Menighedens Medlemmer ved sin Ind
traden dypper Fingrene i og korser sig, til Tegn
v??a Renselse.
Vig, Prestegjeld i Ytre Sogn, Nordre
Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Vig, Arnefjord
og Kvamsø.
Wigan, (udt. Uiggæn), By i det engelske Grev
ssllb Lllncllster, med 40,000 Indb. og livlig Indu
stri i TMr og Metalvarer. I Omegnen findes
betydelige Kulgruber.
Wigand, Paul, tyst Historiker, f. 1786, d. 1866,
studerede i Marburg og blev Asfesfor i Höxter.
Han har udgivet flere fortjenstfulde historiske Ar
beider, deriblandt „Archiv für Geschichte und
Alterthumskunde Westfalens“ (7 Bd), „Die
Provinzialrechte der Fürstenthümer Paderborn und Korvei“
(3 Bd.) og „Die korveischen Geschichtsquellen“.
Vigedal, Prestegjeld i Ryfylke, Stavanger Amt,
med Sognene Vigedal, Sandeid og Imsland.
Vigelandsfos, et betydeligt Vandfald i
Torrisdalselven, Lister og Mandals Amt.
Vigelfjeld, øst for Røros, paa Rigsgrændsen,
1610 m. høit.
Vigerus, François Vigier, franst Lard, f. 1591,
d. 1647, traadie ung ind i lefuiterordenen og
lagde sig efter Rhetorit. HanS Verk „De
præcipuis Græcæ dictionis idiotismis“ er et vigtigt
Hjelpemiddel ved Studiet af den græske Grammatik.
Vigevano, By i Prouinfen Pavia i Nord
italien, med 19,000 Indb., er Sade for en Biskop
og har livlig Industri i SilletMr, Sabe m. m.
Wiggers, Julius Otto August, tyst Politiker,
f. 1811, blev 1848 Profesfor i Theologi ved Uni
versitetet i Rostock og valgtes s. A. til Medlem
af den konstituerende mecklenbnrgste Forfamling.
Som saadan sluttede han sig til det radikale Parti,
indvikledes i en Hiiforrcrderiproces og dimtes til
1¼ Aars Tugthus, hvilken Dom forandredes til
1 Aars Fastningsarrest samt Tab llf Pension.
Senere levede han som Privatlcrrer i Rostock og
var 1867—70 Medlem af den nordtyske Rigsdag.
— Hans Broder Moritz Wiggers, f. 1816,
var Medlem af Mecklenburgs Landdag, valgtes
til dens Prasident og blev Reformpartiets Firer.
Han indvikledes i den foran omtalte Hiiforrcrderi
proces og dimtes til 3 Aars Tugthus, men lM
lodes efter 9 Maaneders Straffetid. Som Medlem
af den nordtyske Rigsdag har han varet en ihcrr
dig Fortjcrmper for tidsmcrssige Reformer i Meck
lenburg, og det har lyttedes’ ham at drive flere
saadanne igjennem.
Wight (udt. Ueit), engelfl V i Kanalen uden
for Portsmouth, 401 km.² stor, med 67,000 Indb.
Paa Grund llf sit milde Klima er den et yndet
Sommeropholdssted for engelske Rigmcrnd, hvoraf
et stort Antal har egne Villaer her.
Vigilant, aarvaagen, opmærksom, paapasselig.
— Vigilance (udt. Visjilans) eller Vigilants,
Aarvaagenhed, Forsigtighed, Paapassenhed. —
Vigilantibus leges sunt scriptæ (for de Vaagende
er Lovene skrevne), d. e. man maa gjøre sig
bekjendt med Lovene for ikke uvidende at feile.
Vigilier, lat., hos Romerne Nattevagter i
Felten, Tiden fra Solen git ned ttl den stod op,
delt i fire Vigilier, hver paa tre Timer. — I den
tatholste Kirke opstod Benavnelsen Vigilie derved,
at man i Kristendommens firste Tider tilbragte
en Del af Natten fir en stor Festdag med Vaagen
og Bsn, for at forberede sig til den filgende
Dag ; navnlig kaldes nu Gudstjenesten om Aftenen
fir Allefjelesfesten, hvorunder visfe Salmer bli??
uer fungne, Vigilie.
