Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen
3
som Handelsmand, og efter Opgjøret var der af den tidligere Velstand
blot tilbage en liden Landejendom, Gaarden Venstøb udenfor Byen, hvor
fra nu af Familjens daglige Liv i tarvelig og tilbagetrukken Stilhed artede
sig ganske anderledes end i de gjæstfri og gjæstfyldte Storstuer i Bygaarden
ved »Hundevadtbakken«. Husets ældste Søn blev ikke livligere tilsinds
ved denne Forandring i Forældrehjemmets Vilkaar. Han stængte sig
inde i et lidet Aflukke med nogle gamle Bøger, han havde faaet fat i,
syslede med Tryllekunster, med Blyant og Farveskrin og med et Dukke
theater, hvis Figurer han selv udførte i Pap, dekorerede og grupperede i
scenisk Arrangement, mens den eneste Friluftsfornøjelse, han efter Søsterens
Meddelelse syntes om, var at bygge Fæstninger og Borge, som han,
saasnart de var blevne færdige, igjen stormede og ødelagde sammen med
en yngre Broder (H. Jæger /. c. S. 22 fg.). Imidlertid var han begyndt
at gaa paa Skole inde i Byen. Det var ingen af de to store Skoler,
Latinskolen eller Borgerskolen, men en liden »Middelstandsskole«, som var
oprettet og bestyret af to theologiske Kandidater Johan Hansen (f som
Adjunkt i Skien 1865) og William Fredrik Stockfleth (f. T. Klokker ved
vor Frelsers Kirke i Kristiania). Her læstes de almindelige Borgerskolefag,
men ikke Latin. Den førstnævnte af Skolens Bestyrere, som skal have
været en ualmindelig Lærer*), underviste i Norsk, Historie og Religion, for
hvilke sidste Fag Ibsen viste en særlig Interesse; den sidstnævnte Bestyrer
erindrer ham som en stille Gut med et Par sjeldne Øjne og et ikke al
mincieligtAnlæg for Tegning, men ellers uden særlig udpræget Væsen og,
Tilbøjelighed. Men hvor Lærerens Erindring og lagttagelse glipper, tå
ger Kammeratens fat. Et hidtil upaaagtet Bidrag til Ibsens Karakteristik
fra Barndomsaarene ligger gjemt i »Fædrelandet« 1878**), hvor en Forfatter
[nuværende Provst B. Ording], der i flere Aar sad paa samme Skolebænk,
tildels som Ibsens Sidemand, og som Skolekamroerat var hans umiddel
bare Nabo i Skien, efterat Ibsens Foraeldre omkring 1842 var flyttet ind
igjen til Byen, lejlighedsvis har meddelt nogle Erindringer fra dette Sam
liv. Heraf uddrages følgende faktiske Meddelelser:
»Saa mangt der end er ændret og forskjelligt, er der samtidigt mangt,
som ligner, hvori han gaar igjen, er sig selv lig og gjenkjendelig — Skole
pøjken med det gode Hoved, den dybe Opfatning, det noget skarpe, pirrelige
Gemyt, lidt iltre Sind, den hvasse Tunge, det satiriske Anlæg, men paa
samme Tid venlig og Kammerat3lig. — Alt som Skolegut havde Ibsen
et mærkeligt Anlæg for Tegning og Malerkunst. Der var flere, som
mente, at han i denne Retning maatte kunne blive en Kunstner af høj
Rang. Der tør endnt» være i nogens Eje et eller andet af de Billeder^
’¦) Denne læste frivilligt og privat Latin med Ibsen, mest Grammatik. I en Meddelelse fra Digteren
til nærv. Forf. tilfejes det : ’Paa egen Haand drev jeg det saa til at gjennemgaa Phædri Fabler.
Johan Hansen havde et bledt elskeligt Barnegemyt. Jeg mindes ham med stor Hengivenhed».
**) Fædrelandet 1878, No. 40 og 45 i Artikelrækken »Fra Bygderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
