Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Willkom, Ernst Adolf. — Heinrich Moritz Willkomm - Villoison, Jean Battiste Gaspard d’Ansse de - Villon, François, egentl. François de Montcorbier - Vilmanstrand - Vilmar, August Friedrich Christian - Wilmington - Wilmsen, Friedrich Phil. - Vilna - Wilson, Alexander - Wilson, Henry - Wilson, Horace, Hayman - Wilson, John - Wilson, Richard - Wilson, Robert Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Villoison
„Bernhard, Hertug af Weimar“, „Erik den
fjortende“, Romanerne „Lord Byron“, „Wallenstein“,
„Hvide Slaver“, „De Europatrætte“ og „Italienske
Nætter“. — Heinrich Moritz Willkomm,
foregaaendes Broder, tyst Botaniker, f. 1821,
studerede Naturvidenskaberne, navnlig fysisk Geo
grafi, Geognosi og Meteorologi og nedfalte sig
1852 forn Privatdocent i Leipzig, hvor han tre
Aar senere blev Professor. 1868 forflyttedes han
i famme Egenstab til Dorpat, hvor han tillige
blev Direttir ved den botaniske Have. Nf hans
mange Skrifter, af hvilke enkelte er udkomne i
flere Oplag, kan navnes: „Zwei Jahre in
Spanien und Portugal“ (3 Bd.), „Prodromus Floræ
Hispanicæ“ (3 Bd.), „Anleitung zum Studium
der wissenschaftlichen Botanik“ (2 Bd.) og „Die
Wunder des Mikroskops oder die Welt im kleinsten
Raume“.
Villoison (udt. Villoasong), Jean Battiste
Gaspard d’Ansse de, fransk Lærd, f. 1750, d. 1805 forn
Profesfor i Paris, udmarkede sig isar ved sit grun
dige Kjendstab til graft Sprog og Literatur.
Flere af hans Arbeider herom er af stor viden
stabelig Betydning.
Villon (udt. Villong), François, egentl.
François de Montcorbier, franst Digter, f. 1431,
d. 1480, firte forn Student et vildt Liv og gik
endog faa vidt, at han optraadte forn Tyv og Ri
ver, hvorfor han dimtes til Diden, men benaa??
dedes. Hans Digte riber en sjelden Begavelse og
er rige paa spillende Vid og asthetifl SkjMhed;
i sine to Digtsamlinger „Le petit Testament“ og
„Le grand Testament“ skildrer han sit ustadige
Liv, snart med gribende Klage over sin tunge
Skjebne, snart med realistisk Humor.
Vilmanstrand, By i Guvernementet Viborg
i Finland, med 1500 Indb., bekjendt ved Rus
sernes Seier over Svensserne 3die Septbr. 1741,
hvilken firte til Freden i Åbo 1743, hvorved
Sverige afstod det istlige Finland til Rusland.
Vilmar, August Friedrich Christian, tyst Litera
turhistoriker og Theolog, f. 1800, d. 1868, blev
1855 Profesfor i Theologi i Marburg. Af hans
Skrifter lan navnes „Theologische Moral“,
„Dogmatik“, „Lehrbuch der Pastoraltheologie“ og
„Vorlesungen über die Geschichte der deutschen
Nationalliteratur“ (2 Bd.).
Wilmington (udt. Vilmingtn), 1) By i
Staten Delavare i Nordamerika, med 43,000 Indb.
og Fabrikation af Støbegods. 2) By i Staten
Nordkarolina, ved Floden Cape Fear, med 18,000
Indb.
Wilmsen, Friedrich Phil., tyst Pædagog, f. 1770,
d. 1831, blev 1798 Prest og Skolebestyrer i Berlin.
Han har udgivet en Rakke povulcrre Skrifter for
Ungdommen, deriblandt „Deutscher Kinderfreund“,
som er udlommen i over 200 Oplag, „Der
Bibelfreund“ og „Die Erde und ihre Bewohner“.