Vignet (udt. Vinjet), Forsiring (Træsnit,
Kobberstik eller Lithografi) i Margen, paa Titelen
eller Begyndelfessiderne af enkelte Afsnit i Bøger.
Vignola, Giacomo Barozzi, italiensk Arkitekt,
f. 1507, d. 1573, blev af Pave Julius den tredie
kaldt til Rom som pavelig Bygmester. 1564 blev
han efter Michel Angelos Did Arkitekt ved Peters
tirlen. Hans Slrift „Regole delli cinque ordini
d’architettura“ er udlommen i mange Oplag og
er blevet overfat til flere Sprog.
Vigny (udt. Vinji), Alfred Viktor, Greve af,
franst Digter, f. 1799, d. 1863, uddannede sig for
Militarstanden og blev LMnattt i Arméen. Sam
tidig drev han literare Studier, og da det mili
tare Liv itte faldt i hans Smag, tog han 1828
Afsted forn Kaptein og git til Paris, hvor han
udeluttende ofrede sig for digterifl Virksomhed.
Han var en meget yndet Forfatter, og blandt
hans bedste Arbeider tan navnes „Poésies“, den
historiske Roman „Cinq Mars“, „Stello ou les
Diables bleus“ og Dramaet „Chatterton“.
Vigo, By i den spanske Provins Galicien, ved
en Bugt af Atlanterhavet, nar Portugals
Nordgrændse, med 8,000 Indb. og livlig Skibsfart.
Vigsnæs Verk, for Tiden Norges største
Bergverk, ligger paa Karmøens Nordside i
Agvaldsnæs Prestegjeld, Stavanger Amt. De firfte
Spor af Erts opdagedes her Histen 1864 af to
Mand fra Ladestedet SandnaS. af hvilte deu ene
var udfendt for et belgisk Kompagnis Regning,
hvilket dengang drev nogle ForsigSarbeider et Par
andre Steder i Amtet. Bed narmere Underfigelfer
af Kompllgniets Ingeniir viste det gjorte Fund
sig at best??a af rig. tobberholdig SvoUis ogsaa i
fast Fjeld, og Drift af denne Paabegyndtes i April
1865. Forekomsten i Dagen var itte sardeles stor,
men den udvidede sig, efterfom man tom langere
ned. I Begyndelsen afflibedes den udvundne Erts
til Euglcmd, men fenere, da Kobbergehalten mod
Dybet aftog, og Ertsen idethele blev mere uren,
opfirtes Vaskerier ved selve Verket, ligesom Selsta
bet anlllgde en egen Hytte i Hemixen nar Antwer
pen. Senen er Malmen bleven solgt til Svovlsyre
fabriker i Frankrige og Belgien. og efterat KifenS
Svovlindhold er benyttet, sendes den til Hytten i
Hemixen, hvor Kobberet udfcrldeS, og den tilbage
blivende Rest, der hovedsagelig bestaar af lernoxyd,
fcrlges forn Jernmalm. Paa Grund af de tryk
kede Priser og den starte Konturnnce med fpanste
Malme har Selstabet anlagt en egen Svovlsyre
fabrik i Hemixen. 1881 folgtes Bertet til et franst
Kompagni, fom nu er dets Eier. — Malmen,
der udvindes ved Vigsnæs Verk, forekommer som
„stokformede“ Masser, med en Brede af indtil
40 m. og en Langde af indtil 200 m., og sætter
temmelig steilt mod Dybet. Hidtil har man
paatruffet fem saadanne „Stokke“. De forsvinder af
og til og gaar over til en blot og bar
Indsprengning af Kis i Bergarten, men findes gjerne igjen
længer mod Dybet. Gruberne havde Høsten
1886 naaet en Dybde af 530 m., og Malmen
bringes op gjennem to større Schakter, hvoraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
