Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rettelser og Tillæg - Gordon, Charles George - Greely-Expeditionen - Grinnel-Land - Guadalete - Irminger, C. - Jury - Karasu - Kassaï - Kolb, Georg Friedrich - Kommunikation - Lie, Marius Sofus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tab af Menneskeliv; alene i Darfur udgjorde det i
Aarene 1875—79 ca. 150,000, men Slavejægernes
Magt var i sidstnævnte Aar ganske brudt. Da
Araberne i Sudan 1883 reiste sig til en farlig
Opstand, blev Gordon sendt derhen i Haab om ved
sin Autoritet at kunne gjøre en hurtig Ende paa den.
Det lykkedes ham dog ikke, idet Gladstone, som
havde formaaet ham til at foretage det farlige
Forsøg, lod ham skjændig i Stikken. Ved
Khartums Indtagelse af Araberne 1885 blev Gordon
dræbt (se Sudan). — (Tilf. I, S. 649. Sp. 1.)
Greely-Expeditionen, 1881 afgik den
amerikanske Løitnant Greely som Chef for en af
de Forenede Staters Kongres besluttet Expedition
med det Formaal at oprette en
Observationsstation i Grant-Land under ca. 82 ° n. Br., paa
vestre Side af Lincoln-Sund, nord for
Smith-Sund. Alle mulige Forholdsregler blev tagne
for at forebygge en Gjentagelse as de Ulykker, som
havde været forbundne med lignende Expeditioner,
og Begyndelsen var ogsaa heldig; August 1881
ankom „Proteus“ med Greelys Selskab ombord i
Discovery-Bugten, efterat Skibet i syv Dage
havde brudt sig Vei gjennem Isen. „Proteus“
seilede fire Dage efter hjem med Efterretning
derom, og fra den Dag hørte man intet om
Expeditionen, før i August 1884, da man fik
Underretning om dens sørgelige Skjebne. Den
18de Juni 1884 fandt Skibene „Bear“ og
„Thetis“, som var den tredie Hjelpe-Expedition,
der var bleven afsendt, Greelys Leir; men af de
25 Mand, hvoraf Kolonien havde bestaaet, var
kun 7 ilive, blandt dem Greely selv; de var i en yderst
forkommen Tilstand, en af dem døde paa
Hjemreisen, inden Discobugten paa Grønland naaedes,
efterat hans Hænder og Fødder var blevne afsatte.
— To af Deltagerne i Greelys Expedition,
Løitnant Lockwood og Sergeant Brainerd, naaede
Lockwood-Island under 83 ° 24 ′ n. Br., 44 ° 5 ′
v. L., det høieste Punkt mod Nord, hvortil det
hidtil er lykkedes at trænge op. Herfra saa de
fra en Høide af tusen Fod intet Land mod Nord
og Nordvest, men i Nordost Grønland og Kap
Robert Lincoln under 83 ° 35 ′. 1883 naaede
Lockwood Nordgrønlands Kyst; s. A. lykkedes det
ham og Brainerd at naa tversover det nordlige
Grinnell-Land (s. d.. R., III) og 90 (eng.) Mil fra
Beatrixbugten Bunden af Archer-Fjord samt en
anden Fjord, som Lockwood kaldte Greely-Fjord. Fra
Midten af denne saa han Enden af den nordlige
Kyst ca. 20 (eng.) Mil mod Vest; det var
tilsyneladende en Ø, som han kaldte Arthur-Land. —
(Tilf. I. S. 659, Sp. 1.)
Grinnell-Land, det nordlige, nord for
Smith-Sund, paa Vestsiden af Kennedy-Kanalen, under
81—82 ° n. Br., er i det indre dækket af Is til
begge Sider, med et Belte af udækket Land, ca.
12 geogr. Mil bredt, mellem begge Iskanter. —
(Tilf. Art. Grinnell-Land. I, S. 665, Sp. 2.)
Guadalete, Flod i Spanien, 142 km. lang,
falder ved Puerto de Santa-Maria i Bugten ved
Cadix. — (Tilf. I, S. 688, Sp. 1.)
Irminger, C. (I., S. 882, Sp. 1), d. 1888.
