Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vogel von Vogelstein, Karl Kristian - Vogeserne (fransk les Vosges) - Voghera, i Oldtiden Iria Augusta, senere Vicus Iria - Vogl, Johann Nepomuk - Vogler, Georg Josef, sædvanlig kaldet Abbé Vogler - Vogt, Jørgen Herman - Vogt, Karl - Vogtland eller Voigtland - Vogué, Charles Jean Melchior, Greve af - Voguler - Wohlgemuth, Michel - Voigt, Johannes. — Georg Voigt - Voigtel, Karl Edvard Richard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vogeserne
vellykkede Portrcrter (Pins den syvende, Thorvaldsen,
Kong Ludvig af Holland m. fl.) har han malet
flere pragtige Altertavler, bl. a. til den katholste
Kirke i Leipzig og Hofkirken i Dresden.
Vogeserne, (fransk les Vosges), Fjeldkjcede
paa Grcrndfen af Frankrige og Tyskland, er
ligelMende med Schwarzwald og har en Langde
af 225 km. I Narheden as Strasbnrg forlader
de Grcrndfen og stratter sig i nordlig Retning
ind i Pfalz. Fieldkjcrden, som har en Brede af
25—60 km., er meget ssovrig, har frugtbare Dale
og Lier og er rig paa Mineralier. Den HMste
Top naar til 1432 m. over Havet.
Voghera, By i Provinsen Pavia i Norditalien,
med 16,000 Indb. og betydelig Silkeavl. Byen
hed i Oldtiden Iria Augusta, senere Vicus Iria.
Vogl, Johann Nepomuk, østerrigsk Digter, f.
1802, d. 1866, fm 1818 i Menigst Statstjeneste,
flrev et betydeligt Antal lllmindeligt yndede Digt
ninger, deriblandt „Lyrische Dichtungen“, „Klänge
und Bilder aus Ungarn“, „Domsagen“, „Balladen
und Romanzen“ og „Neue Gedichte“.
Vogler, Georg Josef, sædvanlig kaldet Abbé
Vogler, berimt tyss Musittheoretiker og Organist,
f. 1749, d. 1814, opholdt stg en Tid i Mannheim,
hvor han oprettede en Mustkstole, og blev i Rom
viet til Prest. Derefter foretog han forstjellige
Udenlllndsreiser og kom 1786 til Stockholm, hvor
han anfaltes forn kongelig Kapelmester. Her virkede
han med nogle Afbrydelfer til 1799, hvorefter hcm
opholdt sig i Berlin, Prag og Wien og blev 1807
Hofkapelmester i Darmstadt. Han har komponent
et betydeligt Antal Orgel- og Klaverstykker famt
strevet flere Operaer, og har opfundet det faa
kaldte Orkestrion. Blandt hans mange frem
ragende Elever kan navnes: C. M. v. Weber,
Meyerbeer og Peter v. Winter.
Vogt, Jørgen Herman, norst Statsmand f.
i Drammen 1784, d. 1861, kom 1793 paa Kongs
bergs Latinskole, tog 1800 Examen Artium ved
Kjibenhavns Universitet og 6 Aar senere juridisk
Embedsexamen. 1809 udnavntes han til Soren
skriver i Nordfjord, men forflyttedes to Aar
senen til Kjibenhavn som Assessor i Fincms
kllsse-Direttionen samt Arkivar i Fincmskollegiet.
Ved Norges Adssillelse fra Danmark reiste han
hjem, efter at have forfattet en Oversigt over den
dllnfl-norfle Statsgjeld, og valgtes af Rigsfor
famlingen v??a Eidsvold ttl Medlem af Finans
komiteen. Som Expeditionsf.kntar havde han
at bringe Rede i den unge Stats forvirrede Fi
nllnsvcrfen og udfirte dette vanskelige Arbeide
med stor Dygtighed, paa famme Tid forn han
forn en af Norges Kommisscrrer 1815 deltog i
Opgjiret as den danst-norste Statsgjeld. 1818
valgte Storthinget ham til Medlem af Komitéen
for Norges Lovgivning, i hvilken Egenstab han
udarbeidede det firste Udkast til Formandstabs
loven. 1822 udnavntes han til Statsfekretcrr og
1825 til Statsraad. 1828—36 var han sat ud
as Birkfomhed forn Stlltsraad for llt deltane i
Udarbeidelfen af den nye Kriminallov. Som
Statsrlllld fungerede hcm indtil Vllllren 1858, dll
han paa Anfigning erholdt Afsted, og bestyrede
i den Tid efterhaanden Finans-, luftits-, Revi
sions- og Kirke-Departementet. Flere af vore
vigtigste Love, deriblandt Mandtalsloven, Svor
telloven, Kriminalloven, Toldloven af 1845,
Voigtel
Handels- og Haandverlslouen skylder for en va??
