- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
470

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rettelser og Tillæg - Abel, Niels Henrik - Alkyone - Anker, Carl Johan - Aruvimi - Carnot, L. H. - Cleveland, Gover - Departement - Gjødning - Gordon, Charles George

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udgave, ligeledes paa den norske Stats Bekostning,
ved Overlærer L. Sylow og Professor S. Lie.
En Skildring af Abels Liv og videnskabelige
Virksomhed, forfattet af Professor C. A. Bjerknes,
offentliggjordes 1880 som Følgeskrift til
Nordisk Tidsskrift i Stockholm. I betydelig udvidet
Form er den dernæst, efter Oversættelse af
Professor Hoüel i Bordeaux og ledsaget af Abels
Portræt, bleven udgivet af Videnskabsselskabet i
Bordeaux, i hvis Skrifter denne biografiske
Skildring aabner en tredie Række; denne franske
Udgave er samtidig udkommen hos
Gauthier-Villars i Paris. — Abel er Nordens første
Mathematiker, den mest berømte af vort Lands
Videnskabsmænd. Og trods sin unge Alder, har han
dog udrettet saa meget og saa grundlæggende Ting,
at han staar Side om Side med de store
Opdagere. Det blev sagt om ham, „at han var en
af de sjeldne Væsener, som Naturen neppe
frembringer én Gang i et Aarhundrede“. — (Istedenfor
Artikelen i I, S. 7, Sp. 1.)

Alkyone, se Syvstjernen. - (Tilf. I., S. 35,
Sp. 2).

Anker, Carl Johan, norsk Militær og
Forfatter, Søn af Generalmajor E. Anker (s. d.), f. 22de
Mai 1835, blev Officer 1855 og opholdt sig
1860—61 med Stipendium i Belgien, Frankrige og
Danmark for at uddanne sig som Instruktør i Gymnastik
og Vaabenføring. 1874 blev han Kaptein, efter
det foregaaende Aar at være bleven udnævnt til
Kammerherre. Under et Ophold i Kjøbenhavn
1882—83 samlede han i Ordenskapitlet der endel historiske
Oplysninger om mere bekjendte Nordmænd, hvilke
senere blev trykte og fik forøget Værd ved at
Originalerne 1884 gik tilgrunde ved Kristiansborg
Slots Brand. Blandt de af Anker udgivne
Skrifter kan nævnes „Om Skotøiets Form“,
„Ledetraad i Gymnastik“, „Tidemands
Optegnelser“, „330 norske Generalspersoner“, General
Wedels og Admiral Sneedorffs Biografier,
„Kampen i Eckernførdefjord den 5te April 1849“, „Norske
Frivillige i de danske Forsvarskrige 1848—50 og
i 64“; 1888 udgav han „Tegninger af Norges
Flag i dets forskjellige Skikkelser gjennem Tiden“.
Til Kristiania militære Samfunds Billedgalleri
har han skaffet over 150 Portræter af norske
Generaler. (Tilf. Artikelen Anker, I, S. 60, Sp. 1.)

Aruvimi, Biflod til Kongo i Afrika, af
betydelig Længde og med mange Vandfald, saa den
vanskelig kan befares, først mere bekjendt ved
Stanleys Expedition i 1887 til Albert Nyanza —
(Tilf. I, S. 88. Sp. 1.)

Carnot (I., S. 273, Sp. 2), L. H., L. 12
fra n.: d. 1888.

