Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ørsted, Anders Sandøe - Ørvarodd - Øræfajøkul - Øsel - Øst - Østerdalen - Østergötland - Østerjøkul - Østerrige - Østerrigsk-Ungarske Monarki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samtlige Medlemmer af Ministeriet under
Rigsretstiltale, men blev alle frifundne. Senere
Begivenheder har vistnok godtgjort, at der var mere
at sige til Forsvar eller dog til Undskyldning for
Ørsteds Politik, end hans Samtid vilde erkjende.
Under enhver Omstændighed er det imidlertid klart,
at hans Fortjeneste ikke ligger her, men i hans
ypperlige retsvidenskabelige Skrifter og Afhandlinger,
der altid vil sikre ham Plads blandt den senere
Tids mest fremragende Jurister. Den dansk-norske
Retsvidenskab kan egentlig siges først at være bleven
til ved ham, og hans Arbeider paa dette Felt
vidner om ualmindelig Lærdom og Dømmekraft.
Hans Hovedverker er „Haandbog over den danske
og norske Lovkyndighed“ (6 Bd.), „Eunomia“
(4 Bd.) og „Af mit Livs og min Tids Historie“
(4 Bd.). — Hans Christian Ørsted,
foregaaendes Broder, berømt dansk Naturforsker, f. 1777,
d. 1851, blev Student samme Aar som Broderen.
1797 vandt han Universitetets Guldmedalje for
en Afhandling over Æsthetik og næste Aar en
lignende Pris for en medicinsk Afhandling.
1801—03 studerede han i Udlandet og begyndte
efter sin Hjemkomst at holde Forelæsninger over
forskjellige videnskabelige Emner, deriblandt over
Elektricitet, Galvanisme og Magnetisme, og blev
1806 Professor i Fysik ved Kjøbenhavns
Universitet. 1829 udnævntes han til Direktør for den
polytekniske Læreanstalt. Ørsteds Navn knytter
sig til en Række vigtige Opfindelser paa Fysikens
Omraade, men fornemmelig har han gjort sit
Navn verdensberømt ved sin epokegjørende
Opdagelse af Elektricitetens Forhold til Magnetismen,
da Telegrafen derved først fik fuld Anvendelse i
det praktiske Liv. Han er desuden Forfatter af
flere værdifulde videnskabelige Skrifter, hvoriblandt
kan nævnes „Videnskaben om Naturens
almindelige Love“, „Naturlærens mekaniske Del“ og
„Aanden i Naturen“. Han besad ogsaa adskillig
Begavelse som Digter og skrev bl. a. Digtet „Luftskibet“.
— Anders Sandøe Ørsted, de to
foregaaendes Brodersøn, f. 1812, studerede
Naturvidenskaberne og foretog 1845—48 en videnskabelig
Reise til Vestindien og Centralamerika. 1862
blev han Professor i Botanik ved Kjøbenhavns
Universitet. Han har skrevet interessante
Afhandlinger om Centralamerikas Planteliv samt om
Snyltesvampene og Egefamilien.
Ørvarodd ell. Odd den vidførle, oldnordisk
Sagnhelt af Hrafnistaætten, tillægges en Mængde
fabelagtige Heltebedrifter, deriblandt hans og hans
Fostbroder Hjalmar den hugstores Kamp med
Kjæmpen Arngrims tolv Sønner, som alle fældtes
af de to Mænd.
Øræfajøkul, en vældig Isbræ nær Islands
Sydkyst, syd for Vatnajøkul, 1,900 m. høit.
Øsel, en Rusland tilhørende Ø i Østersjøen,
udenfor Bugten ved Riga, er 2,618 km² stor og
har 51,000 Indb. Øen er meget skovrig og
Jordbunden er frugtbar, saa at Landbruget er
Befolkningens vigtigste Næringsvei. Desuden drives
der ikke ubetydeligt Fiskeri. Øsel erobredes 1206
af den danske Konge Valdemar Seier og tilhørte
senere en Tid de tyske Riddere. Under Fredrik
den anden forenedes den ved Kjøb igjen med
Danmark, som i Freden til Brømsebro 1645
afstod den til Sverige; 1721 maatte den svenske
Regjering overlade den til Rusland.
Øst, Skjæringspunktet af Ækvator, modsat Vest.
