Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Østerrigsk-Ungarske Monarki - Østerrigske Arvefølgekrig - Østerrisør - Østers - Østersjøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uafhængighed af det katholske Presteskab, borgerligt
Ægteskab og Forandring i Værnepligten. Men
mellem Tyskerne og Ikketyskerne førtes en heftig Strid,
deriblandt om, i hvilket Sprog Skoleundervisningen
skulde foregaa, idet de første holdt paa tysk som
offentligt Sprog, medens de slaviske Folkeslag ønskede
sine Børn underviste i sit Modersmaal. Udadtil
har Østerrige i den senere Tid søgt at holde sig
neutralt; saaledes tog det ingen Del i den
fransk-tyske Krig og heller ikke i den serbisk-tyrkiske og
russisk-tyrkiske Krig 1876—77. Dog skred det
ind mod de lovløse Tilstande, som under og efter
den sidste Krig mellem Rusland og Tyrkiet
herskede i de tyrkiske Provinser Bosnien og
Herzegovina og tog disse Landsdele i Besiddelse, efter
at have dæmpet Oprøret med Vaabenmagt.
Imidlertid er disse Provinser ikke blevne
formeligt indlemmede i Østerrige, men styres af en
særskilt Myndighed og vedbliver i Navnet at
henhøre under Tyrkiets Overhøihed.
Østerrigske Arvefølgekrig kaldes den
otteaarige Krig, som udbrød efter Maria Theresias
Tronbestigelse 1740. Hendes Fader, Karl den
sjette, havde vistnok med store Ofre søgt at sikre
hende Besiddelsen af de østerrigske Arvelande, og
Europas Fyrster, med Undtagelse as Kurfyrsten af
Baiern, havde ogsaa anerkjendt hendes Ret til
Tronen (se Pragmatisk Sanktion). Men
Preussens Held i de schlesiske Krige syntes at have vakt
Lysten ogsaa hos de andre Nabofyrster til at faa Del
i den rige østerrigske Arv. Kurfyrst Karl af Baiern,
som var beslægtet med det østerrigske Keiserhus,
gjorde Fordring paa det hele og lod sig vælge
til tysk Keiser under Navnet Karl den syvende.
Lignende Fordringer gjordes af Kurfyrsten af
Sachsen og af den spanske Konge, og endelig gjorde
Sardinien Krav paa Lombardiet. Frankrige
forenede sig med disse, og derved dannedes en
frygtelig Koalition, som truede med at omstyrte det
østerrigske Monarki. Karl af Baiern brød med
en fransk-baiersk Hær ind i Nedreøsterrige og
Bøhmen, paa samme Tid som Spanierne kastede sig over
Maria Theresias italienske Besiddelser. Endelig
sluttede Preussens Konge Fredrik den anden sig til
Forbundet, og alt syntes tabt for den unge
Keiserinde. Hun forstod imidlertid at begeistre Ungarerne
for sin Sag, og disse fordrev Fienden fra Bøhmen
og Østerrige; derhos lod Preussen sig af
England bevæge til at slutte Fred. Sachsen og
Sardinien fulgte Preussens Exempel og allierede sig
endog med Østerrige, og da ogsaa England greb
ind i Striden til dettes Fordel og 1743 slog
Franskmændene ved Dettingen, vendte Tingene sig. De
østerrigske Tropper fordrev Karl af Baiern fra
hans eget Land, og det var kun ved Preussens
Hjelp, at han kunde vende tilbage. Da han kort
efter døde, opgav hans Søn Kravet paa Østerrige
og sluttede Fred. Nu var kun Spanien og
Frankrige tilbage af Maria Theresias Fiender.
Franskmændene forlagde Krigsskuepladsen til de
østerrigske Nederlande og vandt et Par Seire,
men den franske Handel led overordentlig paa
Grund af Fiendtlighederne med England, og da
nu ogsaa Rusland truede med at stille sig paa
Østerriges Parti, kom Fredsslutningen i Aachen
istand (1748), hvorved Østerrige slap med Tabet af
Parma og Piacenza, som tilfaldt en spansk Prins,
samt en Del af Lombardiet, som Sardinien
erholdt, hvorhos Schlesiens Afstaaelse til Preussen
stadfæstedes. Maria Theresias Gemal Frans Stefan
var allerede 1745 af Kurfyrsterne valgt til Keiser,
hvilket Valg ved Freden blev anerkjendt.
