Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vladimir - Vladimir den store (Storfyrste) - Vladikavkas - Vladislav (Ladislaus) (Hertuger og Konger af Polen). — Vladislav den første, Herman. — Vladislav den anden. — Vladislav den tredie. — Vladislav Lokjetek, kronet under Navn af Vladislav den første. — Vladislav den anden, se Jagello. — Vladislav den tredie. — Vladislav den fjerde - Vladivostok - Vlakher, af Tyskerne kaldet Walaker - Vlieboot - Vlies. — Den gyldne Vlies - Vliessingen - Vlozlavsk - Woburn - Vodan, det gammeltyske Navn paa Odin, se Gudelære, den nordiske - Vodina, tidligere Edessa - Vogel, Eduard - Vogel, Johann Karl Christof - Vogel, Kristian Leberecht - Vogelsang, Hermann - Vogel von Vogelstein, Karl Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vladimir den store 416 Vogel von Vogelstein
ødelagdes 1238 og 1410 af Tatarerne.
1157—1328 var den de russiske Storfyrsters Residens.
Vladimir den store, russist Storfyrste, regje
rede first fammen med sine Bridre og blev 980
efter en Kamp med sin Halvbroder Jaropolk, som
havde fordrevet Vladimir „over Havet“ (ɔ: til
Sverige), Ruslands Enehersker. Han udvidede
Rigets Grandfer ved heldige Krige, og da han
988 agtede den grafle Prinsesse Anna Roma
novna, gik han over til Kristendommen og ind
fMe den (i den grafi-kalholsse Form) blandt sine
Undersaatter, hvilket forskaffede ham Tilnavnet
den hellige. Han var en kraftig og llog Regent,
fom indsMe mange gode og ttdsmcrssige Refor
mer, men begi. dog den Feil, at han ved sin
Did 1015 delte Riget mellem sine 12 SMner,
hvilket fMe til idelcrggende Tronftridigheder.
Vladikavkas, befastet By i russist Kaukasien,
med 21,000 Indb.
Vladislav (Ladislaus), Navn paa tre Hertuger
og fire Konger af Polen. — Vladislav den
første, Herman, indehavde 1081—1102 Hertug
vardigheden og firte flere heldige Krige med Pom
mern. — Vladislav den anden, foregaaendes
SMnefM, erholdt ved Landets Deling 1139
Kraklln og Schlesien samt enflags Overhenedimme
over sine BiMre. Han ftgte at tilegne fig disses
Besiddelser, men blev beseiret, sat i Van og dide
i Landfiygtighed. — Vladislav den tredie
fprte som Hertug af Storpolen Feider med Nabo
fyrsterne og blev fordreven 1231. — Vladislav
Lokjetek (Dvergen) var first Hertug af Krakan
og maatte udholde mange Kampe med de andre
polste og fchlesiste Fyrster faml med BMmerne,
men efterhaanden formaaede han at famle det
af indre Stridigheder oprevne Rige, og 1319 lod
hcm sig trone til Konge af Polen under Navn af
Vladislav den første. — Vladislav den
anden, se Jagello. — Vladislav den tredie,
f. 1424, d. 1444, blev i en Alder af 10 Aar kronet
til Konge og valgtes 1439 tillige til Konge i
Ungarn. Under en Krig med Tyrkerne mistede
han i Slaget ved Varna 10de Novbr. 1444
Livet, ligesaa Stirstedelen af Ridderskabet. —
Vladislav den fjerde, Søn af den polste
Konge Sigismund den tredie, regjende 1632—48.
Han var tillige af Russerne bleven valgt til
Tsar, men Faderens utloge Optrcrden forhindrede
ham i at modtllge denne Vcrrdighed. Hans kloge
og dygtige Styrelse vilde under andre Forhold
have kunnet gllvne hans Lcmd i hpi Grad, men
han modllrbeidedes stadig af den magtige Adel.
forn tilintetgjorde HanS bedste Handlinger. Med
Rusland og Sverige affluttede han fordelagtige
Overenskomster, holdt Tatarerne i TMme og
var heldig mod Tyrkerne, men Adelens Under
trykkelse fnmtllldte i hans sidste Regjeringsllar en
farlig Koslllopstaud.
Vladivostok, By i det istlige Sibirien, ved
en Bugt af det Japanesiste Hav, med 9,000 Indb.,
er Stlltion for den russiske Flaadellfdeling i Vst
asien.
