Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Møller, Jacob Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Møller
227
1825 var bleven Student i Wien, men som Udlænding den Gang ikke
kunde gjøre sig noget Haab om Ansættelse i Østerrige, flyttede Familjen
i 1826 til Bonn, ved hvis Universitet Sønnen skulde afslutte sine Studier.
Fra Bonn trak Møller sig saa tilbage til Dusseldorf, hvor Fader og Søn
nogle Aar ledede en Opdragelsesanstalt for Børn af katholske Adels
familjer. Mellem hans nærmeste Omgangsvenner i Dusseldorf, hvor særlig
Studiet af Thomas Aquino beskjæftigede ham, var den som Forfatter
kjendte Prest Binterim. Da efter Revolutionen i Belgien i 1830 det
tidligere katholske Universitet i Malines i 1834 var bleven flyttet til
Louvain, blev hans Søn Johannes kaldt til Professor i almindelig Historie
ved dette Universitet, og et Aars Tid senere blev ogsaa hans gamle
Fader udnævnt til «Professeur honoraire å la Faculté de philosophie et
de lettres». Som saadan foredrog han i en Række af Aar Filosofiens
Historie og den spekulative Filosofis Grundlære. Han døde i Louvain
30 Novbr. 1862; en Uge senere, den 11 Decbr., fulgtes nan i Graven af
sin Søn Johannes, af hvis Sønner den ene, Charles M., har fortsat Faderens
og Farfaderens videnskabelige Arbejde som Professor ved det samme
Universitet.
* 1804 Charlotte Elisabeth Alberti, D. af den hamburgske Prest A.
Jfr. 111. Nyhedsblad 1866, No. 2 og 4 [af F. Bætzmann] ; A. D. Rosenthal :
Xc>nvertitendil6er au» dem 19 Jahrh., 3 Ausg., 1., Abth. 1, S. 62—66 og 409 fg. ;
Liber memorialis 1834— 1884 [de I’Université catholique de Louvain] (Louvain 1887), S.
XVII og 162—164; Bibliographic nationale (Dictionnaire dcs écrivains de Belgique)
T. II (Lrux. 1892), S. 688; H. 3te«ensi Was ick erlebte, navnlig IV. 200 fg , 218,
223 lss.. 274—286, 294, 326, 330, 333 og VIII. 321 fg. ; Th. Menge: Graf F. L.
Stolberg und seine Zeitgenossen, II (Gotha 1862), S. 245 fg. ; Rudolf Kopke : Ludwig
Tieck, I. (Lpz. 1855), S. 292—294; Richard Petersen : Henrik Steffens (Kbh. 1881),
S. 108, in l^., 118, 122; Pavels’s Autobiografi, 8. 144 l^ ,’ Molbechs Athene 11.
(Kbh. 1814), 3. 322 fg.
Speculative Darstellung des Christenthums. Leipzig 1819. 8.
IV S., 184 S. (Anonymt)
Das absolute Princip der Ethik. Lpz. 1819. 8. Vill S., 69 S.
De l’état de la philosophie moderne en Allemagne. Louvain
1843. 8. II S., 219 S. (Et med en Udsigt over Schellings Lære øget Særtryk af
hans ndfr. nævnte Bidrag om samme Emne til «Revue de Bruxelles>).
Johannes Scotus Erigena und seine Irrthumer. Mainz 1844.
8. VIII S., 136 S.
La sophistique de Hegel. (Extrait de la Revue catholique 1845—46).
Louvain. 8. 29 S.
I Rafns Bibl. f. Physik. Med. og Oecon. XVII. (Kbh. 1800), S. 177—
136: Om Anvendelsen af Steenkul.
mit Liv» (Kbh. 1876), S. 221 fortæller A. om Møller, at han «ved sit lange Ophold i Tyskland
havde næsten glemt sit Modersmaal, som han vel endnu forstod, men hvori han havde stor Van-
skelighed ved at udtrykke sig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
