Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vigsnæs Verk - Vigten (Øer) - Wigtown eller West-Galloway - Wigvam - Vigør (Kraft) - Vigør (Prestegjeld) - Vikar (Stedfortræder). — Vikariere - Vikar (Søn af Kong Harald paa Agder) - Viken - Vikinger - Vikke, Hestebønne - Viktualiebrødre - Viktualier - Vilaine - Vilajet - Wilberforce, Villiam - Wilbrandt, Adolf - Wilckens, Martin - Wildermuth, Ottilie - Vile og Ve - Vilhelm den første, med Tilnavnet den yngre eller tause (Prins af Oranien). — Vilhelm den anden. — Vilhelm den tredie af Oranien. — Vilhelm den fjerde af Oranien. — Vilhelm den femte af Oranien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bigten
den ene er 460 m. dyb. Fra Grubens dybere
Partier bringes Malmen op til sidstnavnte Dybde
ved mindre Heiseindretninger, der drives ved tom
primeret Lnft. De ved Verket og i Gruberne
benyttede Mllstiner er tilsammen paa over 400
Heftes Kraft. Verket har tre Vassener, en Smelte
hytte for den Erts, forn det itte lMner sig at
??aste, med tre Schattovne, ni Rostovne og Slam
presningsmllstine, videre Reparationsverkfted med
StMeri og Damphammer osv. Produktionen har
i de senere Aar varet ca. 40,000 Tons Kis aarlig.
Antallet af Arbeidere er omtrent 600 Mand, foruden
Haandverkere, Kjirere osv. Malmen transporteres
i Dagen paa Jernbane med Lokomotiv.
Vigten, tre større Øer i Nærø Prestegjeld,
Nordre Trondhjems Amt, udgjør et eget Sogn.
Wigtown eller West-Galloway, Grevskab
i det sydvestlige Skotland, omgivet af Solway
bugten, NordlllNlllen og Grevstaberne Kirkcudbright
og Ayr, er 1327 km.² stort og har 37,000 Indb.
Wigvam, Indianerhytte.
Vigør, Kraft, Styrke, Rørlighed.
Vigør, Prestegjeld i Hardanger, Søndre
Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Vigør og
Østensjø.
Vikar, Stedfortræder, bruges fornemmelig om
geistlige Medhjelpere. — Vikariere, bestyre en
andens Forretning, træde midlertidig i hans Sted.
Vikar, ifølge den oldnorste Sagnhistorie en
Sin af Kong Harald pall Agder, var Startads
Ven og Fostbroder, og blev tilsidst drabt af denne.
Viken, det tidligere Navn paa Kyftstrakningen
ved Kattegat og Kriftianiafjorden, fra Götaelvens
UdlM til Grcrndfen mellem Nedenas og Brats
berg Amter.
Vikinger kaldtes i aldre Tider de Sjørøverskarer,
som i det 9de og 10de Aarh., maaste tidligere, drog
fra de skandinaviske Lande og herjede paa Englands,
VftersjienS, Nordfjiens og Sydenropas Kyster.
Det var ifar fra Norge og Danmark, Vitinge
togene udgit, og det var faa langt fra, at dette
Riven anfaaes for uhaderligt, at det tvertimod
betragtedes for en arefuld Maade at erhverve sig
Gods paa. I Begyndelsen drog Bitingerne mere
enkeltvis, idet en Fyrste eller anden HMyrdig
Mand begav sig afsted med et eller flere Lang
ssibe og angreb med vcrbnet Haand dels fremmede
Nyer og Distrikter, dels andre Bitinger. Men
senere sluttede ofte flere HMdinger sig fammen til
et falles Foretagende og erobrede hele Landsdele,
hvor de da oprettede fmaa Kongeriger, af hvilke
de fleste kun blev af lort Varighet??. Vitingetiden
danner i Norden Overgangen fra Sagntiden til
Sagatiden og var af stor Betydning for de skan
dinaviske Lande, da den bragte Nordboerne i Be
rMng med Sydens Kultur og banede Veien for
Kristendommens Indfirelfe.
Vikke (Vicia sativa, Hestebønne),
Foderplante af de Tofrøbladedes Orden og Bcrlgplcm
ternes Familie, med klatrende eller liggende Stilt,
ligefinnede Blade, ride eller violette Blomster og
grllllbrune Balge. Flere Arter af den dyrkes forn
Kulturplanter, da den er et fcrrdeles vcrrdifuldt
Kreaturfoder. Af de dyrkede Arter kan navnes
Vintervikke, Skovvikke og Musevikke.
