Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilkes, John - Wilkesbarre - Wilkes Land - Wilkie, David - Villa - Willaert, Hadrian - Villafranca - Villa Joyosa - Villani, Giovanni - Villari, Pasquale - Villa-Rica - Villars, Claude Louis Hektor, Hertug af. — Grev Armand af Villars - Villaviciosa, José de - Wille, Johann Georg - Villefranche - Villegas, Estevan Manuel de - Villèle, Josef, Grev - Villemain, Abel François - Willemoes, Peter - Willems, Jean François
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Willeslmrre
og Underhusets Flertal med saadan Heftighed, at
han fangstedes og bragtes i Tower. Efter at
vare bleven friljendt, gjorde han Fordring paa
Erstatning og vandt Sagen, hvilket Udfald var
af megen Vigtighed for hele England, idet
Habeas-Corpus-Akten (s. d.), den personlige Friheds Pal
ladium, fra den Tid fik fuld Gyldighed. Wilkes
blev 1774 Lord Mayor og 1779 Kæmner i London.
Wilkesbarre, By i Pennsylvanien i
Nordamerika, med 24,000 Indb.
Wilkes Land, en lang Kystftrcekniug i Syd
ishavet, mellem 95 og 160° ø. 3. fra Ferro og
65—67° s. Br., hirer ttl Sydpolarlandene (s. d.)
og opdagedes 1840 af den nordamerikanske
Sjøofficér Charles Wilkes. Man ved endnu itte,
om den 400 Mil lange Kyst bestaar af et
sammenhcrngende Land eller tilhirer flere Ver. Nogle
Punkter haver sig til anselige Hiider, Yong-Øen [[** sic, egtl Young **]]
endog til henved 4,000 m.
Wilkie, David, fremragende engelsk Genre
maler, f. 1785, d. 1841, studerede Malerkunsten i
Edinburgh og London og opholdt sig en Tid i
Spanien. Af hans Billeder, hvoraf de fleste ud
marker sig ved gemytlig Humor og sin kunstnerisk
Udfirelfe, kan navnes „Den blinde Violinspiller“,
„Pigen fra Saragossa“, „Kristofer Kolumbus“ og
„Knox prædikende for Lorderne“.
Villa, lat. og it., kaldtes hos de gamle
Romere et Landsted eller Lyststed og forn ogsaa senere
er bleven Betegnelse for disse. I Spanien be
tegner Villa (udt. Vilja), i Portugal Vilha, en
Flatte eller Markedsplads, ogscm en By af anden
Rang.
Willaert, Hadrian, nederlandsk Tonekunstner
og Stifter af den venetianste Musikskole, f. 1490,
d. 1562, blev 1527 Kapelmester i Venedig. Han
lomponerede et stort Antal Mesfer, Motetter ofv.
og indftrte Musikftytter med dobbelte Kor.
Villafranca, By i den italienske Provins Ve
rona, ved Floden Tartaro, med 8,500 Indb. Her
afsluttedes 11te Juli 1859 Præliminærfreden mel
lem Vsterrige og Frankrige.
Villa Joyosa, By i den spanske Provins
Valencia, ved Middelhavet, med Havn og 10,000
Indb.
Villani, Giovanni, italiensk Historiker, d. 1348,
har sammen med sin Broder Matteo skrevet et
vigtigt historisk Verk, som senere er udtommet i
14 Bind.
Villari, Pasquale, fremragende italiensk For
fatter, f. 1827, udnavntes 1859 til Professor i
den nyere Historie ved Universitetet i Pisa. Blandt
hans Skrifter kan navnes „Storia di Girolamo
Savonarola e de’ suoi tempi“ [[** sic, komma mgl? **]] „Niccolò
Machiavelli e i suoi tempi“ og „Antiche leggende e
tradizioni che illustrano la Divina Commedia“.
Villa-Rica, By i Staten Paraguay i
Sydamerika, med 20,000 Indb. og Handel med Tobak
og Frugt.
