Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup
590
i hvilken Sag Sverdrup i Storthinget paa Regjeringens Vegne tog Ordet
for en højere Bevilgning end af Komitteen indstillet og i følgende Udtryk
hævdede parlamentariske Mnisterkrav : «Det er ikke min Mening at er
klære det, som nu foreligger, for hvad man kalder et Kabinetsspørgsmaal ;
men det er min Mening ved den første Anledning, som dertil frembyder
sig, at sige, at jeg anser det for den vanskeligste Pligt, der paaligger mig,
at hævde Rettens, Billighedens og Ærens Fordringer ligeoverfor mine
Meningsfæller, naar jeg finder mig dertil af Pligt og Overbevisning nødt.
Jeg kan fejle og jeg maa tro at jeg fejler, naar man erklærer sig imod
mig fra Landets Ende til anden; men de Motiver, som har bestemt mig
til den Holdning, jeg har indtaget, derover forlanger jeg at man ikke
skal fælde en fordømmende Dom; thi det er jo i Folkets dybeste Interesse,
at et oprigtigt Ord kommer til det, ligesaa vel som at det i Tilfælde
bliver henvendt til H. M. Kongen.’ Jeg haaber, at jeg herved har klaret
det hele Statsraads Standpunkt ; jeg tror, hver Mand i det tænker saaledes
som jeg. — — Jeg tror, jeg kan henvise til den Del, jeg har taget i
tidligere Forhandlinger, og den Stilling, jeg har indtaget under dem, og
jeg siger videre, at jeg har følt mig forpligtet til at overtage et Hverv,
som jeg aldrig har ønsket, men naar det engang er mig betroet i Overens
stemmelse med mine Meningsfællers Ønske, vil jeg ogsaa søge at udføre
det saaledes, at jeg kan sige i Sandhed til dem : saavidt mine Evner,
min Opfatning, min Følelse har lært mig, saalangt har jeg været baade
Kongens og Folkets Raad tillige. (Sth.-Tid. 1885, S. 217 fg.) —Da
derpaa Steen bl. a. ytrede, at en Befølgelse af Ministerpræsidentens Raad
her stod for ham som «en Miskjendelse, en Fornegtelse af Parlamenta
rismens første Krav» (S. 220) og en «Forfalskning i selve Institutionens
Indvielse» (S. 221), svarte Sv.: «Den sidste Taler betegnede det, som
Ministeriet har sluttet sig om, som en Forfalskning af det parlamentariske
System. Da nu vi er kaldede til at indføre det parlamentariske System,
saa ser jeg deri et Forbud paa — hvis det stadfestes af Storthinget —
at vi ikke formaar at røgte vort Hverv, og den Lærdom skal ikke være
spildt paa mig.» (S. 221, jfr. fortsatte Repliker S. 223.) Sagens Afgjørelse
blev derpaa udsat til henimod Sessjonens Slutning, da Regjeringens Ønske
i det væsentlige blev imødekommet. Tegn til Splittelse i Regjeringens
Parti viste sig ogsaa i samme Storthingssessjon og i Pressen ved Behand
lingen af det private Forslag om Digtergage til Alex. L. Kielland (se
ovfr. 111. 231 fg.) og senere i Anledning af det samme Spørgsmaal under
Valgkampen Høsten 1885. Splittelsen blev efter Valgene øget ved den
saakaldte «Bohéme-Bevægelse» i Slutningen af 1885, efter Beslaglæggelsen
af Hans Jægers Bog (se ovfr. 111. 184 fg.). I Kiellands-Sagen havde den
Venstregruppe, som siden den Tid blev kjendt under Navnet «Oftedøler»,
«Kaniner» eller «det moderate Venstre» i Modsætning, til det snart frem
trædende «rene Venstre», begyndt at øve den Indflydelse, som i 1886
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
