Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Willems, Jean François - Willemstad - Villena - Villena, Don Enrique de Aragon - Villeneuve d’Agen - Villeneuve (Admiral) - Villeroi. — Nicolas de Neufville, Seigneur de Villeroi. — Nicolas de Neufville, Hertug af Villeroi. — François de Neufville, Hertug af Villeroi - Villiers, Charles François Dominique de - Williams, Helena Maria - Williams, John - Williams, Monier - Williams, William Fenwick - Williamsport - Willis, Thomas - Willisen, Wilhelm von - Willkom, Ernst Adolf. — Heinrich Moritz Willkomm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Witlemftlld
van Brabant“</i>. Fra 1837 til sin Did udgav han
et Tidsskrift „Belgisch Museum“, i hvilket han
offentliggjorde en Række historiske Afhandlinger,
flamske Middelalderdigte osv. Tidsskriftet aabnedes
med hans Afhandling „Over den Oorsprong,
den aert an de natuerlyke vormingder
Nederduitsche Tael“, der first satte Fart i det flamske
Maalstræv.
Willemstad, By paa den Holland tilhørende
Ø Curaçao i det Karaïbiske Hav, med 10,000
Indb.
Villena (udt. Viljæna), By i Provinsen
Valencia i Spanien, med 11,000 Indb.
Villena (udt. Viljæna), Don Enrique de Aragon,
spansk Lærd, f. 1384, d. 1434, var bestcegtet med
det tastilillnsse Kongehus og bestemtes for Militcrr
stllnden, men filte sig mest hendragen til viden
ssabelige Studier. Kong Henrik den tredie af
Kastilien inddrog hans Godser og ophcrvede hans
ZEgtessab samt udnavnte ham til Ordens-Stor
mester, men Paven negtede at anerkjende Udncrv
nelfen og llnnulerede fenere ogsaa LEgtestabets
Ophcrvelse. Da hans Onkel Fernando blev Konge i
Aragonien, gik hcm did og stiftede i Barcelona et
Konsistorium for den „glade Videnskab“. Han er
den egentlige Staber af den fpansse Renaissance
stil og har strevet flere Digte af betydeligt Yard.
Efter hans Did bleu hans Bibliothek ofret til
Flammerne, da Tidens Overtro frygtede for, at
det indeholdt Hexessrifter.
Villeneuve d’Agen (udt. Vilnøv Dasjang),
By i det franske Departement Lot-Garonne, med
15,000 Indb. og Handel med Frugt og Vin.
Villeneuve (udt. Vilnøv), fransk Admiral,
f. 1763, d. 1806, blev af Napoleon udnavnt til
Chef for Toulonflllllden og led med denne det af
gjirende Nederlag ved Trafalgar (21de Ottbr. 1805).
Da han itte fenere gjenuandt Napoleons Venstab,
begik han Selvmord.
Villeroi (udt. Vilroa), en fransk Adelsslægt,
forn taller flere historisk bekjendte Medlemmer. —
Nicolas de Neufville, Seigneur de
Villeroi, f. 1542, d. 1617, var Minister under fire llf
de fremste Konger og er Forfatter til det vcrrdifulde
Skrift „Mémoires d’État depuis 1567 jusqu’en
1604“. — Nicolas de Neufville, Hertug
af Villeroi, foregaaendes SMnesin, f. 1598,
d. 1685, traadte ind i Haren og blev 1646
Marstal og under Ludvig den fjortendes
Mindreaarighed hans Guvernør. — Hans Søn
François de Neufville, Hertug af Villeroi,
f. 1643, d. 1730, blev forn Ludvig den fjortendes
Indling Marstal og fik vigtige Kommandoposter,
men viste sig aldeles uduelig som Hcrrfinr og led
blodige og vcmcennde Nederlag. Efter gjentagne
Uheld blev han endelig fjernet fra Haren og nogen
Tid efter paa Grund af Intriger forvist fra Hoffet.
Villers, Charles François Dominique de,
franst Forfatter, f. 1765, d. 1815, blev 1782
Artilleriløitnant, flygtede ved Revolutionens Udbrud
first til Tystland og fenere til Holland, valte som
Skribent stor Opmcrrtsomhed ved sit Skrift „Essai
sur l’esprit et l’influence de la réformation de
Luther“. Ogsaa hans ivrige Arbeider, deriblandt
hans Afhandling om den Kantste Filosofi, er af
Yard.
