- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
432

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vævning. — Rendingen, Rendingsbommen, Garnbommen, Brystbom, Tøibom, Islætten, Skyttel, Rendingstraad, Slagbommen. — Maskinvævstole. — Opstandervævstole - Væ victis - Wöhler, Friedrich - Völk, Josef - Vølsungasaga - Vølund - Vøluspaa - Vøringsfossen - Wörth - Vörösmarty, Michael - Vørter, se Øl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ene Del af disse Traade, Rendingen, rulles op
paa Rendingsbommen eller Garnbommen,
en horizontal Bom, som bevæger sig paa to Tapper
i Vævstolens bagerste Del; derfra gaar
Rendingens Ender fremefter gjennem Høvlerne og
Vævskeen til den fastliggende Brystbom og derfra
som Tøi paaskraa ned til Tøibommen, som
ligeledes bevæger sig paa to Tapper, og hvorpaa det
færdigvævede Tøi rulles op. Strax bagenfor
Brystbommen foregaar Vævningen, idet den anden Del
af Traadene, Islætten, ved en Skyttel føres
frem og tilbage. Mellem Rendingsbommen
og Garnbommen gaar to „Skafter“, satte i
Bevægelse ved en Trædeindretning, vexelvis op og ned,
og derved adskilles Rendingens Traade i et
Over- og et Underfelt, hvorved Skyttelen faar
Plads til at passere mellem dem. Mellem disse
Skafter er udspendt lodret staaende dobbelte Høvler
(„Syller“), hvoraf enhver fører en enkelt
Rendingstraad med sig. Foran Skafterne er
Slagbommen (med Vævskeen), som trækker de indskudte
Islættraade tæt sammen. Denneslags Vævning er
den, som foregaar paa de almindelige Haandvævstole
ved Forfærdigelse af simplere Tøier
(Lærredsvævning osv.); de finere, kunstigt vævede Tøier kræver
mere sammensatte Indretninger, fornemmelig ved
Skafterne og Trædestellet. — I Tøifabrikerne
benyttes nu i Almindelighed Maskinvævstole,
som baade udfører Arbeidet langt hurtigere og,
navnlig for visse Tøisorters vedkommende, leverer
et finere Produkt. — De oprindelige Vævstole bestod
kun af en flad Stok, ophængt horizontalt under
Taget eller saa høit, som Væversken kunde naa den.
I Stokkens nederste Kant var der en Mængde
Huller, hvori Rendingstraadene var fæstede, og disse
holdtes stramt nedefter ved Lodder eller Stene.
Vævningen paa disse Opstandervævstole
foregik paa den Maade, at Væversken somoftest med
Fingrene øverst oppe trak den første Islættraad
ind mellem Rendingstraadene og saa den næste
nedenunder, idet de enkelte Islættraade pressedes
sammen med Hænderne, omtrent saaledes som
Kurvfletningsarbeidet udføres.

Væ victis (Ve de Overvundne), et Udtryk,
som den galliske Høvding Brennus skal have
brugt, da han 390 f. Kr. efter at have slaaet
Romerne tvang dem til at betale en uhyre Sum,
og forøgede denne ved at kaste sit Sværd i
Vegtskaalen og forlange det opveiet med Guld. Ordet
betegner nærmest, hvad man kan vente sig af en
overmodig og hensynsløs Seierherre.

Wöhler, Friedrich, fremragende tysk Kemiker,
f. 1800, d. 1882, studerede i Marburg og Heidelberg
og udnævntes 1823 til Doktor i Medicin. Paa L.
Gmelins Raad gik han til Stockholm for at studere
Kemi under Berzelius’s Veiledning og blev en
af denne berømte Lærdes dygtigste Disciple. Ved
sin Hjemkomst blev han 1825 Lærer i Kemi og
Mineralogi ved en Industriskole i Berlin,
forflyttedes 1832 til Kassel og udnævntes fire Aar
senere til Professor i Göttingen. Han har leveret
klassiske Arbeider saavel i den organiske som den
uorganiske Kemi, hvilke har oplevet flere Oplag;
blandt dem maa især nævnes „Grundriss der
Chemie“.