Cleveland, Gover, Præsident i de Forenede
Stater, f. 1837, erholdt sin første Undervisning i
en Elementærskole og maatte i syttenaars Alderen
ud for selv at skaffe sig sit Livsophold. Ved en
Vens Hjelp fik han Plads i en Butik, men
begyndte snart efter ivrig at studere Lovkyndighed,
fik derpaa Ansættelse hos en Advokat og blev
1859 sin Principals Kompagnon i Advokatfirmaet
Boss, Cleveland & Bissell. Efterhaanden voxede
hans Anseelse, 1870 blev han Sheriff i Erie
County og valgtes elleve Aar senere til
Borgermester i Buffalo. Han havde da længe med Iver
deltaget i de politiske Stridigheder inden sin
Kommune og kraftig udtalt sig mod de Bestikkelser
og Underslæb, som fandt Sted i den af det
republikanske Parti indsatte Styrelse. Som
Borgermester indførte han Reformer, der fæstede
Opmærksomheden paa ham og skaffede ham almindelig
Agtelse, og 1882 valgtes han med stor
Stemmeovervegt til Guvernør i Staten New-York.
Efterat det republikanske Parti i 24 Aar havde
havt Styrelsen i de Forenede Stater, gjaldt det
for Demokraterne ved Præsidentvalget i 1884 at
opstille en Kandidat, som ved sin Anseelse
formaaede at vinde hele Partiets Sympati; Valget
faldt paa Cleveland, og det lykkedes, tildels paa
Grund af den i de sidste Aar herskende
Misfornøielse med den republikanske Styrelse, at faa
Stemmeflerhed for ham ved det i November
foregaaede Valg. — Cleveland har svaret til
de Forhaabninger, man gjorde sig om ham;
hans Styrelse har været kraftig og retfærdig, og
hans Bestræbelser har stadig været rettede mod
den Korruption inden Embedsverket, som i lang Tid
havde været raadende. — (Tilf. I, S. 303, Sp. 2.)

Departement (I, S. 365, Sp. 1), L. 9
„Armé-Dep.“ udgaar og istedenfor „Marine- og
Post-Dep.“ L. 11 læs: Forsvars-Dep.,
Departementet for de offentlige Arbeider.

Gjødning (I, S. 636, Sp. 2): De Tal, som
er anførte for „Handelsgjødning“, gjelder pr.
100 Dele.

Gordon, Charles George, engelsk General,
f. 1833, d. 1885, deltog i Krimkrigen, reiste
derefter til Kina, hvor han erhvervede sig de største
Fortjenester ved at undertrykke
Taipinger-Revolutionen (se Kina, II, S. 91, Sp. 1 ofg.), idet han
stillede sig i Spidsen for de af ham selv
disciplinerede kinesiske Tropper og beseirede
Oprørerne. 1874 blev han Guvernør i Sudan
og her udfoldede han i fem Aar en Dygtighed,
som ved Siden af hans Virksomhed i Kina
gjorde ham verdensberømt. Tilstanden i Sudan
var forfærdelig, Menneskejagt og Kvægrov hørte
til Dagens Orden, og arabiske Slavehandlere og
ægyptiske Embedsmænd udsugede og pinte den
ulykkelige indfødte Befolkning paa alle Maader.
Det blev Gordons Opgave at bringe Orden i
disse Forhold. Marts 1874 ankom han til Khartum,
hvor han strax lod udgaa en kraftig Proklamation
mod Slavehandlerne. Herfra begav han sig til
det fjerne Gondokoro, og hans jernstærke Natur
bragte ham uskadt over alle de Farer, som
Klimatet truer Europæerne med i disse Egne.
Overalt varetog han de Indfødtes Interesser overfor
Slavehandlerne; han viste i alt en streng
Pligt- og Retfærdighedsfølelse og skaanede aldrig sin
Person, hvad enten det gjaldt at trodse fiendtlige
Stammer eller Klimatet. Flere af hans
Expeditioner i det indre Afrika var Opdagelsesreiser; ofte
var hans Liv i Fare under de vanskeligste
Underhandlinger med Stammer, som med Lethed kunde
have knust den ringe Styrke af daarlige ægyptiske
Soldater, han raadede over. Efter i 1876 at
have dæmpet et Oprør i det Indre, begav Gordon
sig over Khartum til London. Khediven fik imidlertid
atter Brug for ham og udnævnte ham til
Generalguvernør over hele Sudan. 1877 gjorde han en
Reise til Abessinien og drog derfra til Khartum.
Slaveriets Undertrykkelse var hans stadige Tanke.
1878 udbrød paany en stor Opstand af
Slavehandlerne. Den blev først undertvungen efter et uhyre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:16:58 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free