Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilster, Christian Frederik Emil - Wilton - Wiltshire, forkortet Wilts - Vilvoorde - Wilzer - Vimmerby - Vimpel - Wimpffen, Emanuel Felix von, Friherre - Wimpffen, Frans von, Grev - Vin - Vinaand, se Alkohol - Vinaroz - Vincennes - Vincent, se Jervis, Kap St. Vincent - Vincent af Beauvais - Vincentius Lerinensis - Vincents de Paula. — Lazarister - Winchester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wilster
Wilster, Christian Frederik Emil, danst Digter,
f. 1797, d. 1840, studerede Jus og Theologi og
blev 1828 Lektor i Sorø. Han har strevet endel
lyriske Digte og beriget den danske Literatur med
fortjenstfulde Overfcrttelser af de graste Klassikere.
Wilton (udt. Viltn), By i det sydvestlige Eng
land, med 10,000 Indb.
Wiltshire, forkortet Wilts, Grevstad i det
sydlige England, 3,477 km.² stort, med 258,000
Indb. Landet er meget kuperet og velstittet for
Kvcrg- og Kornavl, som er Befolkningens Hoved
ncrringsveie; desuden drives her en storartet In
dustri, fornemmelig i Tiivarer. Af Mineralier
findes kun Jern.
Vilvoorde, By i den belgiske Provins Brabant,
med 8,500 Indb.
Wilzer, en gammelstavifl Folkestllmme i det
nordiftnge Tyfllllnd, fMe heftige Kampe med
sine Naboer Sachferne og Obotriterne. Efter
Brllndenburgs Erobring llf Tysterne er de for
modentlig smeltede sammen med eller fordrevne
af disfe.
Vimmerby, By i Kalmar Län i Sverige, med
2,500 Indb.
Vimpel kaldes et langt, fmlllt, tilfpidfet Flag, der
heifes pall Stortoppen og benyttes af Orlogsstibe
som Kommllndotegn. Korte, brede Vimpler af
forskjellig Farve bruges som Signaltegn i For
bindelse med firkantede Flag.
Wimpffen, Emanuel Felix von, Friherre, frcmfl
General, f. 1811, d. 1884, blev 1832 LMncmt i
Arméen og udmarkede sig i Algier famt under
Krimkrigen og i den italienske Krig, efter hvis
Slutning han forfremmedes til Divisionsgeneral.
Da Mac Mahon i Slaget ved Sedan 1ste Septbr.
1870 var bleven faaret, fik Wimpffen Overkom
mandoen over hans Har og llfstuttede forn slllldan
Kllvilullltionen med Tysterne.
Wimpffen, Frans von, Grev, østerrigsk Felt
herre, f. 1797, d. 1870, deltog i Krigene mod Frank
rige 1813—14 og mod Sardinien 1848, i hvilken
sidste han havde en Kommando som Divisions
general. 1854 udnavntes han til Felttiimester
og firte den ene Fløi llf den Menigste Har ved
Solferino 1859. Kort efter tog hcm Afsted fra
Militcrrtjenesten.
Vin, den gjcerede Saft af Vindrnerne eller
Frugterne af Vinstokken (Ampelideæ). Denne er
en klatrende Plantefamilie af Buste med grMag
tige Blomster og tilhirer de Frikronebladedes Or
den. Planten, som har varet dyrket fra umindelige
Tider, hirer hjemme i MellemMen, men er nu
Gjenstllnd for Kultur overalt, hvor ikke Klimatet
lagger Hindringer iveien for dens Trivfel; ial
mindelighed kan den kun dyrkes med Fordel indtil
50° n. Br. Den ftirfte Vinknltur foregaar hoved
sagelig i Mellem- og Svdeuropa. Vinstokken
taaler imidlertid itte altfor stark Hede, og naar
Middeltemperaturen overstiger 17°, bliver Druerne
ikke gode. Der gives neppe nogen Kulturplante,
der forekommer i faa mangfoldige Varieteter, forn
Vindruen, hvilket bl. a. styldes Fremgangsmaaden
ved Dyrkningen, Klimatet, Jordbunden og Belig
genheden. De varmere Klimater giver i Regelen
de fyrigere Vine. Kalkholdig Jord cmfees bedst
for Vinstokken, fornemmelig hvis Jorden tillige
indeholder forvitret Lava. For at erholde en god
Winchester
Vare er det nidvendigt, at Druerne er saa modne
og feilfrie forn mnlig. De indhMede Druer
presses og Saften opfamles i Kar, hvor den i
nogen Tid bliver staaende for at gjcrre; Vinens
Rigdom paa Alkohol, llltfllll dens Styrke, retter
sig efter Gjcrringens Varighed. Naar Gjcrringen
er tilendebragt, underkastes de fleste Vine en Kla??
