Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen
2
faar indskrænke mig til at henvise til dette Skrift*) og paa dette Sted
nærmest søge at resumere og udfylde de rent biografiske Data i tidligere
Fremstillinger af Digterens Barndoms- og første Ungdomsliv.
Det var et forholdsvis velstaaende Hjem, i hvilket Henrik Ibsen saa
Lyset som Familjens Førstefødte den 20 Marts 1828. Hans Fødested,
der brændte i Skiens store Brand i August 1886, var en Gaard ved Tor
vet, Stockmanns Gaard, som den den Gang kaldtes, hvilken laa lige imod
Kirkens Forside. I de Begyndelser til en Selvbiografi, som Ibsen har
stillet til Raadighed for Jægers Skildring, tegner Digteren selv sit Føde
steds Omgivelser saaledes: .»Til Højre for Kirken stod Byens Gabestok og
til Venstre laa Raadstuen med Arrestrum og »Daarekisten«. Den fjerde
Side af Torvet indtoges af Latinskolen og Borgerskolen. Kirken laa frit
i Midten. Dette Prospekt var saaledes den første Vue over Verden, som
fremstillede sig for mine Øjne. Altsammen Arkitektur; intet Grønt; intet
landligt Frilands-Landskab. Men over dette firkantede Rum af Sten og
Træ fvl6te3 Luften, Baa lang Dagen var, af dæmpet drønnende Sus fra
Lanzefoß og fra Klo3terfoßßen og fra de mange andre faldende Vande,
og gjennem Fosseduren skar fra Morgen til Kveld noget, der ligned hvasse^
snart hvinende, snart stønnende Kvindeskrig. Det var de hundrede Sag
blade, som ardeMs6e ude ved Fossen. Naar jeg siden læste om Guillo
tinen, maatte jeg altid tænke paa disse Sagblade«. I Gaarden ved Tor
vet blev I^amil^en ikke længe boende, Faderen kjøbte et større Hus,
hvori de flyttede ind, da Ibsen var saa omkring fire Aar gammel, og i
dette nye Hjem, en Hjørnegaard, som laa lidt højere oppe i Byen, ved
Foden af den efter en gammel tysktalende Doktor**) saakaldte »Hunde
vadtbakken«, blev der i de mange og store Stuer og Sale ført et meget
selskabeligt Liv. Men Henrik Ibsen og hans Kammerater i Gutteaarene
færdedes ikke meget inden Døre. Torvet var den naturlige Samlingsplads
og Slagmark for Byens Ungdom, og omkring Kirken blev der ført mangen
hidsig Kamp mellem Gutterne fra de to store Skoler, som laa deromkring-,
men da Ibsen ikke hørte til nogen af disse Skoler, var han, som derhos
efter eget Udsagn i sin Barndom overhovedet slet ikke var stridslysten, for
det meste kun tilstede som lagttager ved disse Kampe. »For mig — siger
han selv — laa der en langt større Tiltrækningskraft i den før omtalte
Gabestok og i Raadstuen med alle dens formodede skumle Gaadefuldheder. «
(H. Jæger /. c. 3. 12). Det grublende Barn, som saaledes stillede sig
udenfor sine jevnaldrendes Gadekampe og sine yngre Søskendes Leg, fik
snart ogsaa som den ældste i Hjemmet føle Livets Alvor nærmere ind paa
sig. Da han var otte Aar gammel, maatte Faderen indstille sine Betalinger
¦¦’) Henrik Jæger: Henrik Ibsen iBsB— lBBB, S. 1 fg. ; jfr. Irgens Hansens Anmeldelse af samme i
Dagbl. iB5B, No. 135.
**} Mathias Christian Uun6ev»cjt, f, i Xbkn. 1785, t i Skien som Korpslæge 1824 (Kiær : Norges-
Læger, 2. Udg., I, 537).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
