Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rettelser og Tillæg - Norsk Kunst - Norsk Sprog og Literatur, se Skandinaviske Sprog og Literaturer - Nääs - Obotriter - Plantedyr - Puerto-d’Espana, eng. Port Spain - Puerto de Santa-Maria - Raajern, se Jern - Ridderstad, K. F. - Ringedalsfossen, se Skjæggedalsfossen, R. III - Sainte Marie aux Mines - Sankt Thomas - Sankuru - Saxe, John Godfrey - Scherr, Johannes - Skjæggedalsfossen - Sløid - Springbuk - Stöckhardt, J. A. - Tessin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de eneste fremragende norske Kunstnere. Efter
Stiftelsen af Kunstforeningen i Kristiania 1836
og af flere lignende Foreninger i de andre større
Byer samt i 1837 af Nationalgalleriet øgedes
Antallet af norske Kunstnere. Blandt disse maa
især nævnes H. Gude og A. Tidemand,
førstnævnte Landskabs-, den sidste Genremaler, hvilke
opnaaede megen Anseelse ogsaa i Udlandet.
Blandt de talrige Kunstnere, som dels fulgte i
deres Spor, dels optraadte mere selvstændigt,
kan nævnes Landskabsmalerne M. Müller, J.
Eckersberg, K. Baade, J. Frich, C. D.
Wexelsen, L. Munthe, H. A. Cappelen,
A. Nielsen, F. Collett, O. Sinding, E. A.
Norman, F. Smith-Hall og F. Thaulow
samt Genremalerne K. Bergslien, C. Hansen,
Fru J. M. Dietrichson, E. Peterssen, H. O.
Heyerdahl, V. O. Peters og E. T.
Werenskiold. Af andre: Historiemaler P. N. Arbo,
Dyrmalerne A. Askevold og Frøken E. Sinding,
Stillebensmaler F. Bøe, Marinemaler J. J.
Bennetter og Portrætmalerne Fru H. Lund og
Frøken Schreiber. I Billedhuggerkunsten har
H. Michelsen, C. Borch, J. Middelthun, M.
S. Skeibrok og S. Sinding leveret
fremragende Arbeider. Ogsaa B. Bergslien har
ved sine Statuer af Karl Johan og H.
Wergeland, begge i Kristiania, vundet et anset Navn.
(Se de særskilte Artikler over de fleste af disse
Kunstnere.) Om norsk Musik og Tonekunstnere
se Tonekunst. – (Tilf. II., S. 663, Sp. 2.)
Norsk Sprog og Literatur, se Skandinaviske
Sprog og Literaturer, S. 101–105. – (Tilf. II,
Side 663, Sp. 2.)
Nääs, et smukt gammelt Herresæde i Sverige,
som skal have tjent Kristiern den anden til
Jagtslot, beliggende i en malerisk Egn, 27 km. fra
Göteborg, ved Stambanen til Stockholm. Jøden
August Abrahamson grundlagde her i Slutningen
af Syttiaarene d. Aarh. det første Sløidseminar,
hvis Bestaaen han sikrede ved en Donation paa
200,000 Kroner. Anstalten er bleven
verdensberømt under Bestyrelse af Stifterens Søstersøn,
Sløidpædagogen Otto Salomon. (Se Sløid.)
Obotriter (II., S. 676, Sp. 1), „Polaber“,
læs: Vagrien.
Plantedyr (II., S. 794, Sp. 1), „Zoopyter“,
læs: Zoophyter.
Puerto-d’Espana (udt. Espanja), eng.
Port Spain, Hovedstad paa den britiske Ø
Trinidad i Vestindien, ved Parjabugten, har 20,000
Indb. og en god Havn. Byen er Sæde for
Øens Guvernør og en katholsk Biskop og er en
af Vestindiens skjønneste Byer, med en prægtig
katholsk Kathedral. – (Tilf. II, S. 837, Sp. 1.)
Puerto de Santa-Maria, By i den spanske
Provins Cadix, ligger ved Floden Guadaletes
Udløb i Cadixbugten og har 25,000 Indb. Byen
har stor Vinavl samt Garverier, Sæbe- og
Hattefabriker. Herfra forsynes Byen Cadix med
Drikkevand. – (Tilf. II, S. 837, Sp. 1.)
Raajern, se Jern. – (Tilf. II., S. 848, Sp. 2.)