Østerrisør eller Risør, By i Nedenæs Amt,
omtrent midt imellem Kragerø og Kristianssand,
har en smuk Beliggenhed paa en fremstikkende
Odde mellem Søndelevfjord og Sandnæsfjord,
og 2,500 Indb. Byen har ikke ubetydelig
Handel og Trælastudskibning, ligesom Skibsfarten er
af Vigtighed; 1887 var Antallet af de her
hjemmehørende Fartøier 80, hvoraf 4 Dampskibe,
med en samlet Drægtighed af 28,205 Tons og
med 822 Mands Besætning. Risør var Ladested
før Kristianssand blev anlagt og fik 1735
Kjøbstadsrettighed.
Østers (Ostrea), Bløddyr af de Hovedløses
eller Muslingernes Klasse, med ulige store Skaller,
hvoraf den venstre er stirst og fastsiddende, samt
en Lukkemuskel. Østersen forekommer tildels i
store Masser paa Klipperne nær Stranden og
paa de saakaldte Østersbanker; den findes udbredt
over en stor Del af Jorden, dog ikke i
Polarhavene, og dens Næring bestaar af smaa
Vanddyr og Plantedele. Den yngler i Juni og en
eneste Østers kan indeholde indtil to Millioner
Yngel, som strax ved Hjelp af en klæbrig Saft
fæster sig til den nærmeste Gjenstand. Da
Østersen er et meget yndet Fødemiddel, er den
Gjenstand for Fangst og er paa de fleste Steder
fredet paa den Tid af Aaret, da den skal
forplante sig. De vigtigste Østersfiskerier foregaar
ved Frankriges, Englands og Nordamerikas,
Tysklands, Hollands, Belgiens og Norges Kyster.
Fra Norge udførtes 1881 henved 14000
Skaalpund Østers til en Værdi af ca. 7000 Kroner. —
De engelske Østers ansees for de fineste og mest
velsmagende. Paa Grund af den stærke
Efterspørgsel har man flere Steder, deriblandt ogsaa i
Norge, begyndt med kunstig Østersavl, idet man
udsætter Yngelen paa dertil passende Steder og
freder den samt sørger for, at den erholder stadig
Tilførsel af friskt Sjøvand.
Østersjøen, et Indhav mellem Sverige,
Rusland, Preussen og Danmark, staar ved Øresund
samt Store- og Lillebelt i Forbindelse med
Kattegat og Nordsjøen. I den nordlige og
østlige Del forgrener den sig og skjærer sig ind i
Landet i tre større Bugter: den Botniske, Finske
og Rigaiske Bugt (s. d. Art.); desuden danner den
paa den preussiske Nordkyst tre mindre Indhave
eller Kystsjøer, nemlig Stettiner, Frische og
Kurische Haff. Den samlede Størrelse er 400,120 km²,
den største Længde 1550 km., Middelbreden
220 km. og den gjennemsnitlige Dybde 60—80 m.
Ebbe og Flod er høist ubetydelig. Østersjøen
optager et stort Antal tildels betydelige Elve,
deriblandt Oder, Weser og Niemen fra Tyskland,
Düna, Neva og Ulea fra Rusland og Torneå,
Luleå, Umeå, Dalelfven og Mälarens Afløb m. fl.
fra Sverige. Af denne Grund er Vandet i
Østersjøen ikke saa salt som i Nordsjøen, og hertil
bidrager ogsaa de smale Forbindelsesled med
Verdenshavene. Af Øer har Østersjøen en stor Mængde,
fornemmelig langs den svenske Kyst, men de er
alle fordetmeste smaa; de betydeligste er
Bornholm, Rügen, Öland, Gotland, Ålandsøerne,
Dagö og Ösel. Selve Østersjøen er et temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
