Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wächter, Karl Georg von. — Oskar von Wächter - Vædderskibe - Væderen - Væggelus eller Sengetæge - Væggesmeden eller Dødningeuhret - Vægsten eller Vegsten, se Klebersten - Vælskland - Værdalen - Værge, se Myndighed - Væringer - Værling, d. s. s. Spurv (s. d.) - Værne Kloster - Værnepligt. — Almindelig Værnepligt - Værnething - Værø - Vættelys - Vætter. — Landvætter - Væv, det dyriske, se Celler - Væverfugl - Væverknegt - Vævning. — Rendingen, Rendingsbommen, Garnbommen, Brystbom, Tøibom, Islætten, Skyttel, Rendingstraad, Slagbommen. — Maskinvævstole. — Opstandervævstole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Boedderslibe
1878 i Adelftanden. Som juridist Forfatter har
han erhvervet sig betydelig Anseelse. De vigtigste
af hans Skrifter er „Lehrbuch des rom.-deutschen
Strafrechts“ (2 Bd.), „Abhandlungen aus dem
Strafrechte“ og „Gemeines Recht Deutschlands,
insbesondere gemeines deutsches Strafrecht“. —
Oskar von Wächter, foregaaendes Søn, f.
1825, er ogsaa en af Tysklands mere fremragende
Jurister. Han har udgivet et betydeligt Antal
Skrifter, hvoraf kan navnes „Das Verlagsrecht
mit Einschlutz der Lehren von dem Verlagsvertrag
und Nachdruch“ og „Das Handelsrecht nach dem
Allgemeinen deutschen Handelsgesetzbuch“.
Vædderskibe, i egentlig Forstand Benavnelsen
for de Panferstibe, hvis Hoveovaaben bestaar i
en i Forstavnen under Blindgangen anbragt Spore,
forn de under en stcrrl Fart stider ind i Siden
paa sin Modstander og borer den iscrnl. Salldcmne
Skibe, som i Regelen lun er let bevabnede med
Skyts, anvendes isar til Havne- og Kystforsvar,
er grundtgllllende og startt pansrede. Forivrigt
er alle Panferstibe gjerne forsynede med Vadder.
Væderen (Aries), Stjernebillede i Dyrekred
sen, mellem Tyren og Fiskene, kjendes paa to
Stjerner i dens Hoved, af hvilke den stirste er
as anden Stirrelfe. I April staar Solen i Va
derens Billede, der sidst i Oktober kulminerer ved
Midnat.
Væggelus eller Sengetæge (Acanthia
lectularia), Leddyr af de Halvvingedattedes Orden og
Tagernes Familie, med fiaotrytt, crgformet, rid
brunt Legeme uden Binger. Det er natlige Dyr,
forn om Dagen holder til Paa mirke Steder, og
om Natten kommer frem for at plage de Sovende.
Deres Lugt er modbydelig, de formerer stg startt
og er vllustelige at blive kvit. Til deres Fordri
velse anvendes startt lugtende Vcrdster som Karbol??
syre, Parafin osv., hvormed Sprcrtter o. lign. i
Huset bestryges.
Væggesmeden eller Dødningeuhret
(Anobium pertinax), et meget lidet, mørkebrunt Insekt,
som lever i gammelt Tra. Den idelcrgger ofte
MMler, og ved at nappe i Trcrsplinter i Bcrgge
fprcrtterne, frembringer den en Lyd, forn ligner
et Lommeuhrs Pikken.
Vægsten eller Vegsten, se Klebersten.
Vælskland, tidligere Nordboernes Navn paa
Italien.
Værdalen, Prestegjeld i Indherred, Nordre
Trondhjems Amt, bestaar af Sognene Stiklestad,
Vuku og Vinne. I Prestegjeldet ligger
Strandstedet Værdalsøren.
Værge, se Myndighed.
Væringer, Navnet paa nordifle Krigere i de
graste Keiseres Tjeneste i Middelalderen, hvilke
dannede enstags Livvagt. Det ansaaes blandt
Nordboerne for en stor 3Ere at blive Baring i
Myllegaard (Konstantinopel), og flere af de for
nemste norste Stormcrnd tjente en Tid i dette
Korps, deriblandt den senere Kong Harald haard
rllllde. Varinger kaldtes ogsaa de nordiske, vel
narmest svenste Krigerflarer, forn i det 9de Aarh.
stiftede Gardarike, Grundvalden til det nuvarende
Rusland.
