Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lie, Jonas Lauritz Idemil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
Lie 507
¦den er bleven staaende uimodsagt. Jeg kan nemlig, uagtet det ikke geraader min
literære LelN3tlied til Ære, — give mit Æresord paa, at jeg aldrig har læst Daudets
«Jacques. Ideen til «Livsslaven» har jeg havt, alt fra jeg boede hjemme i Kristiania.
Den er taget lige ud afVirkeligheden og er, forsaavidt Moderen, Barbro, angaar,
som man for Penge og gode Løfter skiller fra sit eget Barn og gjør til Amme for
andres, — en direkte Protest mod et System, som existerede hjemme inden min
Erfaringskreds, og som vel ogsaa existerer i enhver stor Stad. At det er en af
Menneskeværdighedens øverste og hellige Love, der her krænkes, det anser jeg for
utvivlsomt, skjønt jeg ved jo nu fra større og anderledes overciviliserede Forhold, at
der er dem, som kan gaa endnu videre og lade menneskelige Ammer opdie Hunde
hvalpe. Ja, hvad kan ikke forsvares! Dette har ogsaa 3it System.
Og, hvad Ammens forladte og overgivne Søn angaar, saa kom Ideen til hans
I.iv3f«rel3e mig virkelig nok inlen6e i Skikkelse ak en stakkars, dort3at, vetskræmt
Gut, der skre^ og i al «li,etf°er(li^lie6» ini3lian6le6es i X^ZelderetaAen i samme Hus,
hvor jeg boede i Kristiania. Det gik saa vidt, at vi maatte tåge os af ham og sammen
med andre sørge for ham.
De Par Boininere, jeg har ligget ved (lref3en3 Bad, har jeg tillike set og hørt
nok om Fabrikpigernes Leben og Forhold, noget, som jeg dog dennegang kun har
berørt med en yderst let Haand.
Ber, man paa andre Bteder de3kvlder Lo^en for ?es3iinisine. skulde
ikke den Ide vsere nok 3aa berettiget, at tåge 3ig for at ettervis nvordan
det kan gaa et 3aadant af 3in Nor og ?ar zvigtet og overgivet Lam i en Btreng
Verden, — selv med den gode Natur, Bom nan i dette ’lilfZelde liar arvet ester sin
aprindelig retskafne og drave Landxens Nor.
Lkulde ikke et zaadant l^ldklip af Virkeliglieden — i kunstnerisk ?orm — v^re
gyldig kor Literaturen, — 3aa var den lidet vZerdt at fare med, og gjorde
da dedzt i at nytte min Mridizke Nxarnen til at se>ge mig md i volden, zaaledez zorn
et 3tavangerdlad nar fore^laaet for vore vigtere.
?arig den zote iBBz.
I
Lie.
?ra Lercntezgaden «endte forfatteren senere (den 16 i88z) et i vagdl.
3 226 trvkt «Literaturdrev til Hr. Irgen3 Hangen», nvori lian, «iden det fe»r3te
Lrev, som «ikke var 3krevet med ’lanke paa offentliggMrelse», nu engang var kommet
tiltorvs (i No. 175), «reder det lidt nZermere ud» og giver krigende ?rem3tilling ak
sin oin den moderne vigtning og sin Btilling til den :
«Ln folkel^idvl, der pludselig ender med et Nord», — der kaldt noget ak
<len 31ag3 Vtring om lLivsslaven». Nen den kunder lidet til ?olkelivet3 Virkeliglied,
korztaar lidet ak det3 ?3vkologi, 3om ikke ved, at, nndeB XiNrlignedg-Idvllen, den
naiv-uerkarne, neie ?e»lelse, noget3ted«, «aa er det netop ner, — netop lios en 3rnede-
Zvend eller en Natros!
Nan densver dlot at IZe^e X^serlignedBviserne.
Og er det noget3teds, Bkukkel3en — endog uden af, nvad der
«r tilrettelagt ak Notiveren i min — plud«elig med en indre Vold, Bom
«xplos^onsMNs3igt, slaar om i Nordet eller fordrvdel3en, saa er det lier. LN3 dlot
det Utal, Bom nnde3 ak norske og Bvenske Kriminalniztorier om IHZerligned med
Nord og Ijge i HZelene paa sig, og tror ikke, nugen skal nsegte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
