Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Møller, Jacob Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Møller
226
bekjendte Prest Alberti. Og nu foregik der en Forvandling med Møller.
I Samtaler med Tieck og andre om Protestantisme og Katholicisme var
han i tidligere Dage tidt gaaet til et fanatisk Forsvar for Protestantismen.
Nu brød alt, kvad han kavde hørt og læst om den katholske Kirkes Aner
kjendelse igjennem hos ham ; med en Zelots Nidkjærhed omfattede han nu,
kvad han før saa ofte og sterkt havde angrebet, og paa sin Bryllupsdag den
27 Januar 1804 traadte Møller i den østerrigske Legations Kapel i Ham
burg over til Katholicismen sammen med sin Brud den nævnte Charlotte
Alberti, en Søster af Digteren Tiecks Hustru. Han antog fra denne Tid af
Navnet Nicolaus M. Strax efter Bryllupet begav han sig til Miinster,
hvor han hos Grev Stolberg igjennem flere Aar fandt et Hjem — han
kaldte i et Brev af 1861 Grev Stolberg for sin anden Fader — og under
hans Indflydelse mere og mere hengav sig til Studiet af religionsfilosofiske
og religionshistoriske Emner, mens han e.n Tid tillige levede som For
pagter paa en liden Bondegaard i Sognet Angelmodde. Efter Stolbergs
Plan skulde Møller skrive Jesu Religions Historie, men han syntes ikke,
at han var tilstrækkelig forberedt hertil, og Arbejdet blev saa udført af
Stolberg selv. Sex Aar blev Møller boende i Westfalen. Efterat han
gjennem en Broder af hans nu afdøde Ven, Digteren Novalis, havde
faaet en Stilling som Forvalter paa et forhenværende Klostergods ved
Wiirzburg, blev han i 181 2 Lærer ved Gymnasiet i Niirnberg, som den
Gang blev bestyret af Hegel. Men da Lønnen her var meget liden,
foretrak han at tåge imod en Stilling som Hovmester for en ung bøhmisk
Greve af Kinsky, der netop var bleven forældreløs, og hvis Uddannelse
det blev overdraget Møller at lede. Han tilbragte nu nogle Aar i Prag,
hvor hans Elev sammen med hans (i 1806 fødte) Søn Johannes gjennemgik
det derværende Gymnasium. Da hans Elev havde naaet Universitets
alderen, flyttede Møller til Dresden, hvor han navnlig ferdedes i den Kreds
af begavede Mænd og Kvinder, som samledes om hans Svoger, Digteren
Tieck. Haabet om, muligens ved Mellemkomst af Friedrich von Schlegel,
at skaffe sig bedre Existentsvilkaar i Wien, bevægede ham til om Høsten
1822 at flytte did. I den østerrigske Hovedstad, som paa den Tid af
den katholske Verden havde faaet Navn som det tysktalende Rom, til
bragte han nu — i Omgang bl. a. med Stephanskirkens berømte Prest
Veith, Fr. og Dorothea v. Schlegel, Zacharias Werner, Pater Hoffbauer o. a.
betydelige Personligheder — fire Aar, i Begyndelsen som Lærer ved et
af den pommerske Maler og Konvertit Klinkowstrøm oprettet katholsk
Institut, senere som Bestyrer af et Pensjonat for unge Adelsmænd, blandt
hvilke en Tid var den for 3in tragiske Skjæbne bekjendte ungarske Revo
lutionsminister Grev Ludvig Batthyani.*) Da Møllers Søn Johannes i
*) Mellem de Nordboere, som besøgte Møller i Wien, var Vinteren 1825 den unge danske Kandidat
N. C. L. Abrahams, som kom med Introduktionsbrev til ham fra Tieck. I sine «Meddelelser af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
