- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
425

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Voronzov. — Gavrilo Voronzov. — Mikael Voronzov (I). — Katharina Romanovna Voronzov. — Mikael Voronzov (II) - Worsaae, Jens Jakob Asmussen - Worsley - Vorsterman, Lukas - Vorte - Vortebider, enslags Græshoppe (s. d.) - Vortemelk - Vortesvin - Wortley - Vos, Marti de - Voss - Vossekavlen - Vossestranden - Voss, Gerhard Johann, sædvanlig kaldet Vossius. — Matthias, Dionysius og Isaak Voss - Voss, Johann Heinrich - Votiv. — Votivgave. — Votivmaleri. — Votivist - Votjæker - Votum. — Tillids- og Mistillidsvotum. — Votere - Vouet, Simon - Wouwerman, Filip - Vox - Vox populi, vox Deï - Voxbusk - Voxdug - Wrangel, Carl Gustav, Greve af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

MangelWorjaae 425

sigte han at vinde Bjergboerne. 1856 blev han
Feltmarssal, hvorefter han overtog en JErespost
som Guvernir i Odessa, men dide nogle Uger
efter sin Ankomst dertil.

Worsaae, Jens Jakob Asmussen, dansk Old
forfler, f. 1821, d. 1885, indssreves 1838 ved
KjMenhavns Universitet og foretog nogle Aar
fenere stere videnstabelige Reifer for at studere
Oldtidsleoningerne i de forstjellige Lande. 1861
blev han Direttir for de antikvariske Mindes
mcrrker i Danmark, og 1866 Direttir ved den
kronologiske Samling paa Rosenborg. Han har
udgivet en Ratte larde Afhandlinger over de
nordeuropcrisse Oldtidslevninger, deriblandt
„Minder om de Danske og Nordmændene i England,
Skotland og Irland“, „Danmarks Oldtid“ og
„Den danske Erobring af England og
Normandiet“.

Worsley (udt. Uorsli), [[** uttaletrykk sic **]] By i det engelske
Grevskab Lancaster, 1 Mil vest for Manchester,
med 16,000 Indb. og betydelig Industri, samt
Udførsel af Stenkul.

Vorsterman, Lukas, hollandsk Kobberstikker,
f. 1578. d. omkring 1640, har ndfirt flere for
trcrffelige Raderinger fornemmelig efter Rubens’s
og van Dycks Malerier.

Vorte, Udvext paa Huden, ifar paa Hcrnderne.
foraarsages ved at Overhudens Lag fortyttes og
danner runde Knuder. Aarfagen til Vorters Frem
komst er endnu itte opklaret; de kommer tildels
uformarket og pleier ogfaa ofte at gllll bort llf
sig felv. Noget sikkert Middel til deres For
drivelse kjender man itte.

Vortebider, enslags Græshoppe (s. d.).

Vortemelk, (Euphorbiaceæ), Plantefamilie af
de Toftibladedes Orden, udgjir en talrig Rakke
llf Planter, hvoraf flere er giftige. Til denne
Familie hirer Buxbom (s. d.), Maniok m. fl.
Af de i Norge forekommende Arter lan navnes:
Strand-Vortemelk (E. palustris),
Ager-Vortemelk (E. Helioscopia) og gaffelgrenet
Vortemelk
(E. peplus).

Vortesvin (Phacochoerus), Pattedyr af Svine
familien, lever i det tropiske Afrika og udmarker
sig fremfor de andre Svinestagter ved sin Vildhed
og Styrke. Hugtanderne er meget store, og H??ar
bekladningen birsteagtig. Det er et hcrsligt Dyr
med store Knuder paa Siderne af Hovedet.

Wortley (udt. Uortlei), By i det engelske
Grevskab York, med 12,000 Indb. og Fllbriklltion
as Lervllrer, navnlig Kridtpiber.

Vos, Martin de, hollandsk Maler, f. 1531,
d. 1603, opholdt sig en Tid i Italien, hvor han
fornemmelig uddannede sig efter Tintoretto og
Michel Angelo. Han har leveret et stort Antal
Billeder, hvoraf de fleste opbevares i Antwerpen.

Voss, Prestegjeld i Søndre Bergenhus Amt,
bestaar af Sognene Vangen og Evanger.

Vossekavlen, et mægtigt Fjeldparti mellem
Voss og Hallingdal, naar en Høide af 2,050 m.

