Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægyptisk Kultur, Kunst og Literatur - Ægyptolog - Ægæiske Hav - Ægæiske Øer - Ækvation - Ækvator - Ækvatoreal - Ækvatorialstrømme - Ækver - Ækvilibrere - Ækvinoktialpunkter - Ækvivalent - Ælianus - Æmeltorp, Henrik - Æmilius - Ænder - Æneas - Æneas Sylvius - Ænesidemos - Æolerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesom de havde en Gud for det Ondes Magt (Tyfon)
samt en hel Del underordnede Guddomme. Under
Kong Mena (henved 4000 f. Kr.) ophøiedes Guden
Ptah til Hovedguddom, hvilken Værdighed 1500
f. Kr. gik over til Ammon. Derhos dyrkedes
enkelte Dyr som Gudernes Symboler,
fornemmelig Oxen Apis (s. d.), Ibisfuglen, Krokodilen og
Hunden. Blandt Befolkningen herskede enslags
Kastevæsen. De fornemste Klasser var Presterne
og Krigerne; de første betroedes gjerne paa Grund
af sine Kundskaber den civile Forvaltning. I
religiøs Henseende antog Ægypterne Menneskets
Sjel for udødelig, men Læren om
Sjelevandringen bekjendte de sig ikke til; de lagde særlig
Vind paa at konservere og opbevare de Afdødes
Legemer, for at deres Sjele, naar de vendte
tilbage fra sin Vandring i Underverdenen, kunde
forenes med Legemerne (se Mumie). — Af
den oldægyptiske Kunst staar Bygningskunsten
høiest; dog udmærker den sig mere ved en
gjennemgaaende Soliditet end ved smagfulde Former.
Billed- og Malerkunsten har intet
bemærkningsværdigt at opvise. Figurerne i den første er
stive og formløse og røber liden Sans for det
plastiske, og om Malerkunsten kan siges det samme,
uagtet den udmærker sig ved livlige Farver. —
Literaturen, som er bleven opbevaret i Hieroglyfer
(s. d.), er forholdsvis rig og bestaar af Digte i
Prosa og Vers, Reisebeskrivelser, religiøse og
moralske Afhandlinger m. m. — I videnskabelig
Henseende stod de gamle Ægyptere paa et
fremskredet Standpunkt, saaledes med Hensyn til
Astronomien, idet de tidlig havde lært at inddele Aaret
i 365 Dage. Ogsaa Lægevidenskaben og
Mathematiken havde fremragende Dyrkere. Ligeledes
var den ægyptiske Industri og Teknik betydelig
udviklet, og Glasindustrien skal der have været
kjendt længe før Fønikerne opfandt Kunsten.
Ogsaa de ægyptiske Skoler stod i høi Anseelse for
sin Lærdom og søgtes selv fra Grækenland.
Ægyptolog, Kjender af den ægyptiske Oldtid.
Ægæiske Hav, se Arkipel.
Ægæiske Øer, en Gruppe af Smaaøer, i
det ægæiske Hav (se Sporaderne under Art.
Sporadisk).
Ækvation, i Mathematiken, d. s. s. Ligning.
(s. d.). — I Astronomien Forskjel mellem
Middag efter sand Tid og efter Middeltid
(Tidsækvationen).
Ækvator, den Storcirkel paa Jordkloden, som
er lige langt fra begge Poler, og som danner en
ret Vinkel med Jordens Axe. Man taler ogsaa
om Himlens Ækvator, hvormed menes den Linie
paa Himmelhvelvingen, som ligger i Zenith over
Jordens Ækvator. Denne kaldes i daglig Tale
Linien og er den Cirkel paa Jorden, hvor Solen
ved Jevndøgn i Middagsøieblikket befinder sig
nøiagtig i Zenith. Se forøvr. Art. Brede, Længde
og Meridian.
Ækvatoreal, et astronomisk Instrument, som
benyttes ttl at bestemme en Stjernes Deklination
(s. d.) og Rektascension. Det bestaar af en Kikkert,
som lader sig dreie i alle Retninger ved Hjelp af
to Axer, hvoraf den ene peger mod Himlens
Poler, den anden staar lodret paa den første.