ringsvroces, for at udstille de tytte Bestanddele,
forn Vadflen indeholder. Derpaa omtappes Vinen
paa andre Foustllger eller pan Flasser, hvor den
undergaar en Eftergjaring. Desuden underkastes de
forstjellige Vinsorter en hel Del ??ehandlingsmaader,
alt efter DruerneS Godhed og efter den Vinfort.
man vil fremstille. Den meste Vin produceres i
Frankrige, derefter kommer Italien, Spanien,
Portugal, Vsterrige, Tystland og Schweiz. —
Alkoholstyrken i de forstjellige Vinsorter varierer
betydeligt; saaledes indeholder Portvin og Sherry
18—21 Procent, Malaga 12—16, Champagne
10—11 og Rhinskvin 8—l2 Procent. — Norge
indførte 1886: paa Fustager 1,384,730 kg. og
paa Flasker 110,533 Liter Vin.
Vinaand, se Alkohol.
Vinaroz, By i Valencia i Spanien, ved Mid
delhavet, med 10,000 Indb. og Havn.
Vincennes (udt. Vangsæng), By i Frankrige,
nar Paris, med 19,000 Indb. og et berømt
gammelt Slot. som tidligere ofte var de fransse
Kongers Residens. Senere benyttedes det forn
Fcrngsel for vigtige Htatsfanger. Byen er nu
startt befastet og her findes en storartet Artilleri
park. Her endte Kommnnistkamvene 29de Mai 1871.
Vincent, se Jervis, Kap St. Vincent.
Vincent af Beauvais (udt. Vangsæng
Baavæ), lærd Dominikanermunk, d. ca. 1264,
forfattede bl. a. et af de første encyklopædiske Verker,
„Speculum quadruplex“, forn i fire Dele giver
en Oversigt over de paa den Tid almindelige
Kundstaber.
Vincentius Lerinensis, fransk Munk i det
ste Aarh., var den firste, forn fremfatte den af
Romerkirken fenere anerkjendte L??re, at Tradi
tionen stal fattes over Skriften.
Vincents de Paula, berømt katholsk
Indremissionær, f. 1576, d. 1660, blev Prest i Clicy i
Frankrige og tog sig med fjelden Iver af sin Me
nigheds aandelige og legemlige Trang. Ved Hjelp
af den rige og gudfrygtige Familie de Goudy
stiftede han 1624 en Missionsforening. hvis Med
iemmer ssulde pradike Evangeliet blandt Fattige
og tilbringe otte Maaneder af Aaret forn Sjele
firgere, Sygeftleiere og Befordren af Scrdelighed
blandt Landsfolket; derhos ssulde de strcrbe selv
at fire en opbyggelig Vandel samt uddanne vor
dende Lllndsprefter ttl deres Kald. Deres Hoved
fcrde var St. Lazarus Stift i Paris, hvorfor de
fik Navnet Lazarister. 1634 stiftede han De
barmhjertige Søstres Orden (se Art.
Barmhjertige Brødre og Søstre). 173? blev han af Paven
erklcrnt for Helgen.
Winchester, By i det engelske Grevskab
Hampshire, nord for Portsmouth, med 17,000 Indb.
og livlig Handel, der især omfatter Korn og Kvæg.
Byen har en Kathedralkirke, paabegyndt 1079, en
af Englands største og bedst vedligeholdte gotiske
Kirker, og er Sæde for en Biskop. Winchester
var engang de angelsachsiske Kongers Residens og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