Jury (I Bd., S. 961, Sp. 1), Lin. 15
tilføies: 1887 udkom Lov om Rettergangsmaaden
i Straffesager, dat. 1ste Juli, hvilken træder i
Kraft den 1ste Januar 1890.
Karasu, Navn paa flere Floder i Tyrkiet,
navnlig den i det europæiske Tyrki (se Struma.)
— (Tilf. II, S. 31, Sp. 2).
Kassaï, Biflod til Kongo. — (Tilf. II, S. 55,
Sp. 1.)
Kolb, Georg Friedrich, tysk Statistiker og
Publicist, f. 1808, udnævntes til Borgermester i
Speier, blev 1848 Medlem af den tyske
Nationalforsamling og 1819 af det baierske Kammer,
føderalistisk Demokrat, tog 1853 Bolig i Zürich og 1870
i Frankfurt. Hans vigtigste Skrifter er:
„Handbuch der vergleichenden Statistik“ (8de Oplag 1879),
„Grundriss der Statistik“ (5te Opl. 1875),
„Geschichte der Menschheit und der Kultur“ (1843,
2 Bd.) og „Kulturgeschichte der Menschheit“ (3die
Opl. 1885, 2 Bd.) — (Tilf. II, S. 131, Sp. 2.)
Kommunikation, Meddelelse, Kundgjørelse;
Forbindelse (mellem to Steder, Hærafdelinger osv.),
Forbindelsesvei i Fæstninger (Porte, Broer osv.).
— Kommunicere, meddele, staa i Forbindelse,
modtage den hellige Nadverd. —
Kommunikationsveie, Veie, som fatter enkelte nærliggende
Steder eller større Veie i Forbindelse med
hverandre. — (Tilf. II, S. 144, Sp. 2).
Lie, Marius Sofus, for Tiden Professor i
Geometri ved Universitetet i Leipzig, f. 1842 paa
Nordfjordeid, hvor hans Fader var Prest, blev
Student 1859 og Realkandidat 1865. 1869
reiste han udenlands med offentligt Stipendium
for at studere Mathematik og besøgte
Tyskland, Frankrige, Schweiz og Italien.
Herunder sluttede han sig fornemmelig til Clebsch’s
moderne geometriske Skole og udgav enkelte
Arbeider i Forening med denne Skoles mest
distingverede yngre Repræsentant F. Klein. Efter sin
Hjemkomst blev han Universitetsstipendiat, tog
Doktorgraden og fortsatte med megen
Frugtbarhed sit altid mere opsigtvækkende Forfatterskab.
1872 gjorde Professor Clebsch i Göttingen i et
Brev Statsraad O. J. Broch opmærksom paa
Betydningen af Lies Arbeider, samtidig som de
Studerende i Kristiania satte sig i Bevægelse for
at faa ham fastere knyttet til Universitetet, og
Storthinget oprettede efter privat Forslag fra dets
mest ansete Ledere et extraordinært Professorat
for ham. I denne Stilling stod han indtil 1886,
da han modtog Kaldelse som sin Ven Kleins
Eftermand som Professor og Bestyrer af det geometriske
Institut ved Universitetet i Leipzig. — Som Lærer
har Lie sjeldne Egenskaber. Hans Foredrag er
originalt, livfuldt og indtrængende; hans
Forelæsninger udmærker sig ligemeget ved Strenghed
og Klarhed. Som den første egentlige Geometer
ved Norges Universitet har han her gjort Epoke
i det geometriske Studium. Men ved Siden
heraf har han hos os ogsaa betydelige Fortjenester
af Kjendskabet til Nutidens vigtige Fremskridt paa
det funktionstheoretiske Felt. — Hans mangeartede
Arbeider tog sit Udgangspunkt i Geometrien,
men erholdt efterhaanden en mere og mere
analytisk Karaktér. De udmærker sig ved en
overordentlig Rigdom paa nye Idéer, staar derfor
i høi Anseelse og studeres meget; ved flere
udenlandske Universiteter holdes der aarlig
ordinære Forelæsninger over dem, fornemmelig over
hans Behandling af partielle Differentialligninger.
Af hans Hovedarbeider kan nævnes:
“Repræsentation der Imaginären der Plangeometri“ (1869),
„Ueber eine Classe geometrischer Transformationen“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
