Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wurtz, Charles Adolphe - Wurzbach, Constant - Wurzen - Wüllerstorf-Urair, Bernhard, Friherre af - Würtemberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wurzbllch
kan nævnes „Leçons de philosophie chimique“,
„Traité élémentaire de chimie médicale“ og
„Dictionnaire de chimie pure et appliquée“.
Wurzbach, Constant, isterrigst Bibliograf,
Biograf og Digter, f. 1818, studerede Retsviden
stab i Gratz og traadte 1836 i Krakau ind i et
Infanteriregiment, hvor han fire Aar senere blev
Liitnant. I Lemberg fortsatte han sine Studier
under sit Garnifonsliv og fik 1844 Ansatt.lse ved
Universitetets Bibliothek. fra hvilken Stilling han
fire Nar efter blev forflyttet til Hofbibliotheket i
Wien; her blev han senere Arkivar ved og Be
styrer af Indenrigsministeriets Bibliothek og der
efter med Bibehold af sin Stilling udnavnt til
Regjeringsraad i Ministeriet for det Indre. Han
har strevet et stort Antal Digte. deriblandt lyriske
Romancer og Noveller, samt ypperlige Overscrttelser
fra den slaviske SkjMliteralur. Hans Hovedverk
er „Bibliographische Lexikon des osterreichischen [[** sic o- **]]
Kaiserthums“, et Verk paa 39 Bind (Wien 1856—79).
Wurzen, By i Kongeriget Sachsen, ved Floden
Mulde, med 8,500 Indb. og betydelig Fabrikdrift.
Byen har en fevcrrdig Domkirke, som indviedes 1114.
Wüllerstorf-Urbair, Bernhard, Friherre af,
isterrigst Admiral, f. 1816, traadte 1833 som
Sjitadet ind i Marinen og bleu 1849 Korvet
taptein Som Prasidialnferent i Marinekomman
doen, hvortil hcm udnavntes 1851, gjorde han
det firste Udkast til Forskrifter for Marinen paa
tyst, oversatte under Medvirkning af Littrow Ma
rinetllttiken og indfirte det tyste Sprog i Marinen.
1860 ledede han Novara-Exveditionen, udnavntes
det filgende Aar til Kontreadmiral og var 1865—67
Handelsminister, i hvilken Stilling han virkede
for Frihandelen. 1864 fik han Kommandoen over
famtlige udrustede Skibe, beordredes med en
Eskadre til Nordfjien og deltog i den danst-tyste
Krig s. A. Senere har han varet Medlem af
-penehnset, hvor han har sluttet sig til det liberale
Parti. Af hans Skrifter tan navnes „Ueber das
Verhalten und die Vertheilung der Winde auf der
Oberfläche der Erde“.
Würtemberg, Kongerige i Tyskland, grandfer
mod Nordost og Vst til Baiern, mod Syd til
Hohenzollern og Bodensjien, hvilken sidste stiller
det fra Schweiz, og mod Vest til Baden. Lan
dets Fladeindhold er 19,504 km.² og Foltemang
den 1,882,000. Det tilhirer den vestlige Del af
det fydtyste Holand og er temmelig bjergigt med
mange Dalftrig; dets nordlige Del er lavere og
er dels bakket, dels stadt. De HMste Fjeldtopfte
er Hornisgrinde (1166 m.), Schwarzen
Grat (1114 m.) og Hochkopf [[** sic, ikke sperret **]] (1032 m.). Landet
gjennemstryges as tre stirre Fjeldkjcrder, nemlig
Schwarzwald i den vestlige Del, Schwäbische
Jura eller Alb, der gaar i nordMlig Retning fra
Baden til Baiern, og Adelegg i den sydvestlige
Del. Hoveofloderne er Neckar og Donau med
sine Bifloder, desuden Murg, Kinzig og
Tauber. Af Indfjier findes et stort Antal. men
ingen af dem er af navnevcrrdig SlMnlfe. Hen
ved to Trediedele llf Landets Areal er opdyrlet,
det ivrige er fordetmeste flovbevoxet. Skovene
er forholdsvis rige paa Bildt. og lagten derfor,
af itte liden Vigtighed. De fornemste Ncrrings
veie er Agerbrug og Fcrdrift. Af Kulturplanter
dyrkes, foruden de i Mellemeuropa fcrdvcmlige
Kornsorter, ogsaa Bcrlgfrugter, Raps, Hamp, Lin,
Wurtemberg
Tobal og Bin. Ligesaa er Biavlen og Stovdrif
ten af Betydning. Af Mineralier forekommer
Jern, Salt, Gibs, Marmor, Skifer og Mille
stensbrud. De talrige Mineralkilder har givet
Anledning til flere godt besSgte Bade og Sund
hedsbrMde. — Industrien har i de sidste 30—40
Aar t??get et overordentligt Opsving. De vig
tigste Industrifrembringelfer er Metlllvarer, Ma??
