Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen / 21
kunst (jfr. hans Indberetning som Jurymand, trykt i Uddrag i Morgbl.
1873, No. 239 B). Hans Rejse til Fædrelandet opßatte3 til det føl
gende Aar, men istedenfor en ny Bosættelse der blev det efter ti Aars
Fravær blot et Par Naaneder3 Sommerbesøg i Hjemmet. Fra dette
Besøg, som ellers kavde en fuldstNndig privat Karakter, tilhører en en
kelt Episode Literaturhistorien, nemlig den Hilsen, som Studenterne bragte
Digteren ved et Fanetog til hans Bolig om Eftermiddagen den 10de
Septbr. 1874. Paa Studenternes Henvendelse til ham i Sang og Tale
svarede Digteren ved denne Lejlighed med et Slags selvbiografisk Rede
gjørelse, som, overvejet og nedskrevet af ham i Forvejen, hører til de
autoritære Aktstykker, der klart belyse hans Personlighed og Livsop
fatning. Efter Gjengivelsen af hans eget Manuskript (i Morgenbl. 1874,
No. 252 A) hidsættes derfor denne Tale i dens Helhed :
»^Vline Herrer !
Naar det under de senere Aar af mit Ophold i Udlandet stillede
sig mere og mere klart for mig, at nu var det blevet mig en Fornøden
hed at se Hjemmet igjen, saa vil jeg ikke skjule for Dem, at jeg under
adskillig Uro og Tvivlraadighed skred til at sætte min Hjemreise iverk.
Mit Ophold her var vistnok bestemt til kun at være kortvarigt, men
jeg følte, at hvor kort det end blev, kunde det altid blive langt nok til
at forstyrre en Illusion, som jeg gjerne vilde vedblive at leve i.
Jeg spurgte mig selv: med hvad Slags Sind vil mine Landsmænd
mo6taFe mig ? Den hædrende Mqdtagelse, som de Bøger, jeg sendte
hjem. har fundet, kunde ikke helt ud være mig betryggende thi Spørgs
maalet blev altid: hvorledes er mit personlige Forhold til mine Lands
mænd?
Det lader sig jo nemlig ikke negte, at der paa flere Punkter har
været en Misstemning tilstede. Saa vidt jeg har kunnet opfatte det,
har Ankerne imo6 mig været af et dobbelt Slags. Man har troet, at
jeg i Lys af en utilbørlig Bitterhed har seet paa mine personlige og
private Forhold i Hjemmet, og dernæst har man lagt mig tillast, at jeg
skal have rettet Angreb paa Forekomster i vort nationale Liv, som efter
manges Opfatning havde Krav paa en ganske anden Behandling, end
Spottens.
venne for mig saa Nreiul6e og glse6elige vag tror ikke at
kunne denvtte de6re, en 6til en Ke6eg^e>rel3e og til et 3kriftemaal.
private ?ornol6 kar ieg aldrig gjort til nsermeste
far noget vigt. visse ?orkal6 var mig i tidligere tunge lider mindre
magtpaaliggende, end jeg sideneiter mangen (^ang kar kunnet forsvare
lor mig selv. slaar l^dderfuglens B.ede dlev plvndret forste og anden og
tredie (3ang, saa var det for Illusioner og for store I^ivsnaad, den dlev
plvndret. Naar jeg under festlige tilstelninger kar iornummet vindel
ser, som vvret i LjsrnetrZekkerens NZender, saa er det nærmest, fordi
jeg selv kar staaet medansvarlig i en lid, der degrov en dejlig lanke
under 3ang og X,lang.
0g kvad er saa det at digte? sor mig gik det sent op, at det
at digte, det er vesentlig at se, men, vel at mlerke, at se Baaledes, at
det Bete tilegnes af den modtagende, som vigleren saa det. IVlen saa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
