Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rettelser og Tillæg - Tetraeder - Thorn - Thymuskjertelen - Tiden - Utah - Videnskabsselskabet i Kristiania - Vig, Ole - Vilhelm den første - Vosseskavlen - Zürich - Zöllner, J. K. F. - Ægypten - Ækvivalent - Æra - Æskines - Østerrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tetraeder (S. 253, Sp. 2): „som omsluttes
af fire ligesidede Trekanter“, læs: af fire til
hverandre stødende Trekanter. Er disse ligesidede,
kaldes Tetraederet regulært.
Thorn (S. 266, Sp. 2), L. 5: „Den er
Kopernikus’s Fødsels- og Dødssted“, læs: Den er
Kopernikus’s Fødested.
Thymuskjertelen, en smal, drueformet
Kjertel, som hos Embryoner og Nyfødte ligger under
Brystbenet, strækker sig fra Hjertet til henimod
Halsen og synes at være en vigtig Faktor ved
Bloddannelsen. (Tilføies S. 270, Sp. 2.)
Tiden inddeles efter Solens, stundom ogsaa
efter Maanens tilsyneladende Gang paa Himlen.
Efter Solen er de to Enheder Aaret og Dagen
indrettede. Det borgerlige Aar slutter sig
gjennemsnitlig til det saakaldte tropiske Solaar, som er
den Tid, hvori Solens Længde voxer 360°.
Dagen eller Døgnet er Tiden mellem to paa
hinanden følgende Kulminationer af Solen; da
dette Tidsrum imidlertid er af lidt forskjellig
Længde til forskjellige Tider af Aaret, hvilket
naturligvis er en Ulempe ved en Tidsenhed, har
man lempet derpaa ved at indføre den saakaldte
Middelsoldag, der er at betragte som det
arithmetiske Middeltal af Aarets ulige lange sande
Soldage. Medens Klokkeslettet efter sand Tid
er den sande Sols Timevinkel, kan Klokkeslettet
efter Middeltid, som altid bruges i det daglige
Liv, være indtil 16 Minutter forskjelligt derfra;
Forskjellen mellem Middeltid og sand Tid kaldes
Tidsjevningen. Naar Solen staar i
Meridianen, kan Klokkeslettet derfor være nogle Minutter
forskjelligt fra 12. – Maanen brugtes i ældre
Tider meget som Grundlag for en Tidsenhed,
Maaneaaret, som indbefattede 12 eller
undertiden 13 Maaneskifter (synodiske Maaneder); nu
er dette imidlertid gaaet af Brug undtagen hos de
muhamedanske Nationer. – (Tilf. S. 271, Sp. 1.)
Utah (S. 343, Sp. 2), „88,000“, læs: 144,000.
Videnskabsselskabet i Kristiania blev
stiftet paa Foranledning af en til det akademiske
Kollegium i 1856 indsendt anonym Gave (fra
Prof. med. Faye) af 4000 Kr., som i Forbindelse
med en ligeledes anonym Gave af 4000 Kr. fra
Grosserer Anker i Fredrikshald blev
Grundfond. Selskabet bestod oprindelig af de fleste
(29) Universitetslærere og 13 andre
Videnskabsmænd i Kristiania, stiftedes 3die Mai 1857 og
har siden sin Grundlæggelse havt Lokale i
Universitetet, fra hvilket det dog er ganske adskilt. Dets
Formaal er, ifølge Statuterne, omarbeidede 19de
Decbr. 1884, at bidrage til Videnskabernes Fremme,
dels ved at afholde Foredrag og
Diskussionsmøder, dels ved at udgive videnskabelige Skrifter.
Selskabet, som deler sig i to Klasser, den
mathematisk-naturvidenskabelige og den historisk-filosofiske
Klasse, holder offentlige Møder, med fri Adgang
for alle (i Regelen 18 om Aaret, 6 for hver
Klasse samt 6 Fællesmøder). Medlemmerne, som
indvælges, har Ret til at trykke sine Skrifter og
fremlægge Arbeider af andre til Trykning.
Selskabet udgiver (ved Generalsekretaren) aarlig en
Række Skrifter samt Oversigter over sine Møder;
Aarsskrifterne sammenheftes for Medlemmerne til
Aargange af Selskabets Forhandlinger.
