Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Würtemberg - Würtemberg, Christian Friedrich Alexander, Greve af - Würzburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wurtemberg
Monarki, hvorved det dels indlemmedes i Rhin
franken, dels i det fchwllbiste Hertugdimme. En
Konrad af Wurtemberg, forn nedstammede fra
den alemcmniste Hertug Bertold, byggede i Slut
ningen af det 11te Aarh. Slottet eller Borgen
Wurtemberg og antog Navn efter den. Stifteren
af den grevelige Linie Würtemberg er imidlertid
Ulrik med Tommelfingeren, som 1241 er
hvervede sig udstratte Besiddelser i Neckardalen og
benyttede Hohenstanfernes Forlegenhed til at ud
vide dem. En af hans Efterfilgere, Grev
Eberhard, laa i stadig Feide med de tyste Keisere,
faa at han endog var paavei ttl at blive fordreven,
men Henrik den fyvendes Did frelste ham. 1321
valgte han Stuttgart til Landets Residensstad,
hvilket den siden har varet. Ogsaa hans Efter
filgere erholdt ved at blande sig i Tysklands
indre Stridigheder endel Landudvidelser, navnlig
Eberhard den fjerde (1344—92), der var en frygtet
Fiende af Rigsstcrderne, over hvilke han i de
Fyrste- og Stlldskrige, som mod Enden llf det
14de Aarh. idelagde Sydtyflland. 1388 vandt en
glimrende Seier. Eberhard den sjette
(1417—19) fik ved Giftermaal Grevstadet
Mömpelgard, hvilket Würtemberg beholdt i ca. 400
Aar. Landet deltes af hans SMner, men sam
ledes igjen af Eberhard den ottende,
som 1482—96 styrede Landet med Klogstab og
Kraft. Aaret fir sin Did blev han af Keifer
Maximilian oPhMt ttl Hertug af Würtemberg.
Under hans Efterfilger, den despotiske Ulrich,
indvikledes Landet, som havde stuttet sig til Prote
ftanterne, i Schmalklllderkrigen, hvorved de seirende
katholste Tropper behandlede Landet haardt og for
drev Hertugen. Han og hans Efterfilgere tom
derved i et fpendt Forhold til Keiferhufet, hvis
Overhiihed de maatte erkjende. Under Tredlve
aarSkrigen blev den regjerende Hertug (Eberhard
den tredie) fordreven, indtil den westfalste Fred
staffede ham hans Besiddelser tilbage. Han fulgtes
af en Ratte fordetmeste uduelige Regenter, under
hvilke Landet led meget pall Grund llf de hin
anden lrydfende fransse og Merrigsie Interesser,
idet begge Parter sigte at skaffe sig stirst mulig
Indfiydelse i de mellemliggende Stater. Under
den fransse Republiks Krige med Vsterrige blev
Mompelgard afftaaet til Frankrige (1796), men
til Gjengjeld fik Landet 1803 Erstatning i Mer
riqste Lllndllfstllllelser. Hertug Fredrik den
anden (1797—1816) erholdt ved 1805 at indgllll
Forbund med Napoleon nye Landudvidelser og
tort efter Kongevardigheden; Aaret efter antog
han denne, famtidig med, at han sluttede sig til
Rhinforbundet. Som Frankriges Allierede deltog
hcm i alle dets Krige, deriblandt i Toget mod
Rusland, til hvilket han maatte stille 16,000
Mand, hvoraf lun nogle hundre kom tilbage, famt
i Felttogene mod Preussen og Vsterrige Aaret
efter. Men efter Slaget ved Leipzig sluttede han
sig til Napoleons Fiender og opnaaede derved at
slippe for Lllndafstllaelfer paa Wienerlongressen.