Vilna, Guvernement i Vestrusland, mellem
Grodno, Suvalki, Kovno, Vitebsk og Minsk, lig
ger nar Polens Grandse og er 42,507 km.² stort,
med noget over 1 Mill. Indb. Landet er stadt,
rigt paa Skov og Indfjier og gjennemstrimmes
llf Floderne Düna, Njemen og Beresina. Nærings??
veiene er Landbrug og Skovdrift. — Hovedstaden
Vilna ligger ved Njemens seilbare Biflod Vilja
og har 65,000 Indb. Byen, som tidligere var
Litauens Hovedstad, er smukt bebygget, har
prægtige Ruiner af det gamle lagellonste Hertugstot,
flere Kirker og Synagoger famt andre fevcrrdige
Bygninger; den er Sade for Generalguverninn
og en graft og en romerfl Bistop og har flere
hiiere Undervisningsanstalter samt livlig Handel
og Industri. Det hervarende Universitet, stiftet
1570, ophcrvedes 1832, og detS 200,000 Bind store
Bibliothek flyttedes til Petersburg.
Wilson (udt. Uillsn), Alexander, skotsk Digter
og fremragende Ornitholog, f. 1766, d. 1813, op
l??rtes til Vaverhacmdverket og drog nu og da om
forn vandrende Krammer; samtidig dyrkede han
Poesien og figte under sine Vandringer at finde
Afsatning for sine Digte. Flere af disfe blev
gunstigt modtagne, men hans frimodige Skri
verier paadrog ham Fcrngselsstraf, hvorfor han
udvandrede til Amerika. Her blev han llf en
Videnstllbsmand opmuntret til at lagge sig efter
Nllturvidenflllberne, hvilket han gjorde med stort
Held. Frugten af dette Studium er hans vcrrdi
fulde Skrift „American ornithology“ (7 Bd.).
Hans anonyme Digt „Watty and Meg“ (1792)
blev tilskreven Burns (s. d.) og vakte fortjent
Opmærksomhed.
Wilson, Henry, amerikansk Statsmand, f. 1812
i fattige Kaar, d. 1875, samlede sig ved egen Flid
endel Kundstaber og indvalgtes i Staten Massa
chusetts Senat, hvis Prasident han bleu. 1855
blev han Medlem as de Forenede Staters Senctt
og 1872 valgtes han til Unionens Viceprasident.
Som Politiker kjcrmpede han ihcrrdigt for Neger
slaveriets Afstaffelfe og var ved Siden af Sumner
en af dets mest ansete Modstandere.
Wilson, Horace, [[** komma sic, ?? **]] Hayman, engelst Orientalist
og udmartet Kjender af Sanskrit og indisk Lite
ratur, f. 1786, d. 1860, studerede Medicin og Kemi,
gik 1808 i det ostindiste Kompagnis Tjeneste og
lagde sig efter Studiet af de indiske Vprog. Han
har foruden Udgivelfen af sit ypperlige Sanskrit
lexiton oversat sten af Sanskritliteratnrens mest
ansete Verker til engelst og gjort dem tilgjcrnge
lige for Almenheden. Hans famlede Skrifter
udkom 1864—77 i London i 12 Bind.
Wilson, John, stotst Digter, f. 1785, d. 1854,
studerede i Glasgow og bosatte sig efter endte
Studier i Cumberland; fenere blev han Pro
fesfor i Edinburgh. Han har strevet fortrinlige
iyrifie Digte samt en Rakke fortauende Skildrin
ger fra det stotste Folkeliv, deriblandt „Lights and
shadows of Scottish life“, „The trials of
Margaret Lindsay“ og „The foresters“. Flere llf
hans Arbeider er udkomne under Pseudonymet
„Christopher North“.
Wilson, Richard, engelst Maler, f. 1714, d. 1782,
uddannede sig i Italien og har ifar erhvervet sig
et Navn ved sine Landssabsmalerier. Flere af
dem er senen blevne stukne i Kobber.
Wilson, Sir Robert Thomas, engelst General,
f. 1777, d. 1849, indtraadte i Arméen og blev
1793 Liitnant. Han steg snart til Kaptein og
Major, gik 1808 til Portugal, hvor han oprettede
en egen Legion i Krigen mod Franstmandene og
kjcrmpede sum Brigadegeneral under Wellington.
Senere blev han General og Guvernir i Gi
braltar. Som krigshiftorist Forfatter har han
bl. a. paa en interessant Mallde beskrevet det
engelske Felttog i Ægypten og det russiske
Felttog 1807.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
