Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Voltas Søile - Voltaire, François Marie Arouet de - Volte - Volterra - Voltigere. — Voltigør. — Voltigeurs - Woltmann, Karl Ludvig von. — Alfred Woltmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Voltane
Leder (f. Ex. en Metaltraad), vil de i SMen ad
skilte (modfatte) ElettricitetsllNer atter forbinde sig
med hverandre gjennem Lederen, og der siges da
at gllll en elektrisk (galvanisk) Strpm gjennem
samme, hvis Retning regnes fra den positive mod
den negative Pol, og forn varer faa lange forn de
ovenncrvnte fugtige Lapper bevarer sin Fugtighed.
— Voltas Søile sinder nu ikke langer nogen
praktiss Anvendelse, men har alene historist In
teresse som den firste Spire til de moderne elek
triske Batterier (se Galvcmisme).
Voltaire (udt. Voltær), François Marie
Arouet de, berømt franst Historiker, Filofof, Sa
tiriker og Forfatter, f. i en Landsby nar Paris
1694, d. 1778, viste allerede forn ung Gut en uimoo??
stllaelig Lyst til at bessjeftige sig med Poesi. Det
vnr Faderens Vnste, at han ssulde uddanne sig
for Skranken, men dette tiltalte ham itte. Hans
Gudfader, Abbed von Chateauneuf, indfirte ham
i et Selssab af adelige SkjMacmder. og her lag
des Spiren til hans fenere Verdensanskuelse, der
gik i fritcrnkerst Retning. Da han beskyldtes for
i nogle Vers at have cmgrebet Regenten og Hertug
iuden af Berri, blev han 1717 fat i Bastillen.
Her strev han Tragedien „Oedipe“, som det fil
gende Aar blev opfirt med stort Bifald, og fenere
erholdt han Akademiets Pris for den. Efter to
Aars Forlib tom han paa fri Fod igjen, og
udgav 1720 Tragedien „Artemise“ og fem Aar
fenere „Mariamne“. Imidlertid havde han fuld
endt Eposet „La Henriade“, forn allerede var
paabegyndt under hans Fangenssab. og forn lagde
Grunden til hans senere Berimmelse. En Strid
med Chevalier de Rohcm bragte ham paany i
Bastillen, hvorhos han dimtes til Landsforvis
ning. Hcm git til England, hvor han opholdt
sig til 1729; her studerede han engelfl Literatur.
farlig den fritantersse Del deraf. forn han fenere
gav Hjemstllvnsret i sit Fcrdreland; famtidig ind
lod han sig paa Pengespekulationer og vandt derved
en stor Formue. Da han hemmelig var vendt
tilbage til Paris, udgav han i LMet af 4 Aar
(1730—34) flere opsigtvattende Skrifter (Trage.
bierne „Brutus“ og „Eryphile“ famt „Histoire
de Charles XII“ m. fl.). Offentliggjinlsen af hans
„Lettres philosophiques“, som Parlamentet lod
brande paa Grund af deres Udfald mod Religionen,
og navnlig llf „La Pucelle d’Orléans“, en fpot
tende episk Behandling as Jeanne d’Arc’s Historie,
tvang ham paany til at forlade Paris, og han
tog da Ophold paa Slottet Cirey, hvor han
1735—1740 levede i fortrolig Omgang med den
berimte Marquife Duchâtelet (se Châtelet Lomoni).
Her ssrev han flere af sine mest bekjendte Berker,
deriblandt „Éléments de la philosophie de
Newton“ og „Siècle de Louis XIV“. 1742 blev han
af det fransse Ministerium fendt i et hemmeligt
Opdrag til Berlin, fordi han i England havde l??rt
Fredrik den anden af Preusfen at tjende fom Kron
prins, men hjemtllldtes fnart igjen til Paris, hvor
han udnavntes til Historiograf og nogen Tid efter
fit Plads i det fransse Akademi. Men fnart kom
han paany paa en fpendt Fod med det fransse
Hof og forblev derfor ikle lange ad Gangen i
Paris. 1750 indbid Fredrik den anden ham til
Berlin, gav ham Bolig paa sit Slot og en Aar
penge af 6000 Thlller. Men Venstabet v??rede
ikte lange mellem Kongen og ham, da ingen af
WoltMllnn
dem havde let for at bare over med den andens
Egenheder. 1753 forlod han det preussifle Hof,
fvcrvede en Tid urolig om i Tystland og bosatte
sig endelig 1758 i Ferney ved Genf, hvor han
hyggede sig et prcrgtigt Hus og i 20 Aar udfol
dede en storartet literar Virksomhed. Hems Oppo
sition mod de literare og kirkelige Autoriteter gaar
forn ledende Tanke gjennem alle hans Skrifter.