Forhandlinger mellem Kongen og Lcmdftcrnderne
om Indfirelfe af en Forfatning firte imidlertid
ille til noget, og first 1819 under Fredriks Sin og
Efterfilger, Vilhelm den første (1816—64),
tom en faadan istand. Den var imidlertid i mange
Stytter mindre hensigtsmassig og tilfredsstillede
itle det liberale Parti. Det lyttedes vel et liberalt
Wiirzburg
Ministerium 1848 llt gjennemfire nogle Reformer,
men et Par Aar efter lom et reattioncert Min,
sterium til Roret, og de vedtagne Reformer op
hcrvedes igjen. First 1874 blev Reformarbeidet
gjenoptaget, idet flere vigtige Forbedringer da
foretoges i den indre Forvaltning. I sin Uden
rigspolitil Mede baade Vilhelm og hans Sin
Karl den første (fra 1864) sig afgjort paa
Vsterriges Side. men da de preussiste Vaaben to
Aar fenere havde godtgjort sin Overlegenhed. be
gyndte Stemningen at staa om til Fordel for
Preusfen. De würtembergste Tropper blev 24de
Juli 1866 staaede llf Preusferne, og Regjeringen
saa sig nidt til llt indgaa paa Vaabenstilstllnd.
Denne Mistes af den endelige Fredsslutning, i
hvilken Würtemberg blev nidt til at betale 8
Millioner Gylden i Krigsomkostninger samt til at
stutte Forbund med Preussen. Under den franst
tysse Krig sluttede Karls Regjering sig strax til de
nordlyste Stater, og ligeledes var den med paa
at udrllllbe Kong Vilhelm llf Preusfen til tyst
Keifer.
Würtemberg, Christian Friedrich Alexander,
Greve af, tyfl lyriss Digler, f. 1801 i Kjibenhavn,
d. 1844, Sin af Hertug Vilhelm af
Würtemberg og BroderfM af Kong Friedrich af
Würtemberg, traadte i en ung Alder ind i sit Fcr
drelands Arme. hvor han avcmcerede til Oberst.
1832 tog han Afsted fra Krigstjenesten og opholdt
sig senere afvexlende i Eslingen og Wien. Han
har strevet et betydeligt Antal lyriske Digte. som
udmarker sig ved dyb FMlse. kraftig Skildring
og levende Fantasi; af den kan mcrrkeS „Lieder
eines Soldaten im Frieden“ og de digterisse Skil
dringer fra Ungarn samt „Liedern des Sturms“.
Sine poetiske Arbeider udgav han selv i to Bind,
nemlig „Digte“ (1837) og „Samlede Digte“
(1841).
Würzburg, tidligere Navn paa det rigsfrie
Bifpedimme, som 741 stiftedes og henlagdes un
der Mainz’s Erkevifpestol. Senere fik dets Inde
haver Titel af Fyrstbissop og 1120 tillige Hertug
titel forn Hertug af Vstfranlen. Til Bifpedimmet
stjcrnkedes betydeligt Jordegods, og dets Indehaver
var en Tid en af Tysklands mest anfete Prcrlater.
Under Trediveaarslrigen var Würzburg en kort Tid
af den fvenste Regjering overdraget Hertug Bern
hard af Sllchsen-Weimar som Len. Bed Freds
slutningen i Lüneville 1801 bleu Bifpedimmet
sekulllriseret og to Aar senere overdraget Baiern
som Erstatning for detS tabte Rhinprovinser. 1805
overdroges det til Storhertug Ferdinand af Toflana,
som fil Titel as Kurfyrste og fenere Storhertug
llf Würzburg, men 1815 forenedes det paany
med Baiern. — Würzburg, By i den baierste
Regjeringskreds Nedrefrcmken, paa begge Sider
af Floden Main, med 45,000 Indb., har flere
offentlige Pragtbygninger, deriblandt det tidligere
biflopelige Slot, et as de Prcrgtigste Slotte i Eu
ropa, en rigt udstyret Domkirke fra det 11te Aarh.,
et stort Hospital, stiftet 1576. Den har et Uni
versitet med astronomisk Observatorium, flere høiere
Lærellnstlllter og er Sade for Kredfens overord
nede Embedsmand. Tidligere var Byen Hoved
stad i Bifpedimmet as samme Navn. Dens Han
del og Industri er forholdsvis betydelig; den
firste omfatter isar Udfirfel af Bin, Frugt og
Tobak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