Vossestranden, Prestegjeld i Søndre Bergen
hus Amt, med Sognene Opheim og Vinje.

Voss, Gerhard Johann, sædvanlig kaldet
Vossius, udmartet tyst Filolog og Lærd, f. 1577,
d. 1689, blev 1622 Professor i Leiden og 1643
Professor i Historie ved det nyoprettede Atheneum
i Amsterdam. Som Forfatter har han leveret
et stort Antal Skifter i forskjellige Videnstaber,
deriblandt i Mythologi, Rhetoril og Historie. Af
hans Arbeider lan navnes: „Aristarchus, sive de
arte grammatica“
, „Grammatica Latina“, „De
artis poeticæ natura et constitutione“
og
„Commentariorum rhetoricorum sive oratoriarum“,
som er hans Hovedverk. — Hans SMner
Matthias, Dionysius og navnlig Isaak Voss,
f. 1618, d. 1689, udmarkede sig alle som Viden
stabsmand.

Voss, Johann Heinrich. tysk Digter og
Oldforsker, f. 1751, d. 1826, studerede i Göttingen,
blev 1782 Rektor i Eutin og 1805 Profesfor i
Heidelberg. Hans stirste Fortjeneste ligger i hans
fortrinlige Oversættelser af Homer, Virgil,
Hesiodos, Aristofanes m. fl. Desuden har hcm udgivet
flere idyllisse Digtfllmlinger.

Votiv, ifilge et Lifte. — Votivgave, Gave
til en Kirke paa Grund af et givet Lifte. —
Votivmaleri, et Maleri, forn ifilge et givet Lifte er
foræret til en Kirke. — Votivist, en romerss
katholst Geistlig, som lever af kun at lcrfe Mesfer.

Votjæker, en rusfiss-finsk Folkeftamme i det
nordistlige Rusland i Guvernementerne Kasan og
Vjætka. Deres Antal er omtrent 250,000.

Votum (Flertal Vota), Løfte, Stemme,
Tilsagn, Valgstemme. Tillids- og
Mistillidsvotum, Billigelse eller Misbilligelse llf en Regje
ringshandling eller Regjeringens Politik ved en
Beslutning af Nationalforfamlingen. — Votere,
stemme, afgive sin Stemme.

Vouet (udt. Vue), Simon, franst Historiemaler,
f. 1590, d. 1649, har leveret et stort Antal Bil
leder famt uddannet flere udmærkede Kunstnere,
deriblandt Mignard, Lebrun, Lesueur m. fl.

Wouwerman, Filip, berømt hollandsk Maler,
f. 1619, d. 1668, studerede under Wynants, har
ifar udmartet sig som Slagmaler og Fremstiller
af Scener af Jagtlivet.

Vox, enstags Plantefedt, som hovedsagettg
produceres af Bierne, men som ogsaa udsvedes
af forstjellige Planter, f. Ex. fiere Slags Palmer,
osv. Det har en behagelig, honningagttg Lugt,
er stjirt i Kulden, men bliver mygt ved at op
varmes, har et kornet Brud og er uopli.eligt r
Vand samt fordamper ved en hiiere Varmegrad.
Det benyttes i de forskjelligste Viemed, deriblandt
til Lys, til Efterligning as anatomiske Praparater
og til Salver. Voxet bestaar af forstjellige Sub
stanser, bl. a. Cerotinfyre og Myricin.

Vox populi, vox Deï (lat.), Folkets Røst,
Guds Røst, d. e. den offentlige Mening indeholder
Sandheden.

Voxbusk (Myrica cerifera), Plante af Pors
familien, som er vildtvoxende i Nordamerika; af
dens Frugter erholdes enstags Box.

Voxdug, Stof af Bomuld, Linlærred, Silke
osv., som er overtrutten med et Lag Fernis. Den
anvendes til Bordduge, RegnNader, Betrak, Em
hallage osv.

Wrangel, Carl Gustav, Greve af, berimt
fvenst General, f. 1613, d. 1676, indtraadte i en
ung Alder i Arméen og udmarkede sig i Tredive
aarskrigen ved stere Leiligheder. Efter Gustav
Adolfs Did tjente han first under Bernhard af
Weimar, derefter under Banér, og blev efter sidst
ncrvntes Did en af dem, forn under meget mis
lige Omftcrndigheder havde Befalingen over den
svensse Har indtil Torstenfons Antomst. Under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:16:58 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free