Ækvatorialstrømme, se Strømme.
Ækver, et gammelitalisk Folk, som boede i
Mellemitalien, ved Floden Anio. De førte flere
Krige med Romerne, men blev 389 f. Kr. slaaede
af Camillus og under Samniterkrigene
fuldstændig undertvungne Aar 300.
Ækvilibrere, bringe i Ligevegt. —
Ækvilibrist, Linedanser, Ligevegtskunstner.
Ækvinoktialpunkter, Jevndøgnspunkter, se
Jevndøgn.
Ækvivalent, Ligeværd, Gjengjeld, Erstatning
af samme Værd som det tabte; bestemte
Vegtmængder, i hvilke Stofferne staar i tilsvarende
Forbindelse til hverandre.
Ælianus, med Tilnavnet Taktikeren, græsk
Krigshistoriker, levede i Rom ca. 100 f. Kr. og
skrev et ypperligt Verk om „Grækernes Taktik“.
— Klaudius Ælianus, en Romer fra
Præneste, med Æresnavnet Sofisten, levede ca. 200
e. Kr. Af hans Skrifter, som er blevne
opbevarede til vor Tid, kan nævnes „Blandede
Fortællinger“ i 14 Bøger og „Dyrehistorier“ i 17
Bøger.
Æmeltorp, Henrik, dansk Slotshøvedsmand,
var af Kong Erik Plogpenning indsat som
Befalingsmand i Rendsborg og gjorde derfra 1248 et
uventet Anfald paa Byen Slesvig. Da Erik
kort efter skulde undsætte ham under Rendsborgs
Beleiring af de holstenske Grever, blev han dræbt,
og Æmeltorp negtede da at anerkjende Kristoffer
den første, af hvem han blev slaaet ved Skjelskør,
men som han senere forligte sig med.
Æmilius, Navn paa to romerske Konsuler.
— Æmilius Paulus, den ældre, førte heldige
Krige i Illyrien, men faldt som Konsul under den
anden puniske Krig i Slaget ved Cannæ 216 f. Kr.
— Æmilius Paulus Macedonicus,
foregaaendes Søn, var 182 og 168 romersk Konsul;
sldstnævnte Aar beseirede han den makedoniske Konge
Perseus i Slaget ved Pydna og erhvervede sig
derved store Fortjenester af Staten. Han døde
160. Af hans Sønner indlagde Scipio
Africanus den yngre (s. d.) sig stor Berømmelse i den
tredie puniske Krig.
Ænder, en talrig Familie af
Svømmefuglene, til hvilken foruden de egentlige Ænder
hører Svanen, Gaasen, Edderfuglen m. fl. (se d.
Art.).
Æneas, ifølge Homer en fornem Trojaner,
som deltog i den trojanske Krig og ved Byens
Indtagelse reddede sig ved Flugten, idet han bar
sin Fader Ankises paa Ryggen. Ifølge senere
Sagn kom han efter en hel Del mærkelige Eventyr
til Italien, og ægtede der en Datter af Kong
Latinus i Latium. Hans Søn Æneas Sylvius,
blev Stamfader til Kongerne i Alba Longa (s. d.),
hvorfra Rom stammed.
Æneas Sylvius, se Pius den anden.
Ænesidemos, græsk Filosof i det 1ste Aarh.
f. Kr., var fra Kreta og begyndte sin
Lærervirksomhed i Alexandria. Hans Filosofi var
Skepticisme, der paastod Umuligheden af at opnaa en
sikker Viden i nogetsomhelst Punkt, hvorfor man
altid burde afhole sig fra at udtale sin Dom i
nogen Sag. Derfor vilde han kun have sin Lære
betegnet som en Veiledning eller Methode.
Æolerne, en af de ældre Grækeres
Hovedstammer, udledede sin Herkomst fra Æolos, en
Søn af Hellen (s. d.). De boede oprindelig i
Landskabet Æolis, den sydvestlige Del af den
thessaliske Slette, men udvidede senere sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
