Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øl - Øland (dansk Ø). — Økloster - Öland (svensk Ø) - Øm Kloster - Ønolog - Ønundarfjord - Ønusiske Øer, De - Örbyhus - Øre (Organ) - Øre (Mynt) - Örebro - Øregople - Öregrund - Ørentvist - Øresund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
400,000 Kroner; Udførselen sker væsentligst til
oversøiske Lande.
Øland, dansk Ø, i Limfjorden, er ved en
Dæmning forbunden med Fastlandet. Her var tidligere
et Nonnekloster, det saakaldte Økloster, stiftet i det
12te Aarh. Øen er kun 28 km.² stor med 800
Indb..
Öland, den næststørste af Sveriges Øer,
ligger udenfor Smålands Kyst og adskilles fra
Fastlandet ved Kalmar Sund. Størrelsen er 1343
km.² og Folkemængden 39,000. Øen er i
Forhold til sin Længde meget smal, idet den er 126
km. lang og paa det bredeste kun 20 km.
Tidligere var den tæt skovbevoxet, men nu er Skovene
for det meste nedhugne, og kun i den nordlige
Del findes en større træbevoxet Strækning, den
saakaldte Kronpark. Hovednæringsveien er
Agerbrug; af Mineralier findes Sandsten, ligesom der
udvindes Kalk og Alun. Øen tilhører Kalmar
Län og Stift og er delt i 4 Provstier.
Øm Kloster, tidligere et meget bekjendt
Cistercienserkloster i Aarhus Amt i Danmark,
grundedes 1172 og ophævedes 1560.
Ønolog, Vinkjender, kyndig i Vinavl. —
Ønologi, Læren om Vinens Avling og Tilberedning.
— Ønomani, Drikfældighed, lidenskabeligt Hang
til Nydelse af Vin. — Ønometer, Redskab til
at maale Vinens Styrke; Vinprøver.
Ønundarfjord, Handelsplads i det vestlige
Island.
Ønusiske Øer, De, to smaa Øer nær Kap Gallo,
ved Grækenlands Sydvestkyst, tilhører
Nominarkhiet Messenien; deres Navne er Sapienza og
Schiza eller Cabrera.
Örbyhus, et Herresæde i det svenske Landskab
Upland. Det var tidligere Kongsgaard, og paa
Slottet tilbragte Erik den fjortende de sidste Aar
af sit Liv som Fange.
Øre, hos Mennesket og Dyrene Hørelsens Organ.
Hos Mennesket og de høiere Dyr ligger Ørene
paa hver sin Side af Hovedet, hos de første
omtrent ret bagenfor Øinene. Øret bestaar af tre
Dele, det ydre, mellemste og indre Øre.
Til det ydre Øre regnes foruden Ørebrusken,
en fremstaaende tragtformet Dannelse, tillige
Øregangen, som fører ind i Hovedet og lukkes af
en spenstig Hinde, Trommehinden (Membrana
tympani); bag denne ligger det mellemste Øre,
som bestaar af Trommehulen (cavitas tympani).
Denne staar ved en aaben Kanal (det Eustachiske Rør)
i Forbindelse med Mundhulen, hvorved
Trommehindens Spending reguleres. Trommehulen
indeholder forskjellige Smaaben, som Hammeren
(Malleus), Ambolten (Incus) og Stigbøilen
(Stapes). Til Trommehulen slutter sig det indre
Øre, ogsaa kaldet Labyrinthen, som udgjør en
hel Del smaa med Vædske fyldte Sække og Rør hvori
Hørenerven forgrener sig; denne gaar derfra
til Hjernen. Enhver Lyd opfanges af Ørebrusken
og ledes gjennem Høregangen til Trommehinden,
som derved bliver sat i en svingende Bevægelse.
