Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup 591
og 1887 førte til aaben Strid saavel inden Regjeringen selv som mellem
denne og Storthinget. Foranledningen til Splittelsen gav Fremsættelsen
for Storthinget 1886 af det af Statsraad Jakob Sverdrup udarbejdede og
af Johan Sverdrup tiltraadte Forslag til Lov om Menighedsraad og
Menighedsmøder. Oprindelig var en Flerhed afRegjeringens Medlemmer imod
Lovforslaget, baade med Hensyn til dets Betimelighed og til Enkeltheder;
men da Regjeringens Chef gjorde Sagens Bebudelse i Trontalen 1886 og
dens derpaa følgende Fremlæggelse for Storthinget til et Kabinetsspørgsmaal
for sit Vedkommende — hvad ingen ønskede paa det Tidspunkt, navnlig
af Hensyn til Venstres to store Programsager: Hærordningen og Juryen
— blev Sagen fremmet i Statsraad hos Kongen den 5 Maj 1886 (Oth.
Prop. 1886, No. 23), forøvrigt med adskillige Dissentser og med i For
vejen taget Forbehold fra flere Statsraaders Side om, at en mulig For
kastelse i Storthinget maatte nødvendiggjøre en Forandring i Regjeringens
Sammensætning. Paa Storthinget 1886 kom Sagen ikke under Behand
ling (In6Bti!l. O. No. 70 for 1886); Forsøg fra dens Modstanderes Side
inden Regjeringen paa nu at faa den henlagt indtil videre eller i hvert
Fald udskudt til efter nye Valg mislykkedes, og i Trontalen 1887 blev
Lovforslagets Gjentagelse bebudet, efterat Statsministeren ogsaa denne Gang
havde stillet Kabinetsspørgsmaal; Forslaget blev saa fremsat med lignende
Dissentser og under lignende Forbehold fra flere Regjeringsmedlemmers
Side, bl. a, ogsaa fra den nu foredragende Departementschef Blix’s Side,
som Aaret i Forvejen. (Oth. Prop. 1887, No. 20.) I Storthinget kunde
Regjeringsforslaget paaregne endnu mindre Tilslutning end det foregaaende
Aar; men Forsøg i April 1887 paa en Overenskomst mellem Kirke
komitteens Flertal og Thingets moderate Venstre strandede. Da saa efter
de langvarige Forhandlinger om og Vedtagelsen af det kgl. Jury
lovforslag (fra 5 Maj til 15 Juni 1887, Oth.-Tid. 1887, S. 473—1280
og Lagth.-Tid., S. 204—216) Kirkekomitteens Flertals Indstilling om
Forkastelse af Menighedsraadsforslaget kom til Behandling i Odelsthinget
den 16 Juni, fremsatte S. Nielsen Forslag, under Henvisning til den langt
fremskredne Tid, om Sagens Udsættelse, hvilket Ministerchefen nu ogsaa
«politisk talt fandt at ville være tjenlig», idet han pegede paa fornyede
Overvejelser om en mulig Cyklus af Forslag angaaende Tvangsfrihed for
det hele Aandsliv, bl. a. ogsaa Lov om Valgmenigheder, Sognebaands
løsning, o. fl. Udsættelsesforslaget blev imidlertid bekjæmpet bl. a. af
Komitteformanden Steen og blev ved Afstemningen forkastet med 42 mod
39 Stemmer. (Oth.-Tid. 1887, 3. 1355 —1427.) Ved Begyndelsen af
den derpaa følgende Realitetsdebat optoZ Kirkeministeren Blix, som kun
nødtvungen var gaaet med paa Fremsættelsen, den kgl. Proposition; efter
Forhandlinger, som strakte sig fra 17 til 22 og den 25 Juni, blev Re
gjeringens Forslag forkastet med 84 mod 1 St. (den 18 Juni ankomne
Suppleant fra Nordland, Sogneprest J. Anderssen. Oth.-Tid. 1887, 3, 1427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