Viktualiebrødre, et berygtet
Sjørøverforbund, forn fra 1389 ttl 1439 herjede de nordifle
Farvande, og forn havde sit Tilhold hos
Hansestæderne Rostock og Wismar. Tilsidst forstyrrede
de aldeles Handelen paa Nord- og Vsterfjien,
plyndrede de danske, fvenste og norste SjMyer,
deriblandt Bergen, og blev tilsidst en faadan Plage,
at Danmark, Hamburg, de tysse Riddere m. st.
enedes om at betjcrmpe dem. 1402 blev de slagne
ved Helgolllnd af Hamburgerne, og 1442 fuld
standig oprevne i Friesland, hvorefter deres For
bund opliste sig.
Viktualier, Levnetsmidler, Fidevarer.
Vilaine (udt. Vilæn), Flod i Frankrige, ud
fpringer i Departementet Mayenne, gaar mod
Vest og falder i Atlanterhavet. Dens Langde er
220 km., hvoraf henved Halvdelen er feilbar.
Vilajet, i Tyrliet Benavnelsen paa de stirre,
siden 1865 dannede Generalguvernementer, der
bestaar af flere Provinser (Elajeter).
Wilberforce, Villiam, engelfl Filantrop, f.
1759, d. 1833, studerede i Cambridge og blev
1780 Medlem af Underhuset, hvor han strax op
traadte som en ivrig Forljcrmper for Afflafselfeu
as Negerslaveriet. Hans kraftige Veltalenhet?? og
ihardige Virksomhed styldes det for en vcrsentlig
Del, at Slavehandelen efterhaanden afflaffedeS af
de europaiste Magter.
Wilbrandt, Adolf, tyfl Digter, f. 1837,
studerede i Rostock, Berlin og München og bosatte
sig fenere i Wien. Han har erhvervet sig betyde
lig Anfeelfe fom Dramatiker, og af hans talrige
Arbeider tan navnes Lystspillene „Unerreichbar“,
„Jugendliebe“ og „Natalie“, Skuespillet „Graf
von Hammerstein“ og Tragedierne „Gracchus“,
„Arria und Messalina“ samt „Nero“.
Wilckens, Martin, tyfl Fysiolog, f. 1834, blev
1872 Profesfor i Rostock og kaldtes senere til
Wien som Larer ved en LandbrugScmstlllt. Han
har udgivet flere populcrre veterinarvidenstabelige
Skrifter, deriblandt „Beiträge zur
landwirthschaftlichen Thierzucht“ og „Wandtafeln zur
Naturgeschichte der Hausthiere“.
Wildermuth, Ottilie, tyfl Forfatterinde, f.
1817, d. 1877, agtede 1843 Professor
Wildermuth i Tübingen. Hun har strevet en Ratte
ansete Noveller og Fortcrllinger, deriblandt
„Bildern und Geschichten aus dem schwäbischen Leben“,
„Bilder aus dem Frauenleben“, „Perlen aus dem
Sande“ og „Von Berg und Thal“. Adskillige
af hendes Skrifter er udkomne i flere Oplag.
Vile og Ve, ifølge den nordifle Gndelare
Odins Bridre, der fammen med ham drabte
Jaatnen Ymer og af hems Krop stabte Verden
famt de firste Mennesker.
Vilhelm den første, med Tilnavnet den
yngre eller tause, Prins af Oranien og
Greve af Nassau, f. 1533, d. 1584, var i sin
Ungdom Puge hos Keifer Karl den femte og blev
1556 af denne udnavnt til Vverftbeflllende over
den nederlandske Har. Da Karls SM og Efter
filger Filip den anden af Mistroifihed tilsidesatte
ham, sluttede han fig til det Parti, som var mis
forniiet med SpanienS utloge Styrelse, samlede
en Har og bekrigede med Held den fpanste Stat
holder Alba (s. d.), hvorved han lagde Grundvol
den til Neverlandenes Uafhangighed af Spanien.
Han blev imidlertid ilke lange i Besiddelse af den
iverste Styrelse, da han tort efterat Landet havde
ertlcrret fig uafhcrngigt faldt for Morderhacmd. —
Vilhelm den anden, Prins af Oranien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