fentlig Del Vogt Nn Tilblivelse. 1845 blev han
undergivet Rigsret, fordi han havde bevirket et
Par kongelige Refolutioner, der formentes at stride
mod Forfatningen. Men han blev friljendt,
tildels vistnok af den Grund, at Sagen itte faa
meget var anlagt for at faa ham straffet, som for
at faa Fortolkningen llf en Grundlovsparagraf
bragt paa det rene. I 1871 udkom „Jørgen
Herman Vogts Optegnelser om sit Liv og sin
Embedsvirksomhed 1784—1846“, udgivne af den norste
historiske Forening.
Vogt, Karl, tysk Naturforsker, f. 1817, studerede
Anatomi og Fysiologi og blev 1847 Professor :
Gietzen. Som Medlem af den tysse Nationalforsam
ling sluttede han sig til yderste Venstre, bleu nogen
Tid efter afsat fra sit Embede og git til Schweiz,
hvor han 1852 blev Professor i Genf. Som
Naturforsker har han stuttet sig til Darwins Theori.
Han har udgivet et betydeligt Antal uidenstadelige
Skrifter, deriblandt „Altes und Neues aus
Thier- und Menschenleben“, „Grundriss der Geologie“,
„Vorlesungen über den Menschen“ og „Die
künstliche Fischsucht“.
Vogtland eller Voigtland, tidligere de tyste
Keiseres umiddelbare Besiddelser, udgjorde det nu
vcrrende FyrstendMme RelH samt Dele as Baiern
og Sachsen.
Vogué (udt. Boge), Charles Jean Melchior,
Greve af, franst Arkceolog og Diplomat, f. 1825.
blev 1868 Medlem af det fransse Akademi.
1871—79 var han cmfctt i Diplomatiets Tjeneste. Af
hans Skrifter lan navnes „Les églises de la
Terre Sainte“, „Le temple de Jérusalem“ og
„Inscriptions sémitiques“.
Voguler, et finsk eller ugrisk Folk, som bebor
Vstsiden as det nordlige Ural, fornemmelig i de
russiske Gnvernementer Perm og Tobolsk. De
lever som Nomader, og deres Antal er ca. 6,500.
Wohlgemuth, Michel, tyss Maler, f. 1434,
d. 1519, er en af den Nürnbergsse Malerstoles mest
fremtr??dende Reprafentanter. Hans berimteste
Elev er Albrecht Dürer. I Nürnberg findes tal
rige Billeder fra hans Haand.
Voigt, Johannes, tyst Historiker, f. 1786,
d. 1863, nedfatte sig 1812 forn Privatdocent i
Halle og vakte Oftmcrrlsomhed ved sit Skrift:
„Hildebrand als Pabst Gregor VII und sein
Zeitalter“. 1817 udnavntes han til Professor i
Königsberg. I denne Stilling fattede han Planen
til en stirre Historie om den Tyste Orden og 1820
bereiste han i dette Viemed Landet. 1827—30
udkom „Geschichte Preussens von den ältesten Zeiten
bis zum Untergange der Herrschaft des Deutschen
Ordens“ (9 Bd.), hans betydeligste historiske Verk.
Han har leveret et stort Antal vcrrdifulde historiske
Skrifter, deriblandt „Codex diplomaticus
Preussicus“ (1836—61, 6 Bd.) og „Geschichte des
Deutschen Ritterordens in Deutschland“ (2 Bd.).
— Hans Søn Georg Voigt, f. 1827, er ogsaa
en anset Historiker, som har strevet flere Berker, der
iblandt „Die Wiederbelebung des classischen
Alterthums oder das erste Jahrhundert des Humanismus“
og „Enea Silvio de’ Piccolomini als Pabst Pius
II und sein Zeitalter“ (3 Bd.). 1866 ansattes han
som Professor ved Universitetet i Leipzig.
Voigtel, Karl Edvard Richard, tysk Arkitekt,
f. 1829, uddannede sig i Leipzig og forestod senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