skiner og endel StMegods, Garn, TMr, Tobctt,
Sukker. Musikinstrumenter, Papir m. m. Han
delen er livlig og lettes ved flere Jernbaner og
et udstratt Beinet. De vigtigste Udfirselsartitter
er Kornvarer, Tralast, Kvcrg, Fabrikvarer, Salt,
Frugt og Bin. — For Folkeoplysningen er der
fra det Offentliges Side gjort meget, og Under
visinngsuasenet befinder sig af den Grnnd paa
et fremskredet Standpunkt. Tvungen Skolegang
hersker, og overalt, hvor der bor over 30 Fami
lier paa et Sted, er der bleven oprettet Skoler.
Af hpiere Undervisningsanstalter findes et Uni
versitet (Tübingen), fire evangeliske og to katholste
Seminarier for de theologiste Studerende. 9 Gym
nasier, 7 Lycéer famt flere Real- og Latinskoler,
Lcererfeminarier ofv. Af Indbyggerne bekjender
ca. 1,300,000 sig til den evangeliske L??re. henved
570.000 er Romersttatholsse; desuden findes der
ca. 13.000 lider og andre Religionsbekjendere.
Den evangeliske Kirkes iverste Styrelse er Konsi
storiet i Stuttgart og en Synode samt 6 Gene
ralsuperintendenter. — Forfatningen, som er
fra 1819, med endel sEndringer af 1868 og
1874, er konsiitutionel-monarkiss, og Tronen arvelig
paa den mandlige Side. Ved Siden af Kongen
staar et Ministerium paa 6 Medlemmer. Den
lovgivende Magt deler Kongen med Landdagen,
forn bestaar af to Kamre, et Førstekammer vcm
45 Medlemmer, hvoraf 9 valges af Kongen vaa
Livstid og de ivrige er Houeoerne for de fyrste
lige og grevelige Familier, samt et
Andetkammer paa 93 Medlemmer, valgte paa 6 Aar; af
disse er 13 Adelige samt 6 evangeliske og 3 katholste
Geistlige; de ivrige valges af de Stemmeberet
tigede i Byerne og paa Landet. Til den tyste
Rigsdag sender Wurtemberg 17 og har fire Stem
mer i Forbundsraadet. I politisk og administrativ
Henseende er Landet delt i 4 Kredse og 64 Over
amter. I Spidsen for Retsvcrfenet staar Ouer
tribunalet i Stuttgart og under dette 8 Kredsretter
famt 64 Overamtsntter. — De vigtigste Stats
indtagter er de af lernbanerne, de direkte Skatter,
Statens Domcrner, Afgift af Spirituosa samt
Sportler. Statens Indtagter og Udgifter udgjir
ca. 50 Millioner Rigsmark, Statsgjelden 357 Mil
lioner Rigsmark, hvoraf omtr. de fire Femteparter er
lernbcmegjeld. — Til den tyste Rigshcrr leverer
Wurtemberg en Kontingent llf 8 Infanteriregi
menter, 4 Kllvllleriregimenter samt 2 Regimenter
Feltartilleri foruden endel mindre Specialtropper;
famlet udgjir Landets Krigsmagt Rigshcrnns
13de Armékorps. — Historie. Da Romerne
l??rte Landet at kjende, var det beboet af fueviste
Folkestammer. 84 efter Kr. blev det erobret af
Romerne, som bl. a. lod bygge en Grandse
vold til Betryggelse mod fiendtligt Indfald. I
Midten af det 3die Aarh. vrid Alemannerne ind
i Landet, fordrev Romerne og tog Landet i Be
siddelfe; de beseiredes 496 af Franlerkongen
Chlodevig, forn forenede Landet med det frankiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