Völk, Josef, tysk Politiker, f. 1819, studerede
Retsvidenskab i München og ansattes 1855 som
Fiskal, idet hans Befordring udhaledes paa Grund
af hans Arbeide 1848—49 for en tysk Forbundsstat
under Preussens Ledelse. S. A. valgtes han til
Medlem af det baierske Deputeretkammer og virkede
for Sydtysklands Tilknytning til det nordtyske
Forbund. Siden 1871 har han været et
fremragende Medlem af den tyske Rigsdag, hvor han
har tilhørt det nationalliberale Parti og flere
Gange med Styrke optraadt mod de klerikale
Bestræbelser, navnlig har han virket for Indførelse af
tvungent borgerligt Ægteskab og tysk Retsenhed.

Vølsungasaga, et nordisk eller maaske
germanisk Sagndigt fra den mythologiske Tidsalder,
hvilket omhandler Vølsungerne, et Folkefærd,
som antages at have boet i de nedre Rhinegne.
Efter en anden Kilde skulde de nedstamme fra
Vølsung, Konge i Hunaland, en Sønnesøns Søn
af Odin og dennes Yndling. Han dræbtes af
sin Svigersøn Siggeir, men denne Udaad hevnedes
af hans Søn Sigmund, Bædstefader til Sigurd
Favnesbane (s. d. Art. og Sigfried).

Vølund eller Valund, i de germaniske
Oldsagn Nordens dueligste og kunstfærdigste Smed.
Han blev bortført af Kong Nidud, som tvang
ham til at arbeide for sig og afskar hans
Hasesener, for at han ikke skulde flygte. For at hevne
sig dræbte Vølund i Løndom Niduds to Sønner og
krænkede hans Datter. Imidlertid havde han
forarbeidet sig kunstige Vinger, og da han havde
dem færdige, fløi han sin Vei, efter først at have
underrettet Nidud om sin Hevn.

Vøluspaa (Vølvens Spaadom), et af de
ypperste nordiske Kvæder, skildrer Odins Besøg hos
Vølven for at faa vide Gudernes og Menneskenes
Skjebne. Vølven skildrer ham derpaa Verdens
Tilblivelse og Skabelsen, samt det Heles
Undergang. Vøluspaa er saaledes en sammentrængt
Fremstilling af den oldnordiske Gudelære.

Vøringsfossen, et af Norges anseligste
Vandfald, i Øifjord i Hardanger, dannes af den 34 km.
lange Elv Bjoreia. Faldets Høide er 145 m.

Wörth, By i Elsas, med 1100 Indb., bekjendt
ved det blodige Slag, som stod her 6te Ang. 1870,
i hvilket Tyskerne under Kronprinsen af Preussen
seirede over Franskmændene under Mac Mahon.

Vörösmarty, Michael, fremragende ungarsk
Digter, f. 1800, d. 1855, studerede Retsvidenskab
og nedsatte sig som Advokat i Pest, men opgav
snart sin Praxis for udelukkende at ofre sig for
Digtningen. Allerede som Student udgav han
flere værdifulde dramatiske Arbeider, deriblandt
det historiske Sørgespil „Kong Salomon“ og
Dramaet „Kong Sigismund“. Idethele gav han den
ungarske Nationalliteratur et mægtigt Fremstød,
og han maa betragtes som en af dens
Grundlæggere. Af hans øvrige Arbeider kan nævnes
Eposerne „Zalans Flugt“ og „Cserhalom“ samt
Sørgespillet „Kont“, der sammen med „Kong
Sigismund“ danner to Dele af en historisk
Trilogi. Et af ham forfattet Opraab er blevet Ungarns
Marseillaise.

Vørter, se Øl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:16:58 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free