Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
579
Sverdrup
1874 fremsatte Regjeringen den bebudede Proposition i Statsraadssagen
med nogle dertil knyttede konservative Garantier : Forslag om Opløsnings
ret for Kongen, om Begrænsning al et or6entliZt 3tortliinZ3 Samlingstid til
fire Naane6er, ora begrænset Diætgodtgjørelse for Repræsentanterne, faste
Statsraadspensjoner, m. m. Før dette Forslag (Sth. Prp. 1874, No. 21)
grundlovmæssigt kunde komme til Afgjørelse i 1877, havde Storthinget
den 27 Marts 1874 med 74 mod 35 St. gjentaget Beslutningen af 9 Marts
1872, alene med Ændring af Ordet «Statsministeren» til «Statsministrene»;
Beslutningen negtedes Sanktion 23 Maj 1874. Den 10 April 1877 blev
det omtalte Regjeringsforslag enstemmig forkastet, medens Storthingsbeslut
ningen fra 1874 samme Dag gjentoges med 82 mod 29 Stemmer, hvorpaa
fulgte en ny Sanktionsnegtelse ved kgl. Res. af 26 Maj 1877. Den 17
Marts 1880*) gjentog Storthinget for tredje Gang ordret - i Virkelig
heden for fjerde Gang — sin tidligere Beslutning og nu med 93 mod
20 Stemmer, hvorpaa fulgte en ny Sanktionsnegtelse den 29 Maj**),
samtidig med at den 1877 enstemmig forkastede kgl. Proposition, med
enkelte uvæsentlige Ændringer, besluttedes fremsat paany (Sth. Prp.
1880, No. 61). I Spidsen for Justisdepartementets Foredrag angaaende
den sidste Sanktionsnegtelse var uden nærmere Begrundelse stillet en Er
klæring om. at det var «ophøjet over Tvivl, at der tilkommer Kongen
absolut Veto med Hensyn til Grundlovsforandringer». Ved denne Er
klæring var et gammelt konstitutionelt Tvistemaal mellem Statsmagterne
bleven rejst paany og skudt i Forgrunden paa en saadan Maade, at
Uoverensstemmelsen mellem Regjering og Storthing var tilspidset til Kon
flikt. 3amme Dag Meddelelsen om Sanktionsnegtelsen og den nævnte
kgl. Prop. om Statsraadssagen og andre dermed i Forbindelse staaende
Forandringer i Grl., overbragtes Thinget (2 Juni), fremlagde Sverdrup et
Forslag***) — «tilblevet og affattet under Konference med flere Storthings-
’) B^inme Dag 6^re6es In6dx6cken til at indtræde i November foreningen, hvis Formaal
ifølge S 1 i de -8 Novbr. ,879 vedtagne, af 56 Mand underskrevne Love var «paa Forfatmngens
Grundvold at virke for sund og sand Oplysning om Anliggender vedkommende Kirke, Skole,
Stat og Kommune». Den offentlige Indbydelse, som først blev udsendt de sidste Dage: af Jum
8,, var undertegnet af den fungerende Bestyrelse: H. Fabritius, J. Selboe, I. Lunde, Chr.
Lilloe, Thrond Ryen, J. Brandt og Bernh. Kjækstad. , , . .
’•) Fra de Storfhingsreprxsentanters Side, som havde stemt for Statsraadssagen, blev der vinder
Kongens Ophold i Kristiania gjort flere Henvendelser til ham om en Bilæggdse af Striden ;
saaledes havde den ,1 Maj xBBo fem af Storthingets Praesidenter samt Aarflot, Velde, S. Nielsen,
Lindstøl, Haugland og Chr. Fougner en Audients hos Kongen, for hvem Sverdrup udtalte Na
tionens Ønsker og Haab i Anledning af den forestaaende Afgjørelse. Og to Dage senere, den
X3 Maj, overrakte en Deputation (Havig, Iversen, Roll, Steen og Tonning) til Kongen en Adresse,
i.t^6dr.3t v^^entiis etter Initiativ af K. Motzfeldt og underskrevet af 68 Representanter, x
hvilken udtaltes Haab om, at Storthingets Opfatning af Statsraadssagen nu ogsaa maatte blive
delt af Kongen. (Se Morgbl. 1880, No. x3o A fg., Dagbl. No. .-0-1,2, Aftbl. >o. ,o7 og 100
og Verdens Gang No. 55 fg.) „ , . . „
— Overfor offentligt fremkomne Udtalelser om gdeJuni-BeslutningensForhistorie og Sv.s
Forhold til den (se bl. a. Morgbl. ,892. No. 89 og «Defensorernes Udtog af Dokumentat.onen 1
Rigsretssagen mod Statsminister Selmer», H. 2, 8. 272-79) tar det v«re af Interesse at mmde om. at
Spørgsmaalet om det absolute Veto ikke blot som et theoretisk Spørgsmaal, men som et der en
vakker Dag kunde ventes at blive aktuelt, var kleven opt^et til V,^ns^°n f. E. allerede x
Dagbladet 1873, No. 118. cfr. 1872, No. 102; ligesaa i Verdens Gang 1876, No. 125 fg. strax efterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