Villars (udt. Vilar), Claude Louis Hektor,
Hertug af, berømt fransk Feltherre, f. 1653, d. 1734,
tjente som Kavllleriofficér under Condé og
Turenne og gjorde sig snart bemærket som en tapper
og indsigtsfuld Kriger. Under den spanske
Arvefølgelrig udmarkede han sig ved flere Leiligheder,
bl. a. ved sin Seier 14de Ottbr. 1702 over de
Keiferlige ved Friedlingen, hvorfor han erholdt
Marstalstllven, og 20de Septbr. 1703 stog han de
Keiserlige ved Hochstcidt. Ogsaa senere leverede
han de fiendtlige Armeer flere heldige Kampe,
men 11te Septbr. 1709 tabte han mod Eugen
og Marlborough det blodige Slag ved Malplaquet.
Han reddede imidlertid sin Har ved sit mesterlige
Tilbagetog og seirede senere i flere Trcrfninger.
Da Krigen mellem Frankrige og Vsterrige Paany
udbrid, fik Villars Overkommandoen i Italien og
erobrede Mailand og Mantua, men tog kort efter
paa Grund af fin hiie Alder Afsted. — Hans
Broder Grev Armand af Villars, d. 1712,
var ligeledes franst Hærfører under den fpansse
Aruefilgekrig og erobrede 1707 Minorka.
Villaviciosa, José de, spansk Digter, f. 1589,
d. 1658 forn Inkvisitor i Cuenca, vandt et berMtt
Navn ved sit komiske Heltedigt „La Mosquea“
(Fluekrigen).
Wille, Johann Georg, tyss Kobberstikker, f. 1715,
d. 1808, studerede KobberstiNerkunsten i Paris,
hvor han ogsaa bosatte sig. Han har stuttet over
200 Blade, hvoraf en stor Del er Portrotter.
Villefranche (udt. Vilfrangsj), 1) By i det
franske Departement Rhône, med 12,500 Indb.
og Handel med Kvæg og Vin. 2) By i det franske
Departement Aveyron, med 11,000 Indb. og
Metalindustri.
Villegas (udt. Viljæggas), Estevan Manuel de,
spansk Digter, f. 1595, d. 1669, studerede i Madrid
og Salamanca og udgav sine Digte under Titelen
„Amatorias“; de er affattede i et vellydende Sprog
og er af betydelig digterifi Bard.
Villèle (udt. Vilæl), Josef, Grev, fransk
Statsmand, f. 1773, d. 1854, tjente i sin Ungdom
i Marinen og blev 1815 indvalgt i National
forfamlingen, hvor han sluttede sig til Høire og
snart blev en af Royalisternes mest ansete Firere.
Kaldet til Medlem af Ministeriet 1820, overtog
han Ledelsen af Finansvcrfenet, som han bragte
i Orden ved flere hensigtsmassige Foranstaltninger.
1828 tral han sig ganske tilbage fra det offentlige
Liv.
Villemain (udt. Vilmæng), Abel François,
fransk Statsmand og Lærd, f. 1790, d. 1870,
studerede Retsvidenstaben og blev 1815 Professor
ved Sorbonnen samt senere Medlem llf det franske
Akademi. Under Karl den tiende indvalgtes han
i Statsraadet og var 1840—44 Undervisnings
minister. 1848 traadte han tilbage fra sine
Embeder og vagrede sig ved at aflagge Hyl
dingseden til Napoleon den tredie. Blandt hans
sproglig elegante Skrifter kan navnes „Cours de
litérature française“ (6 Bind) og „Histoire de
Grégoire VII“.
Willemoes, Peter, dansk Marineofficér, f. 1783,
kommanderede i Slaget paa Kjøbenhavns Red 1801
med stor Kjækhed et Flydebatteri og vakte derved
Nelsons Beundring. Som Løitnant paa Linieskibet
„Prins Kristian“ faldt han 1808 i Træfningen ved
Sjællands Odde.
Willems, Jean François, flamsk Historiker og
Digter, f. 1793, d. 1846, var en Tid
Oppebørselsbetjent i Antwerpen. Hans patriotiske Digt
„Aen de Belgen“ fandt en begeistret Modtagelse
og gjorde hans Navn populært. Han er den
egentlige Skaber af den flamske Sprogbevægelse,
og blandt hans Skrifter kan nævnes hans
Oversættelse af „Reineke Vos“, en gammelflamsk
Textudgave af samme Digt samt <i>„Gesten der Hertogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