Østerdalen, Norges betydeligste og tillige
skovrigeste Dalføre, gaar fra Nord mod Syd
gjennem Hedemarkens Amt. Hovedvasdraget er
Glommen. Se forøvrigt Art. Hedemarkens Amt.
Østergötland, Landskab i Sverige, paa
Østsiden af Vettern, er 11,000 km² stort, med 272,000
Indb. I Nord grændser det til Södermanland
og Nerike, i Øst til Østersjøen, i Syd til
Småland og i Vest til Vettern. Det er fordetmeste
fladt og bølgeformigt, med enkelte Fjeldstrøg.
Landet er meget frugtbart, og Agerbrug og
Kvægavl er Hovednæringsveiene. I geistlig Henseende
hører det til Linköpings Stift og udgjør i civil
Henseende et eget Län. Der er fem Byer, nemlig
Linköping, Norrköping, Söderköping, Vadstena og
Skeninge. Tidligere havde Östergötland sin egen
Lov, den saakaldte Östgötalagen.
Østerjøkul ell. Østfjeldsjøkul, Vulkan paa
Islands Sydkyst, vest for Portland, fortiden
bedækket af stedseværende Sne. Den er ca. 1600 m.
høi og har tidligere ofte været i Virksomhed. Det
sidste Udbrud indtraf 1824.
Østerrige, Erkehertugdømme i det sydøstlige
Europa, udgjør Grundbestanddelen af den østerrigske
Keiserstat (se følg. Art.). Det er 31,821 km.²
stort og har noget over 2½ Million Indb. Landet
deles i Nedreøsterrige (nedenfor Ens)
19,824 km.² med 1,991,000 Indb., og
Øvreøsterrige (ovenfor Ens) 11,997 km² med
737.000 Indb. Begge er meget bjergfulde, idet
de gjennemskjæres af Alpernes Udløbere. I
Nedreøsterrige ligger Monarkiets Hovedstad Wien.
Østerrigsk-Ungarske Monarki, Keiserdømme
i Europa, mellem 42° 10′ 15″ og 51° 3′ 27″ n. Br.
og 27° 10′ og 44° 1′ 25″ ø. L. Det grændser i Nord
til Sachsen, Preussen og Rusland, i Øst til
Rumænien. i Syd til Rumænien, Serbien, Tyrkiet,
Montenegro, Adriaterhavet og Italien, i Vest
til Italien, Schweiz og Baiern. Størrelsen er
62,444 km.² og Folkemængden ca. 38 Millioner.
Det bestaar af følgende Dele: 1) Cisleithanien,
hvortil henregnes Nedre- og Øvreøsterrige,
Salzburg, Steiermark, Kärnthen, Krain, Görtz (med
Gradiska, Istrien og Byen Triest), Tyrol (med
Vorarlberg), Bøhmen, Mähren, Schlesien, Galizien,
Bukovina og Dalmatien, og 2) Transleithanien
hvortil hører Ungarn, Siebenbürgen, Fiume og
Kroatien-Slavonien. Af disse Landsdele er Ungarn,
Galizien, Siebenbürgen og Bøhmen de største og
folkerigeste. Monarkiet er en af de mest bjergfulde
Stater i Europa; især er Cisleithanien opfyldt af
Fjeldrygge, saa at kun en Femtedel kan betragtes
som Sletteland. Hovedmassen af Bjergene tilhører
Alpernes Fjeldsystem, der ligesom en bred Strøm
kommer ind fra Schweiz og Italien og forgrener
sig i Hertugdømmerne Østerrige, Tyrol,
Steiermark, Kärnthen, Krain m. fl. St. Om Bøhmens,
Ungarns, Galiziens og Siebenbürgens
Bjergsystemer, s. d. Art. De høieste Punkter er Ortler
og Wildspitz i Tyrol, hvilke naar en Høide af
henholdsvis 3,980 og 3,890 m. Af de øvrige
Fjeldkjæder kan nævnes Bøhmerwald, Erzgebirge
og Judeterne (s. d.). Af Floder findes en Mængde,
af hvilke flere tildels er seilbare. Af disse gaar
Donau og Dnjestr til Sortehavet, Etsch til
Adriaterhavet, Rhinen og Elben til Nordsjøen
og Oder og Weichsel til Østersjøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
