Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wordsworth, William - Worm, Jakob - Worm, Ole. — Vilhelm Worm - Vormen - Worm-Müller, se Müller, Jakob Worm - Worms (By) - Worms (Ø) - Vornedskab - Voronesch - Voronzov. — Gavrilo Voronzov. — Mikael Voronzov (I). — Katharina Romanovna Voronzov. — Mikael Voronzov (II)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Worm
en gunstig Indfiydelse paa den engelske Digtning,
der efler ham atter vendte sig til Studiet af
Mennestet og Naturen og i Henseende til Sproget
blev enklere og naturligere.
Worm, Jakob, danfl Geistlig og en af de
firste protestantiske Hedningemissionarer, f. 1642,
udnavntes 1671 til Rektor i Stangerup, men
paadrog sig Geistlighedens Had ved at skrive
anonyme Pasquiler om flere HMstaaende Mand,
deriblandt om Griffenfeld og fin egen Stedfader,
Bistop Kingo. Han blev derfor dimt fra 3Ere,
Liv og Gods og 1681 fendt til den danske Koloni
Trcmkebar i Ostindien, hvor han optraadte som
Missioncrr og stal have fundet stor Tilslutning
blandt Hedningerne.
Worm, Ole, berimt danfl Videnstabsmand,
f. 1588, d. 1654, blev 1613 Professor i Pceda
gogik, et Par Aar efter i Grcrst og Fysik ved
Universitetet i Kjibenhavn, men ombyttede 1624
det sidftnavnte Fag med Medicinen. Som Anatom
og Botaniker erhvervede han sig et cmfet Navn
blandt sine Samtidige, og Lcrgevidenstaben fik
ved ham et betydeligt Fremstil??. Desuden har
han store Fortjenester af Oldforstningen. idet han
famlede Runeindfirifter og var den firste, forn
systematisk sigte at lase og tolke disse dunkle Min
deSmcrrter. Af hans Skrifter tan navnes „Fasti
Danici“, „Danica literatura antiquissima“ og
„Monumenta Danica“ famt hans Udgaver af
Peder ClausfMs „Norges Beskrifvelse“ og den
fammes Overfcrttelfe af Kongesagaerne. —
Vilhelm Worm, foregaaendes Søn, f. 1633, d. 1704,
erhvervede sig et Navn som Historiker; han var
en af dem, som udarbeidede Kristian den femtes
norste Lov.
Vormen, Elv i Hedemarkens Amt, danner
Mjisens Aflib til Glommen. Ved Minne for
lader den Mjøsen, gaar mod Sydost og falder ved
Næs paa Romerike i Glommen. Den er farbar i
nasten hele sin Langde, som er 32 km., og dens
Vandmasse er omtrent ligesaa stor som Glommens
ovenfor Næs.
Worm-Müller, se Müller, Jakob Worm.
Worms, By i StorhertugdMmet Rhinhessen,
paa Rhinens venstre Bred, med 17,000 Indb.
Byens aldre Del er trangt bebygget, men den har
mange mindevcrrdige Pragtbygninger, deriblandt
Domkirken, som er opfirt i byzantinst Stil og
paabegyndtes i det 18de Aarh. Desuden bir
navnes Rlllldhuset, historisk bekjendt ved den Rigs
dag, som 1521 holdtes her, og hvortil Luther
midte for at forsvare sin Sag for Keiseren. Af
Byens ivrige Sevcrrdigheder indtager det kolossale
Luthermonument den fornemste Plads; det op
firtes 1868, og Lutherstatuen, der har en Hiide
af 6 m., er omgiven llf 11 dels stallende, dels
siddende Figurer, som forestiller Reformationens
mest fremragende Forkjcrmpere. — Worms er en
af Tysklands aldste og navnkundigste Byer og
antages at have varet befastet af Romerne, lige
fom den er Sknepladfen for Nibelungensagnet.
Den idelagdes af Attila, men gjenopbyggedes af
Frcmlerlongen Chlodevig. Under Middelalderen
var den fri Rigsstad og stal i sine Velmagts
dage have talt 60,000 Indb. Karl den store og
hans Efterfilgere residerede ofte her, og flere af
de tyste Rigsdage blev afholdte inden dens Mure.