Disse Svingninger forplanter sig gjennem
Trommehulen til det indre Øre og paavirker derved dettes
Dele, som igjen meddeler dem til Hørenerven og
gjennem denne til Hjernen. — Kun Pattedyrene
har et synligt ydre Øre; hos Fuglene findes alene
den ydre Øregang, og hos Krybdyrene og Fiskene
mangler ogsaa denne. Blandt de lavere Dyr er
det vanskeligt med Bestemthed at paavise
Høreorganet, men at det ogsaa findes hos dem, er hævet
over enhver Tvivl. — Øreflod, et ofte stinkende
Udflod af Øret, skyldes i Regelen Betændelse
i Øret.
Øre, oldn. eyrir (af samme stamme som aurar,
Rigdomme), i de skandinaviske Lande den mindste
gangbare Mynt, ¹⁄₁₀₀ Krone. — I Middelalderen
kaldtes Øre som Betalingsmiddel i de nordiske
Lande eyrir silfrs og var = ⅛ mörk = 3 örtugar.
Da imidlertid Sølvet kunde være mere eller mindre
rent, nævnes særskilt eyrir brendr, og da Mynten
forringedes, opstod forskjellige Betegnelser paa Øre
efter dens større eller mindre Værdi. Den Øre,
hvorefter der regnedes ved Betalingen af Kongens
Sagøre, kaldtes sakmetinn eyrir og havde en Værdi
af 6 Alen Vadmel. — Ogsaa Gods, Eiendom og
Varer kaldtes Øre; Løsøre hed flytjandieyrir —
Som Vegténhed var en Øre = ⅛ mörk = 3
örtugar.
Örebro, By i det svenske Landskab Nerike,
strax ovenfor Svartåns Udløb i Hjelmaren, paa
begge Sider af Elven, har 13,500 Indb. Blandt
Byens offentlige Bygninger bør nævnes Slottet,
som tidligere var befæstet. Örebro spiller en ikke
ubetydelig Rolle i Sveriges Historie. Her har
nemlig været holdt flere Rigsdage, paa hvilke
vigtige Beslutninger er blevne fattede, deriblandt 1540,
da Sverige blev erklæret for arveligt Monarki,
og 1810, da Karl Johan (Bernadotte) valgtes til
Kronprins.
Øregople, se Gopler.
Öregrund, By i Stockholms Län i Sverige,
med 800 Indb.
Ørentvist (Forsienia), Insekt af de
Skindvingedes Orden, med smal, langstrakt Krop, korte,
traadformede Følehorn og en tanglignende Braad
i Bagkroppen. Det er natlige Dyr, som om Dagen
holder sig skjulte paa mørke Steder. Da de
ernærer sig af Frugter, gjør de ofte adskillig Skade
i Haverne. Den Overtro, at de kryber ind i
Ørene paa Folk, savner enhver Grund.
Øresund, det smale Sund, som adskiller
Sverige fra Danmark, og som forbinder Kattegat med
Østersøen. Det er paa det smaleste Sted, mellem
Helsingør og Helsingborg, kun lidt over 3 km.
bredt, men udvider sig længere mod Syd. Midt
i Sundet ligger den Sverige tilhørende Ø Hveen.
— Øresundstolden var en Afgift, som de
danske Konger lod opkræve af ethvert Skib, som
passerede Sundet, og som var en rig
Indtægtskilde for den danske Krone, men som tillige
indviklede Landet i en Mængde Trakasserier med
Nabostaterne og de sjøfarende Magter. Aarsagen
til dens Oprindelse er uvis. Først erlagdes den
i Varer, men under Kristiern den første blev det
bestemt, at den skulde udredes i Sølv, og omkring
1800 indbragte den over 1 Million Kr. aarlig.
Senere førtes der langvarige Underhandlinger om
dens Ophævelse, men Enighed opnaaedes ikke,
førend de Forenede Stater 1855 fremsatte bestemte
Fordringer om Afskaffelse af denne for Skibsfarten
byrdefulde Afgift. Endelig kom to Aar senere
en Traktat istand, hvorved Danmark gav Slip
paa Øresundstolden mod en Erstatning af 35 Mill.
Rigsdaler (70 Mill. Kr.). Denne Sum fordeltes
paa de sjøfarende Nationer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