Williams, Helena Maria, engelsk
Forfatterinde, f. 1762, d. 1827, begyndte forn 18aarig Pige
at skrive Fortcrllinger og udgav noget senen en
Digtsamling. 1788 tog hun Ophold i Paris og
fcrngsledes under Radselshenedimmet paa Grund
af Ytringer i hendes „Letters written in France“,
men frelstes ved Robespierres Fald. Hun har bl. a.
skrevet Fortællingerne „Elwin and Eltrude“ og
„Peru“, Romanen „Julia“ (2 Bd.), „Letters on
the polilical state of France“ (4 Bd.) og „Tour
in Switzerland“ (2 Bd.).
Williams, John, anset engelst Missionær, f.
1796, d. 1839, fattede allerede forn Yngling den
Beslutning at drage ud og forkynde Evangeliet
for Hedningerne og lagde sig af den Grund efter
forstjellige Slags Haandvert. 1816 sendtes han
som Missioncrr til Australien, gil derfra ttl Sel
stabsierne, hvis Befolkning fattede stor Tillid
til den ivrige unge Mand, og efter kort Tid var
Ven Rajllteas samtlige Indbyggere omvendte til
Kristendommen. Han byggede sig et Fartii og
drog om fra V til V, pradikede Evangeliet, sta
dig fulgt af en Skare Nyomvendte, og havde
overalt et sjeldent Held med sig, idet de vilde
Kanibaler blev vundne i Hobetal for Kristendom
men. Efter at have grundfastet den nye Lære
paa Selskabsøerne, forlagde han sin Virksomhed
til HerveMerne og Samoaierne, stadig med famme
Held. Hans velsignelfesrige Virksomhed fik imid
lertid en brat Ende, idet han og hans Filge 1839
blev drcrbte af Menneftecrderne paa Nyhebriderne.
Williams, Monier, engelsk Orientalist, f. 1819,
bleu 1860 Profesfor i Sanskrit ved Universitetet
i Oxford. Senere foretog han to stirre Reifer.
til Indien og hur erhvervet sig betydelig Anseelse
ved sine vcrrdifulde Skrifter om Sanskrit oq dets
Literatur, af hvilke farlig maa navnes
„English-Sanskrit Dictionary“ og „Sanskrit-English
Dictionary“.
Williams, Sir William Fenwick, engelsk
General, f. 1800, indtraadte i Artilleriet og anvendtes
fenere ved diplomatiske Hverv i Tyrkiet. Under
Krimkrigen gik han til Kars, hvor han overtog
Kommandoen over den dervcrrende svækkede
tyrkiske Har og forsuarede sig haardnattet mod Rus
sernes Overmagt. Senere var han efterhaanden
Guvernir i Woolwich og Kanada og 1870—76 i
Gibraltar.
Williamsport, By i Staten Pennsylvanien
i Nordamerika, med 19,000 Indb. og Handel med
Korn.
Willis, Thomas, engelsk Videnskabsmand, f.
1621, d. 1675, var en Tid Profesfor i Natur
filosofi ved Oxfords Universitet, men opgav denne
Stilling for at prattifere som Lage i London.
Hcm gjorde flere vigtige Opdllgelfer pall Anato
miens Omraade.
Willisen, Wilhelm von, pnussist Militar og
krigsvidenstllbelig Forfatter, f. 1790, d. 1879, del
tog forn 16aarig Yngling i Slaget ved Jena og
avancerede 1813 til Kaptein. Efterhaanden ryk
kede hcm op til Oberst og deltog i den stesvigste
Krig 1848—50 som GenerllllMnllNt. Af hans
Skrifter kcm navnes „Theorie des grossen Kriegs“,
„Die Feldzüge von 1859 und 1866“ m. fl.
Willkomm, Ernst Adolf, tyfl Romanforfatter,
f. 1810, er en af Tysklands mest produktive nyere
Skribenter og har isar fortraffelig skildret Folke
livet. I lang Tid har han boet i Hamburg.
Af hans talrige Arbeider kan nævnes Dramaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