Vlakher, Βλαγοι, [[** sjk kilde, aksent over a (ά e.l.) mgl **]] af Tyskerne kaldet Walaker,
var det tidligere Navn paa Rumænerne (se
Rumænien).
Vlieboot, et hollandsk FartM bestemt til
Sildefllngst.
Vlies (lat. vellus), egentlig et Faareskind med
Ulden paa. Berimt i det graste Sagn er det
gyldne Skind (Vlies) i Kottis (se Argonauter).
— Den gyldne Vlies kaldes en Ridderorden,
som 1430 blev stiftet af Hertug Filip den tredie
af Burgund. Fra Hertugerne af Burgund git
den over til Karl den femte og efter hans Did
til Kongerne af Spanien. Siden 1714, da de
fpanste Nederlcmde tilfaldt Vsterrige, har dettes
Regenter, ligesom de fpanste, uddelt Ordenen.
Vliessingen, en tidligere startt befastet By i
den hollllndste Provins Seelcmd pllll Ven Wal
cherens Sydlyst, ved Scheldeftodens vestre Mun
ding. med 10,000 Indb. Den er en llf den hol
lllndste Fllllldes Hovedstlltioner og har betydelige
til Marinen hirende Anlæg. Byen er Admiral
Ruyters Fødested.
Vlozlavsk, By i Polen, ved Floden Weichsel,
med 13,000 Indb.
Woburn (udt. Vubørn), By i det engelske
Grevskab Bedford, med 13,000 Indb. og
Valkejordgruber.
Vodan, det gammeltyske Navn paa Odin, se
Gudelære, den nordiske.
Vodina, tidligere Edessa, By i det tyrkifle
Vilajet Salonik, med 8,000 Indb.
Vogel, Eduard, Sin af K. L. Vogel (se neden
for), tyst Afrikareisende f. 1829, d. 1856, studerede
i Leipzig Naturvidenftaber og Astronomi og over
tog 1853 for den engelske Regjerings Regning
Ledelsen as en Expedition til Mellemafrika. Han
landede i Tripolis og drog derfra ind i det Indre
til Bornu, Mllndara og Sinder og gjennemforflede
fiere lidet kjendte Egne. I Slutningen af 1855
var han naaet tilbage ttl Kuka og agtede derfra
at drage mod Vst for over Darfur at ncm Nil
egnene, men blev kort efter myrdet Pan Sultanen
af Blldllis Befaling.
Vogel, Johann Karl Christof, tysk Skolemand,
f. 1795, d. 1862, studerede i Jena Filologi og
Theologi og blev 1816 Larer ved den Laugste
Opdragelsesllnstalt og derefter Bestyrer af den
hiiere Stole i Krefeld. 1832 overtog han Besty
relsen af Borgerskolen i Leipzig, hvor han gjen
nemfirte en fuldstandig Reorganisation llf det hele
Borgerstolevcrsen og grnndede den firfte Realskole
i Sachftn. Han forfattede en Mangde fortrcef
felige Skolebiger.
Vogel, Kristian Leberecht, tyst Historiemaler, f.
1759, d. 1816, studerede ved Kunstakademiet i
Dresden og blev 1814 Profesfor fammesteds.
Et af hans mest bekjendte Arbeider er hans Alter
tavle i Kirken i Lichtenftein, fremstillende Skrift
stedet „Lader de smaa Børn komme til mig“ osv.
Vogelsang, Hermann, tyst Mineralog, f. 1838,
d. 1874, studerede i Bonn og foretog 1861—62
en videnstabelig Reise til Sydfrankrige, Italien
og Korstta. Som Mineralog har han erhvervet
sig stor Fortjeneste ved sine mikroskopiske Under
sigelser. Af hans Skrifter kan navnes „Die
Vulkane der Eifel, in ihrer Bildungsweise erlaütert“,
„Philosophie der Geologie“ og „Die Krystalliten“.
Vogel von Vogelstein, Karl Kristian, tyst
Maler, f. 1788, d. 1868, uddannede sig i Dresden
og gik 1808 til Petersburg, hvor han beskjeftigede
sig fom Portrcrlmaler. Senere opholdt han sig
en Tid i Italien og blev 1824 Professor ved
Akademiet i Dresden. Foruden en Række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