Ridderstad, K. F. (II, S. 891), d. 1886.
Ringedalsfossen, se Skjæggedalsfossen, R.
III. – (Tilf. II, S. 896, Sp. 2.)
Sainte Marie aux Mines, By i
Øvreelsas, d. s. s. Markirch. (Tilføies S. 9, Sp. 1.)
Sankt Thomas, se Thomas Sankt. – (Tilf.
S. 21, Sp. 2.)
Sankuru, Biflod til Kongo. – (Tilf. S. 20,
Sp. 1.)
Saxe, John Godfrey, amerikansk Digter, f.
1816, d. 1883(?), afsluttede 1843 sine Studier ved
Middlebury College, hvorefter han i 7 Aar
praktiserede som Sagfører. I denne Tid begyndte
han at sende Bidrag til Knickerbocker Magazine.
Hans Digte vakte strax stor Opsigt. 1850 overtog
han Redaktionen af et Blad og ofrede sig nu
udelukkende for literære Sysler. En samlet Udgave
af hans Digte, kjendt som „Farringford Edition“,
udkom 1869 og Aaret efter den saakaldte „Highgate
Edition“ paa 500 Sider, hvilken var nogenlunde
fuldstændig. Hans Digte udmærker sig ved
spillende Humor og flydende Verseform. – (Tilføies
S. 30, Sp. 2.)
Scherr, Johannes, (S. 36 Sp. 1), d. 1886.
Skjæggedalsfossen eller
Ringedalsfossen, lidt ovenfor Odde i Hardanger, dannes af
en liden Elv, der gaar ud i den sydlige Ende af
Sørfjorden (Arm af Hardangerfjord) og paa sin
Vei fra en betydelig Høide styrter ud over en
brat Fjeldvæg ned i Skjæggedalsvandet, hvorfra
man ser den i hele dens Storhed. – (Tilf.
S. 112, Sp. 1.)
Sløid (udledes af Gammelnorsk slægd) er i
den Betydning, hvori Ordet nu jevnligen
anvendes, svensk og indført fra Sverige tilligemed den
Industrivirksomhed og Undervisning, som nu finder
Sted under denne Benævnelse. I Norge
betegner Ordet nærmest Haandarbeide i Træ som
Opdragelsesmiddel for Gutter. I Sverige har
det et meget videre Begreb, som vanskelig lader
sig definere. Det bruges saaledes ogsaa om
høiere tekniske Undervisnings-Anstalter, f. Ex.
Chalmerska slöjdskolan i Göteborg, som i sin
Tid var meget søgt af Nordmænd. Sløid omfatter
Arbeide i Træ, Snedkerarbeide, Træskjæreri,
Dreining osv., men ogsaa i Jern og andet Materiale.
I Sverige er det bragt i System og udviklet som
Skolefag mere end i noget andet Land, og i Nääs
(s. d.) haves en berømt Skole for Sløid, hvilken
besøges af mange Udlændinger. I Norge findes
en Sløidskole i Fredrikshald og sammesteds ogsaa
en Sløidlærerskole, som underholdes af Staten.
Sløid er forøvrigt nu (1888) indført i ca. 150
norske Skoler, hvoraf de fleste har Statsbidrag.
I Finland og Frankrige er Sløid tvungent Skolefag;
i Danmark stiftedes 1886 en almindelig „Dansk
Sløidforening“. Over hele Tyskland, i Østerrige,
Holland, Belgien, Rusland, hvor det er bestemt, at
Sløid efterhaanden skal indføres i alle
Elementærskoler, i Italien, Nordamerika, England, Algier,
og Japan drives nu Sløidundervisning. Ogsaa
fra sidstnævnte Land samt Algier har der været
sendt Folk til Nääs for at blive underviste i Sløid
efter den svenske Methode og efter sin Hjemkomst
oplære Folkeskolelærere deri. – (Tilf. S. 126,
Sp 1.)
Springbuk (S. 156, Sp. 1), i sidste Linie er
udeladt „som“.
Stöckhardt, J. A. (S. 197, Sp. 2), d. 1886.
Tessin (S. 253, Sp. 2), istedenfor „Tessin,
Flod, se Ticino“ læs: Tessin, it. Ticino, Biflod
til Po, udspringer paa St. Gotthard og udmunder
nedenfor Pavia efter et Løb af 256 km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
