Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øienbetændelse - Øienspeil - Øiensten - Øienstikker - Øientrøst - Øier - Øieren - Øiestad - Økolampadius, Johannes - Øksnæs - Øl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar den angriber Aarehinden. Betændelse af
Glaslegemet (Hyalius), der fordunkles, kan skyldes
Betændelser i de tilstødende Hinder eller
fremmede Legemer, som er trængte ind i Øiet.
Betændelse i Nethinden (Retinitis), hvis
væsentligste Kjendetegn er, at Nethinden viser sig
svullen, af graalig Farve og mindre
gjennemsigtig end ellers, at dens Kar viser sig stærkt
fyldte, og at der omkring Pupillen (det Sted,
hvor Synsnerven træder ind i Øiet) danner sig
hvide Pletter. Betændelse af det bløde
Binde- og Fedtvæv, som omgiver Øiet i Øiehulen, giver
sig tilkjende ved en dump Smerte samt Følelse
af Tryk og Spending bag Øiet. Øielaagene
bliver røde og hovne, Øiet drives lidt efter lidt
frem, og dets Bevægelser kan blive saagodtsom
fuldstændig ophævede. De fleste Arter af
Øienbetændelse er farlige Sygdomme, og den
Angrebne gjør rettest i saa hurtig som muliqt at søge
lægekyndig Bistand.
Øienspeil (Oftalmoskop), et af Helmholz
konstrueret, senere meget forbedret Instrument til
gjennem Pupillen at se de indre Dele af Øiet,
er for Øienlægen et overordentlig vigtigt Apparat
til Undersøgelse af syge Øine.
Øiensten (Lapis divinus), en hvidblaalig Masse
af en kjølende, sammensnerpende Smag og en
kamferagtig Lugt. Det tilberedes ved at
sammensmelte Kobbervitriol, Alun og Salpeter samt
Kamfer og anvendes i Øiensygdomme.
Øienstikker, Guldsmed ell. Bismer
(Libellulla qvadremaculata), Leddyr af de Netvingedes
Orden, med stort, tykt Hoved, langt og smalt
Bagliv, stærke, tandede Kindbakker og hornagtige Kjæver.
Vingerne er store, klare og netformede. Den
bliver ca. 70 mm. lang og lever af andre
Insekter, som den fanger og fortærer i Flugten.
Dens Larve opholder sig omtrent et Aar i Vandet
og ernærer sig der af andre Vandlarver; da den er
meget graadig, fortærer den en Masse skadeligt
Kryb. Naar den skal forvandles, kryber den op paa
et Straa og sprænger der Larvehylstret.
Øientrøst (Euphrasia officinalis, L.), énaarig
Plante af de Maskeblomstredes Familie, med indtil
fodhøi Stilk, modsatte, ægformede Blade og hvide
eller lysviolette Blomster med mørkere Striber og
en gul Plet paa Undersiden. Den er meget
almindelig overalt i Norge, lige til Nordkap og
Østfinmarken. Tidligere har den været brugt og
bruges maaske hist og her endnu mod forskjellige
Slags Øiensygdomme.
Øier, Prestegjeld i Søndre Gudbrandsdalen,
Kristians Amt, bestaar af Sognene Øier og
Trøtten.
Øieren, Indsjø paa Romerike i Akershus
Amt, dannes af Glommen. Den er med Hensyn
til Størrelse den syvende af Norges Indsjøer og
indtager et Fladerum af 94 km.².
Øiestad, Prestegjeld i Nedenæs Amt, nær
Arendal.
Økolampadius, Johannes, schweizisk
Reformator, f. 1482, d. 1531, hed egentlig Hussgen.
Han studerede først Retsvidenskab, senere Theologi
og blev 1518 Prest i Augsburg, hvor han
paavirkedes af de da begyndte Reformationsbevægelser.
1522 blev han Prest i Basel og arbeidede med
Iver og Held for Reformationens Sag sammen
med Zwingli, hvis Synsmaader han delte.
