Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen
20
til Dresden. »Fra sine Vinduer her saa han daglig de franske Fanger fry
sende og forkomne mellem sine Barakker, mens Officiererne førte Stor
mandsliv paa Kafeerne og Underofficiererne blev trakteret paa af Bor
gerne og rakkede ned sine egne. Sachsens Sejrstrofæer førtes siden gjen
nem (vaderne og han hørte de franske Soldater staa og gjøre Vitser
blandt de sejrsberuste Tyskere. Hans Stemning fra den Tid kjender vi
af »Ballonbrevet«, skrevet i Vre3den i870.« (Irgens Hansen i Dagbl.
1888, No. 86). Under lagttagelsen af de Verdensbegivenheder, som nu
foregik i Europa, og som paa denne Tid for en stor Del optog hans
Tanker, udvidedes hans Anskuelse af Verdenshistorien og Menneskelivet ;
»paa mange Punkter« havde denne Tid for ham »en Forvandlingens
Magt«, hvis mest prægnante Udtryk vistnok er det Brev af 20de Decbr.
1870 (trykt i Uddrag iG. Brandes: Det moderne Gennembruds Mænd
S. 91 fg.), hvori han udtaler, at »hvad det gjælder om er Menneske
aandens Revoltering. » (Jfr. herom i det hele taget G. Brandes /. c. S.
93 —102 og ndfr. S. 56). Det er paa et lidt tidligere Tidspunkt i
samme Aar, han iet Brev (af 3ote Marts) udtaler disse for hans person
lige Udvikling betegnende Ord: »Venner er en kostbar Luxus, og naar
man sætter sin Kapital ind paa en Kaldelse og en Mission her i Livet,
saa har man ikke Raad til at holde Venner. Det kostspielige ved at
holde Venner ligger jo ikke i hvad man gjør for dem, men i hvad man
af Hensyn til dem undlader at gjøre. Derved forkrøbles mange aandelige
Spirer i En. Jeg har gjennemgaaet det, og derfor har jeg bag mig en
Del Aar, hvori jeg ikke naaede frem til at blive mig selv . ..« (G.
Brandes /. c. 3. 10 1 fg.) Som Forfatter var han paa denne Tid sys
selsat paa en Gang med et retrospektivt Studium af sin egen Udvik
ling, idet han nu samlede og gjennemarbejdede sine »Digte«, der udkom
i Maj 187 1, og ’med Studiet af verdenshistoriske Ideers Sammenstød i
¦en stor Kulturkamp, idet han Vinteren 187 1 paabegyndte Udarbejdel
sen af »X,e^3er og Galilæer*. Han omgikkes ogsaa omkring denne Tid
med Tanken paa at vende tilbage til Hjemlandet, som man erfarer af
en Ansøgning til Kirkedepartementet, dat. Dresden 24de Februar 1872,
i hvilken det heder: » Allerede iaar Kav6e jeg tænkt at kunne tiltræde
Hjemrejsen, men en ny omfangsrig Digtning gjør mig dette umuligt.
Den Sindets Uro, som nødvendigvis er forbunden med Ombytning af
Opholdssted og med Gjenindtræden i Omgivelser, der, efter mere end
otteaarigt Fravær, i mange Henseender er blevne mig fremmede, vilde
ikke kunne undgaa at efterlade uheldige Spor i et ufuldført Arbeide,
hvis indre Struktur i særlig Grad paakræver en hel og ensartet Støb
ning.« Dette Digterværk blev færdigt fra hans Haand om Vaaren 1873
og kom ud Høsten s. A. ; en Del af Sommeren tilbragte Forfatteren i
Wien, hvor han ved Verdensudstillingen det Aar var officiel Jury
mand for Norge og Danmark i 25de Gruppe, Maleri og Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
