Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Volney, Constantin François de Chasseboeuf, Grev - Volo - Vologda - Volontær - Wolvski, Louis François Michel Raymond - Volpato, Giovanni - Wolseley, Garnet - Wolsey, Thomas - Volsk - Volster. — Volskerbjergene - Volta, Alessandro, Grev - Voltas Søile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nolo
du climat et du sol des États-Unis d’Amerique“</i>
(2 Bd.. 1803). Han blev Medlem af Senatet, hvor
han hirte til den republikanske Opposition. Blandt
hans Skrifter bir farlig navnes hans „Les ruines,
ou méditations sur les révolutions des empires“
(1791), hvilket er udkommet i mange Oplag og
oversat til nasten alle europaiste Sprog. Des
uden: „Voyage en Syrie et Égypte“ (2 Bd., 1787)
og „Recherches nouvelles sur l’histoire en cienne“ [[** vel feil for "ancienne" **]]
(3 Bd. 1814—15).
Volo, en temmelig dyb Bugt, forn stjarer sig
ind fra det sEgaiste Hav, Paa Grcrndfen mellem
Grcrkenland og Tyrkiet.
Vologda, Guvernement i det nordlige Rus
land, begrandfes af Uralbjergene famt Guverue
menterne Arkangelsk, Perm, Vjatka, Kostroma,
Jaroslav, Novgorod og Olonetz. Nast Arkangelfl
er det det stirste af de russisse Guvernementer
og har et Fladeindhold af 402.725 <i>km.²/i> og en
Fottemcrngde af noget over 1 Million. Landet er
stadt og for en stor Del bevoxet med vcrldige
Skove samt saa lidet opdyrket, at itte engang det
nidvendige Korn avles til Befolkningens eget
Behov. Derimod indtager Skovdriften en frem
ragende Plads, ligesaa Kvcrgavlen. Guverne
mentet gjeilnemstjcens af et stort Antal Elve. af
hvilke de vigtigste er Dvina og Petschora med
sine Bifloder; de er alle meget fisserige, og der
foregaar betydelig Flodflibsfart ogTimmerflidning
paa dem. Hovedstaden Vologda, i den sydlige
Del af Guvernementet, har 18,000 Indb. og be
tydelig Fabrikdrift. Den er enstags Knudepuntt
for Ruslands Matisse Handel og var fir Sibi
riens Indlemmelfe i Rusland Forvisningssted
for Forbrydere.
Volontær, Frivillig, en forn tjener uden LM
for at fatte sig ind i Forretningerne; ogfaa en
Mllitcer, som gjir Tjeneste uden at fordre Sold.
Wolovski, Louis François Michel Raymond,
polsk-fransk Nlltionalitonom, f. 1810, d. 1876.
flygtede ved den polske Opstands Undertrykkelse
1831 fra fin Fideby Warschau og bofcttte sig i
Paris, hvor han 1839 blev Profesfor. Sit viden
ssabelige Ry som Nationlllikonom grundede han
ved sine Skrifter „La question des banques“ og
„L’or et l’argent“.
Volpato, Giovanni, fremragende italiensk Kob
berstikker, f. 1733, d. 1803, har ifar ndmcrrket sig
ved sine Gjengivelfer af Rafaels Verter.
Wolseley, Sir Garnet, engelst General, f. 1833,
deltog i Krimkrigen, var senere med i Krigene i
Indien og Kina, forfremmedes 1865 til Oberst og
1870 til Generalmajor. 1867 havde han Ledel
sen af en Expedition mod Red-River-Indianerne,
under hvilken han lagde Indsigt og Dygtighed
for Dagen. 1873 fik han Overkommandoen over
Erpedit.onen til Aschanti (s. d.), hvilket Felttog
han det filgende Aar heldig, tilendebragte, hvor
efter han fit Generalliitncmts Rang og en Nota
tion af 25,000 Pund Sterling. 1876—78 fad han
i det indisie Raad og overtog efter Afstuttelfen llf
Berlinertrattllten og Afstaaelsen llf Cypern til Eng
land Forvaltningen af denne Ø. 1879 udnavntes
han til Guvernir i Natal, firte Krigen mod Znlu
med Kraft og Dygtighed og fangede Zululongen
Cetevayo. Ligeledes fit han 1885 Kommandoen
over de engelske Tropper, forn i 3EgyPten ssulde
nndflltte General Gordon i Khartum, men HanS
Forsig herpaa var forgjeves, da han Havde for
liden Styrke, og Gordon allerede var falden, inden
han naaede frem.
