Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580 Sverdrup
rnænd» — om, at den tre Gange uforandret gjentagne Beslutning i
Statsraadssagen af Storthinget skulde erklæres gjældende og übrødelig
efterleves som Grundlovsbestemmelse og Beslutningen oversendes Regje
3v. havde overtaget Bladets Redaktion (jfr. Modbemærkninger i Morgbl. s. A. 10 Oktbr. og i
Aftbl. 11 Oktbr.) samt V. G. 1877, No. 6-2 ; fremdeles i H. E. Berners Afhandling «Folkesuverænitets-
Principets Gjennemførelse i vor Grundlov» i Nyt norsk Tidsskrift, IV. zgo fg., jfr. Sth. Prp. No. 20
for 1881, S. 46; og endelig as Protokolkomitteen i8?8 i dens In^^tillinF 0. IV, S. —23, tiltraadt
af Sverdrup under Debatterne i Odelsthinget s. A. (Sth.-Tid. 1878, Forh. i Odelsthinget, S. 508 fg..
se særlig S. 513, 3p. 2.). Allerede fer Beslutningen i Statsraadssagen af 17 Marts 1880 erholdt
den svenske Riksdagsmand 3. A. Hedlund, som Svar paa en privat Forespørgsel til en Storthings-
repraesentant om Statsraadssagens Stilling, den Besked, at Beslutningen i Tilfælde af en ny
Sanktionsnegtelse «vilde blive promulgeret som Grundlov». At Spørgsmaalet om det absolutc
Veto og dets Anvendelse ogsaa var under Overvejelse af Kongemagten en rum Tid, far Spørgs-
maalet om en Sanktionsnegtelse blev aktuelt, fremgaar af en haandskreven Optegnelse af Prof.
O. J. Broch, hvori han forteller om en længere Samtale, han den 13 Februar 1880 havde med
Kongen, efter dennes Opfordring, om Statsraadssagen, og hvori det bi. a. heder : «Tilslut spurgte
han om min Mening om Kongens Veto ved Grundlovsforandringer, hvorved jeg erklærede mig
for det absolute Veto, fordi det laa i en Grundlovs Natur og var udtrykkelig anerkjendt og
udtalt af Storthinget i 1824. Men samtidig tillagde jeg, at jeg troede dette Veto ikke burde
benyttes. «Det faar nu staa sin Prøve», sagde Kongen, idet han samtidig takkede mig for min
Aabenhed og oprigtige Erklæring i den hele Sag.» (Jfr. en Artikel «Om de norska statsråders
deltagande i norska storthinget», underskrevet »En navnløs Nordmand», i Bladet "Ostgota-
Correspondenten» 26 Februar 1880, overs, i Morgbl. 2 Marts s. A.)
En Bv. nærstaaende Deltager i Begivenhederne i 1880 har paa Udgiverens Forespørgsel
meddelt følgende : «Vistnok var der indén Venstres Rækker dem, der helst havde seet ode
Juni-Beslutningen undgaaet ved en Dagsorden eller et Mistillidsvotum uden formelig Proklamation
af Loven. Men jeg antager ikke, at Sv. i saa Henseende noget Øjeblik har været vaklende,
da det absolute Veto proklameredes af Kongen. Da jeg af Lensmand Nils Enge under iste eller
2den Dags Debat blev anmodet om at tale med saavel Johan Sy. som Jakob Sy. for at tilveje-
bringe Enighed mellem dem om Beslutningen, fandt jeg Johan Sy. ganske fast og urokkelig, og
han afviste al Tanke om at forhandle med Jakob Sy. Sikkert er det, at der fra den Dag, man
fik nogenlunde sikker Besked paa at det absolute Veto var under Opsejling, inden Venstre var
afgjort og fast Flertal for en Beslutning som gde Juni-Beslutningen; enhver anden vilde være
faldt ved Voteringen. De, som har sagt, at Johan Sy. kun nødtvungen gik med paa 9de Juni-
Beslutningen, kan hverken have kj endt Sv. eller forstaaet den politiske Situation.» —Fra en anden
Deltager i Begivenhederne 1880 nar Udg. modtaget følgende Meddelelse: «Spørgsmaalet om
Promulgation af Grundlovsbeslutningen af 17 Marts 1880, ifald den ikke sanktioneredes, havde
allerede tidlig om Vaaren været Gjenstand for Drøftelse i Storthingskredse. Saasnart det blev
bekjendt, at Sanktion var nægtet under Paaberaab af at der tilkom Kongen et absolut Veto,
formede Sverdrup et Udkast til Promulgation efter Forbillede af det overordentlige Storthings^
Promulgation af Grundloven i 1814. Paa Storthinget i 1880 var Partierne ikke organiseret, Præ-
sidentkollegiet spillede da en større Rolle end nu. Inden dette Kollegium [Sverdrup, Essendrop
Steen, H. Bentsen, J. Smitt og Enge] var der delte Meninger, idet Promulgation oprindelig ingen
Tilslutning fik, men nogle holdt paa en Protest mod Vetoet, andre mente det var tilstrækkeligt,
at der i en Dagsorden beklagedes, at Sanktion var negtet. Da ingen Enighed opnaaedes i
Præsidentkollegiet, besluttede en Del Venstrerepræsentanter (30—40 Mand), for at støtte Sverdrup,
at underrette alle Vedkommende om, at de alene vilde give Promulgationsforslaget sin Stemme,
men stemme mod alle de andre, mindre vidtgaaende Forslag. let større Møde af Storthingsmænd
blev det derpaa af Sverdrup fremlagt i den afændrede Form, hvori det den 2 Juni blev forelagt
Storthinget, og fik i dette Møde almindelig Tilslutning. Da det saaledes blev klart for alle, at dette
Forslag var det eneste, som kunde sejre, faldt al Modstand fra Venstrehold mod Sverdrups Udkast
bort. Det er denne Tilslutning fra Meningsfeller, som af Rygtet er omgjort til at Sverdrup blev
tvunget af dem til at optræde som Forslagsstiller.» — Hermed kan sammenholdes følgende.
Under den Debat, som gik forud for Vedtagelsen (den 4 Juni med 65 mod 48 St ) af Rolls Forslag
om at udsætte Behandlingens Paabegyndelse til den 7 Juni, ytrede W. Konow, S. B. følgende: «I de
2V2 Maaneder, som er forløbne siden Beslutningen om Statsraadernes Deltagelse i Storthingets
Forhandlinger blev vedtaget af Storthinget og i hvilken Tid Regjeringen har overvejet, hvorvidt
den skulde give sin Tilslutning til den fattede Beslutning, har ogsaa Flertallet af Medlemmerne
i denne Forsamling i Vexelvirken med det store Vælgertal udover Landet modnet sin Beslutning
for alle Eventualiteter. Jeg tror, at de fleste Storthingsmænd er kommen paa det Rene med hvad
der under disse Omstsendigheder er det, som bedst stemmer med Forfatningens Tanke, med
Storthingets Værdighed og denne Forsamlings Ære. Jeg tror ogsaa, at det Forslag, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