Bestyrelsen bestaar af Præses, Visepræses og
Generalsekretær for hele Selskabet samt Formand,
Viceformand og Sekretær for hver af Klasserne;
desuden haves lønnet Bibliothekar og Kasserer.
I de første Aar af sin Tilværelse nød Selskabet
til Udgivelsen af sine Skrifter en Understøttelse af
Kong Karl den femtende paa 2000 Kr., 1860 blev
den overtagen af Staten ved
Storthingsbevilgning og 1876 forhøiet til 4000 Kr. Selskabet
eier foruden sit Grundfond et Legat, stiftet af
Apotheker Øwre, til Farmaciens videnskabelige
Udvikling i Norge. Dets Medlemmer – 62
indenlandske og 10 udenlandske i den
math.-naturvidenskabelige Klasse, 48 indenlandske og
16 udenlandske i den historisk-filosofiske Klasse –
staar i literær Forbindelse med ca. 150 udenlandske
Selskaber og modtager i Bytte for sine
Aarsskrifter literære Gaver fra disse og flere andre.
– (Tilf. S. 395, Sp. 1.)
Vig, Ole, norsk Literat, f. 6te Febr. 1824
paa en Husmandsplads under Gaarden Vikan i
Nedre Stjørdalens Prestegjeld, d. i Kristiania
19de Decbr. 1857, blev efter i to Aar at have
været Elev ved Klæbo Skolelærerseminarium 1843
Huslærer hos Provst Magelsen i Aafjorden og to
Aar efter Andenlærer ved en Almuestole i
Kristianssund; 1848 blev han Tredielærer ved
Borgerskolen sammesteds, hvilken Post han indehavde 3½
Aar. Efter at have foretaget en Reise til
Kjøbenhavn for at hilse paa Grundtvig, hvem han
satte høiere end nogen anden Samtidig, og takke
ham for hans Skrifter, og efter ogsaa at have
besøgt Ingemann i Sorø samt udgivet „Norske
Bonde-Blomster“ og „Liv i Norge“ (begge i 1851),
overtog han 1852 efter Opfordring fra „Selskabet for
Folkeoplysningens Fremme“ i Kristiania
Redaktionen af Selskabets Tidsskrift „Folkevennen“,
hvormed han fortsatte til sin Død. I Tidsskriftets sex
første Aargange skrev han endel Afhandlinger om
forskjellige Gjenstande. Ole Vig var en begeistret
Tilhænger af Grundtvigianismen (s. d. under
Grundtvig), som paa den Tid havde faaet nogen
Indgang i Norge og fundet lidenskabelige, ikke
sjelden fanatiske Forsvarere. Deri maa Grunden
nærmest søges til den Overdrivelse, hvormed Vigs
kortvarige Virksomhed blev rost. – (Tilf. S. 399.)
Vilhelm den første (S. 401, Sp. 1), f. 22de
Marts 1797, d. 9de Marts 1888.
Vosseskavlen (S. 425, Sp. 1), istedenfor
„Vossekavlen“ læs: Vosseskavlen.
Zürich (S. 450, Sp. 1), „57,000“, læs: 65,000.
Zöllner, J. K. F. (S. 451, Sp. 2), d. 1882.
Ægypten (S. 455, Sp. 2), L. 26 „den
General“, læs: den ædle General.
Ækvivalent (S. 456, Sp. 2), L. 2, „bestemte
Vegtmængder“ osv., læs: i Kemien de Mængder
af de forskjellige Legemer, der i sine Forbindelser
gjensidig kan erstattes med andre.
Æra (S. 457, Sp. 1), L. 5 fra n.:
„(1792–1806)“, læs: (begyndt 22de Septbr. 1792, indført
5te Oktober 1793, men af Napoleon afskaffet 1806);
L. 8 fra o. „Sakgamunis“, læs: Sakyamunis.
Æskines (S. 457, Sp. 2), L. 4, „maatte han paa
Grund af sine Landsmænds Forbindelser“ udgaar.
Østerrige (S. 463, Sp. 2), L. 8: Vegge,
læs: Begge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