1689 idelagdes den af Franstmandene.
Worms, en Rusland tilhørende Ø ved Ind
libet til den Finske Bugt, mellem Estland oa
Dagø, 75 km.² stor, med 1600 Indb. as svensk
Herkomst.
Vornedskab, tidligere Betegnelsen for deu
danste Bondestands Forhold til Godseieren, bestod
i, at denne paatog sig at varne om sine Leilcrm
dinger i retslig Henseende, medens disse stod i et
mere eller mindre tjenerlignende Afhcrngigheds
forhold til Jorddrotten. De saaledes underordnede
Binder udgjorde i Regelen 3 Klasser: Faste
binder, Bryder (Forvaltere) og Husmand. Fra
Begyndelsen af medfirte ikke Vornedflllbet synderlige
Tyngsler for BMderne, men efterhaanden som
Adelens Magt voxede, blev dens Undergivnes
Bilkaar haardere og haardere, saa llt den danste
Bondestand paa Sjalland, Lolland, Falster og
Møen efterhaanden navnlig fra Begyndelsen af
det 15de Aarh. fant ned til at blive fuldkommen
Livegne. Binderne kunde ikke forlade den Jord
eiendom, forn var dem overladt, uden Eierens
Billie; de var ftligtige til at overtage den Gaard.
Henemanden befalede dem at bo paa, og til
sidst kunde han fcrlge Binderne tilligemed Godsett
Under Kristiern den andens Regjering fik de vel
en Smule Lettelse i sine Kaar. men efter hans
Fordrivelse strammedes Baandet igjen, da hans
Efterfilgere var bundne af de strenge Haandfast
ninger, de ved sin Regjeringstiltrcrdelse maatte
udftede, og intet formanede ligeoverfor den ene
raadige Adel. First under Fredrik den fjerde
blev Vornedssabet ophævet, men knu for at afiises
af et andet Tvangsmiddel, det faakaldte
Stavnsbaand (s. d.).
Voronesch, Guvernement i det sydlige Rus
land, omgives af Guvernementerne Tambov,
Saratov, Charkov, Kursk og Orel samt de donfie
Kosakkers Land, er 65,886 km.² stort og har
2,300,000 Indb. Landet, der for en vcrsentlig
Del tilhirer Dons Flodgebet, danner en sam
menhcrngende, bilgeformet Slette. I den fydlige
Del, forn for det meste bestaar af uopdyrlede
Grcrsstepper, drives en omfattende Hesteavl, hvor
imod Kornavlen i den nordlige Del er Befolknin
gens Hovederhverv. — Hovedstaden Voronesch,
ved Sammenlibet af Floderne Voronesch og Don,
har 46.000 Indb. og er Sade for en Civil
guvernpr og en Erkebiskop. Den har flere Pragt
bygninger og hiiere Undervisningsanstalter samt
betydelig Handel, fornemmelig med Kornvarer,
Kvcrg, Tøier og Læder.
Voronzov, russist Adelsstcrgt, af hvilken den
firste af Familien, forn omtales, er Gavrilo
Voronzov, der faldt under Beleiringen af Tfchi
grin 1678. — Hans SMnefM Mikael
Voronzov, f. 1710, d. 1767, stod i hii Gunst hos
Keiferinde Elisabeth, som udncrvnte ham til Bice
kllnsler og Udenrigsminister. — En Sisterdatter
af ham, Katharina Romanovna Voronzov,
Fyrstinde Daschkov (s. d.), f. 1743, d. 1810, var
Katharina den andens Fortrolige, som med Grev
Panin udkastede Planen til hendes Ophøielse paa
Tronen og medvirkede til dens Udførelse. —
Hendes Brodersøn Mikael Boronzov, f. 1782,
d. 1856, blev 1844 Statholder i Kaukasien, efter
at have udmærket sig som Feltherre. Aaret efter
stormede og indtog han Schamyls Hovedfæstning
og udnævntes til Fyrste. Ved en forsonlig Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