Øksnæs, Prestegjeld i Vesteraalen, Nordlands
Amt, bestaar af Sognene Øksnæs og Langenæs.
Øl, en gjæret og fremdeles svagt gjærende
alkoholholdig Drik, som tilberedes af Malt (s. d.).
Det adskiller sig fra Vin derved, at det
indeholder mindre Alkohol og mere Plantelim,
Extraktivstoffer og Kulsyre. Tilberedningen af Øl
foregaar paa forskjellige Maader, eftersom man vil
brygge den ene eller den andet Slags Øl. Den
sædvanlige Fremgangsmaade er, at Maltet først
knuses mellem Valser og udrøres i Vand. Dette
Arbeide, som kaldes Indmæskningen, foretages i
Mæskekarret og foregaar paa den Maade, at
der til det med koldt Vand udrørte Malt
efterhaanden og under stadig Omrøren sættes kogende
Vand, indtil Massen har naaet den for
Mæskningen hensigtsmæssigste Temperatur, ca. 70˚ C.
Under Mæskningsprocessen maa Temperaturen ikke
paa noget Tidspunkt overskride 75˚ C., da
Mæskningen ellers stanser, og den hele Bryggeproces
forstyrres. Under Mæskningen omdannes den i
Maltet værende Stivelse til Dextrin og
Druesukker, og en Del af hele Massen (Vørter) faar en
behagelig sød Smag og bliver letflydende. Naar man
har forvisset sig om, at al Stivelse i Maltet er
omdannet, bliver Blandingen silet fra Masken,
hvorefter den koges en Tid, for at den af Maltet
udtrukne Æggehvide kan blive fraskilt. Under
Kogningen tilsættes Humle, som bl. a. tjener til
at gjøre Øllet holdbart og give det den rette Smag.
Da Humlen er kostbar, har man forsøgt at erstatte
den med andre Plantestoffer, deribl. med Bukkeblad,
Malurt, Pilebark, ja tildels endog med giftige
Stoffer, f. Ex. Kokkelskorn; alle saadanne
Tilsætninger er dog forkastelige og maa betragtes som
Forfalskninger. Mængden af den Humle, som
tilsættes, beror paa, hvad Slags Øl man vil
have; til de stærkere Sorter, som Porter og det
saakaldte Pale ale tages mest. Efter endt
Kogning afkjøles Massen. Æggehvidestofferne skummes
væk, og der tilsættes Gjær. Gjæringen, under
hvilken Alkoholdannelsen foregaar, sker paa to Maader,
enten ved Undergjæring eller Overgjæring,
eftersom man vil brygge den ene eller den anden
Slags Øl. Sidstnævnte benyttes til de stærkere
Ølsorter, Undergjæring bl. a. til baiersk Øl. Naar
Hovedgjæringen er endt, fyldes Øllet paa
Fustager, hvor det underkastes en Eftergjæring;
denne maa foregaa i en kold Kjælder, som i
fornødent Fald maa afkjøles ved Is. Saasnart
Eftergjæringen er endt, tappes Øllet paa andre Fade
eller fyldes paa Flasker. Øllets Bestanddele er
Vand, Alkohol, Kulsyre og Extrakt; dets Styrke
beror paa dets Gehalt af Alkohol og Extrakt;
disse er afhængige af den Mængde Malt, som er
benyttet, og af den Maade, hvorpaa Gjæringen
har foregaaet; ved en vidtdreven Gjæring bliver
Øllet rigt paa Alkohol, medens en svagere
Gjæring giver et mere extraktrigt og nærende Øl.
Alkoholmængden, kan variere fra 1 til 9 Procent.
Det stærkeste Edinburger Ale indeholder 8.5 Procent
Alkohol, London Porter 6.9 og Baierøl 4—5
Procent. Den største Ølproduktion foregaar i England,
hvor der aarlig tilvirkes henved 200 Mill. Liter;
dernæst kommer Tyskland. Norge udførte 1887
1,144,972 Liter Baierøl til en Værdi af ca.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