Værling, d. s. s. Spurv (s. d.).
Værne Kloster, et Johanniterhofpital, op
rettet paa Barne Gcmrd fMdenfor Mofs, en llf
Norges aldste Kongsgaarde. Klostret anlagdes
i det 12te eller 13de Aarh. og eiede i sin Tid
betydeligt Jordegods. Af Klosterbygningerne er
nu lun nogle Kjcrldere tilbage.
Værnepligt, den Pligt, forn de fleste Staters
Love ftaalcrgger sine Borgere, i en vis Alder at
tjene en vis Tid i vedkommende Stats Forsvars
vasen. I den senere Tid er almindelig
Værnepligt bleven den gjeldende Regel i de
civiliferede Samfund. Den bestaar i, at enhver
Statsborger er ftliglig til at udtjene sin Vcrrne
pligt, naar han har naaet den forestrevne Varne
pligtsalder, som scrdvanlig falder sammen med
Myndighedslllderen. Dog gjins der i stere Stater
Undtagelse herfra for visfe Samfundsklasser. I
Norge er almindelig Vcrrnepligt indfirt ved Lov
llf 12te Mai 1866, § 11. — I enkelte Lande har deu
Værnepligtige Ret til at lade stille for stg, d. v. s.
han lan leie en anden Mand i sit Sted til at
udtjene den ham paahuilende Vcrrnepligt; Stil
tingsretten var tidligere almindelig, men er efter
haanden bleven ovhcrvet i de steste Stater.
Værnething, i Retssproget den Domstol, for
hvilken en Sag skal indankes. I Sager, forn
angaar fast Eiendom, er den Domstol, inden hvis
Retsdistrikt den paagjeldende Eiendom ligger, Sa
gens Barnething; i civile Sager er det den Ret,
i hvis Distrikt Indstevnte har sin Boftal, og i
kriminelle Sager det Retsdistrikt, inden hvittet.
Forbrydelsen er begaaet.
Værø, en enligt beliggende Ø i Nordlands
Amt, sydvest for Lofotodden, mellem denne og
Røst, danner tilligemed sidstncrvnte Vgruppe et eget
Prestegjeld: Sognene Værø og Røst.
Vættelys (Belemnites), forstenede Blækspruter,
forn findes i Jura- og Kridtformationerne; fe
forivr. Art. Forsteninger.
Vætter, i den oldnordiste Gndelare alle over
naturlige Bcrsener, som antoges at befolke saavel
Band som Land. Hertil regnedes Guderne, Alferne,
laatuerne og senere ogsaa Hulder, Nit osv. De
inddelteS i gode og onde Bcrsener (Godvcrtter og
Menvcrtter). Blandt Godvcrtterne var de saakaldte
Landvætter, som man troede beskyttede Landet
mod Fare og Ulykke; saaledes var Thor Norges
fornemste Landvcrtte. De maatte itte forncrrmes,
og paa Island var det endog en Tid forbudt at
ncrrme sig Landet med Dragehovederne reiste paa
Skibene, da man troede, ai det vilde stramme
Lllndvcrtterne.
Væv, det dyriske, se Celler.
Væverfugl (Ploceus), Slægt af
Spurvefuglenes Familie, hører hjemme i det sydlige Afrika
og ligner Finterne i Udfeende og Levemaade.
De udmarker sig fornemmelig ved sin kunstige
Redebygning. Rederne, hvis Aabning altid er
nedenunder, hanger paa Trcrgrenene enten enkeltvis,
og ligner dll en hcrngende Pare, eller ogsaa staar
hele Starer af Fugle sig fammen og bygger Rede
Side om Side. Alle Reder forfynes med et falles
Tag, der fer ud forn en uhyre Paraply.
Væverknegt (Phalangium opilio), Leddyr af
Ædderkoppernes Klasse, med rundagtigt Legeme,
traadformede Famlere og lange, tynde Fødder.
Del er natlige Dyr, som kun er paafærde i
Mirket. De lever af Fluer, som de med et
Spring kaster sig over.
Vævning, Fremstilling af Tøier ved
Sammenslyngning af hverandre krydsende Traade. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