Wolsey (udt. Uolsæ), Thomas, engelst Geistlig
og Statsmand, f. 1471 af fattige Foraldre, d.
1530, studerede i Oxford og indehavde forskjellige
underordnede prestelige Stillinger indtil 1506, da
hcm af Henrik den syvende blev betroet en diplo
matisk Mission til Keiferen af Tyskland. Under
Henrik den ottende blev han 1510 udnavnt ttl
Statsraad og var forn faadan en kort Tid Regjerin
gens ledende Aand. 1514 udnavntes han til
Erkebiskop af Jort og Kardinal. Hele Magten var
nu i hans Haand; men hans egenmcrgtige Sty
relse, hans Pragtsyge og Overmod gjorde ham for
hadt, faa at hcm tilsidst kun havde Kongens Gunst
llt stitte sig til. Denne fik ogsllll en brat Ende,
da hcm ilke vilde famtytte i Kongens Skilsmisse
fra Dronning Katharina ; han afsattes efterhaanden
fra sine Embeder, anklagedes for Hiiforraderi og
stulde transporteres til London, men blev fyg og
dide underveis. Wolsey grundede flere Undervis
ningsanstalter, deriblandt 1525 Crist-Church-College
i London. Ligeoverfor Reformationen optraadte
han med Maadehold.
Volsk, By i det russiske Guvernement
Saratov, ved Volga, med 34,000 Indb. samt livlig
Handel og Flodflibsfart.
Volster, et gammelitaliss Folk. forn beboede de
faakaldte Volskerbjerge, en Gren llf Apenni
nerne. 326 f. Kr. blev de efter langvarige Kampe
undertvungne af Romerne.
Volta, Alessandro, Grev, berimt italiensk Fy
siker, f. 1745, d. 1827, blev 1779 Profesfor i
Pavia og udnavntes af Napoleon til Senator
famt til Direttir for det filofofiste Fakultet i
Padua. Hans Opdagelfer paa Fysttens Omraade
er i flere Henfeender af stor Betydning, fornem
melig med Henfyn til Elettricitetslcrren. Hans
Opdagelfe af den faakaldte Voltas Søile (s. d.)
var epokegjirende.
Voltas Søile, et elektrisk (galvanisk) Appa
rat, der tjener til at forige Spendingen (Tat
heden) as den Elettricitet. som optrader ved Beri
ring mellem forstjellige Metaller, danner det firste
Grundlag for de nn faa meget anvendte elektriske
(galvaniske) Batterier, og maa anses som Alexander
Boltas mest epokegjirende Opsindelse (1800). Den
bestaar af et stirre eller mindre Antal over hver
andre opstllblede Zink- og Kobberplader, parvis
adskilte’ fra hverandre ved en af fortyndet Svovl
fyre gjennemfugtet Uldklud eller Papflive, saaledes
at de to navnte Metaller altid fplger efter hver
andre i samme Orden. I hvert Pladepar (galva
nisk Element) udvikles paa Beriringspuntterne
mellem Metllllerne Elettricitet, idet Kobberplllden
bliver − [[** Unicode minus innlagt **]] elektrisk, Zinken + elektrisk. Den i et enkelt
slllldllnt Element udvillede Elettricitet er forholds
vis llf meget ringe Spending ; men ved det navnte
Arrangement vil Virkningen af de forstjellige Ele
menter fummere sig fammen, faaledes, at den
samlede SMe i sine Endeplader erholder en 2,
3—100 Gange stirre Spending end hvert enkelt
Element, efterfom Spilen bestaar af 2, 3—100
osv. Pladepar. Den Ende, hvori + Elektriciteten
ophobes, kaldes SMens positive Pol, den an
den, hvori − Elettriciteten ophobes, dens
negative Pol. Forbindes Polerne ved en elektrisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