1778 foretog han en Reife til Paris, hvor han
nM mange Hcrdersbevisninger, men drlde der
tre Maaneder efter sin Ankomst. — Voltaire var
en overordentlig alsidig Begavelse. Hans stirre
Digterverker haver sig neppe til en anden eller
tredie Rangs Plads; hans Styrke laa itte her.
Men som Satiriker overgaaes han neppe af nogen
i bidende Vittighed og i Evne til at ovdage
Modstandernes Mmc Punkter og stille disfe frem
i det latterligste Lys. Han befad derhos en over
legen Evne til at kritisere alt muligt, som itte
tiltalte ham, og et vidunderlig. Herredimme over
Sproget; smidigt og gjennemsigtigt fiiede det sig
under hans Haand og lod ham altid finde det
paa famme Tid klareste og pragnanteste Udtryk
for Tanken. Om han end itte i sine Udfald mod
Perfoner og Forhold altid lod sig lede af de
adleste Motiver, lunde dog hans’ Modstanden
ligesaalidt som hans Venner undlade at beundre
hans sjeldne Begavelse. Hans Indflydelfe paa
Samtid og Efterstcrgt var overordentlig. Barer
han end i flere Retninger et stort Anfvar for
Brugen af den, lan hans Betydning for det
filgende Aarhundredes fociale og videnstabelige
Udvikling neppe skattes for HM. Navnlig bir
det fremhcrves, at han var den firste, forn med
Kraft og Virkning hcrvdede Tolerancens Princip.
Ogfaa forn Grundlagger af det kulturhistoriske
Studium har han gjort en betydningsfull, Indfctts
i Allndshistorien. — 1878 feiredes Hundredaars
dagen for hans Did ved storartede Festligheder
over hele Frankrige. I det fransse Institut findes
en Marmorstatue af ham ; en lignende er reist i
Forhallen i Théâtre français i Paris. Blandt
de mange Udgaver af hans famlede Skrifter
(„Oeuvres“) er den af Becmmarchais foranstaltene
med Fortaler og Anmarkninger af Condorcet (70
Bd., 1784—89) mest berimt; den fuldstcrndigfte
er den af Beuchot (70 Bd., Paris 1829—34).
Volte, Vending; i Ridekunsten Kredsløb,
Kredsridt; behcrndig Forbytning, f. Ex. af Kort,
Kortkunster.
Volterra, By i den italienske Provins Pisa,
med 14,000 Indb. og vigttg Bergverksdrift, for
nemmelig paa Stenkul, Alabast, Marmor og Gibs.
I Byens Ncrrhed findes berimte Saltlilder.
Voltigere (udt. Voltisjere), gjire kunstige
Spring; svinge sig ved Kunst op paa eller over
en Hest. — Voltigør (udt. Voltisjør),
Kunst- eller Luftspringer. — Voltigeurs, tidligere i
den franske Armé let Infanteri, dannet 1805 af
Napoleon den firste for hver Bataljon i et Kom
pagni af de mindste Folk, men stiifet igjen 1868
llf Napoleon den tredie.
Woltmann, Karl Ludvig von, tysk Historiker,
f. 1770, d. 1817, blev Professor i Jena og var
senere ansat i den diplomatiske Tjeneste. Han har
udgivet flere vcrrdifulde historiske Skrifter, blandt
andet om den westfalske Fred, Trediveaarskrigen,
Reformationen osv. — Hans Sønnesøn <sp>Alfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
