Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup 595
gerne «ligeoverfor alle de Angreb, der har været gjort paa Ministeriet
og paa dets Politik» ; det var hans Tro, at «Fremtidens Kjendsgjerninger
vilde stemme med den Opfatning, han havde gjort gjældende». (S. 1789.)
Ved Afstemningen den 5 Juli blev Jaabæks Forslag bifaldt med 64 mod
om Rigets Ære og Ret og støtte Regjerings og Storthings forenede Arbejde for at erhverve
Norge den Andel i Slyrelsen af de udenrigske Anliggender, der tilkommer det i Kraft af dets
Stilling som selvstændig og med Sverige ligestillet Stat i Unionen.» Dette Forslag erklaerede
Sverdrup paa Regjeringens Vegne at kunne tiltraede i Henhold til den Redegjørelse, han havde
givet i Odelsthinget den 17 Juni (Oth.-Tid. 1886, S. 451-458 og 463). Som Modforslag fremsatte
Daae, støttet af H. E. Berner og Michelet, følgende Forslag til Dagsorden : «Storthinget fast-
holder Norges Krav paa en til dets ligeberettigede Stilling i Unionen svarende Ordning af de
diplomatiske Sagers Behandling, og føler sig forvisset om, at en saadan Ordning ved fælles Be
strasbelser vil kunne findes. Med denne Udtalelse, der er Udtryk for Overbevisningen om, at
gjensidig Anerkjendelse og Imødekommen er Unionens og begge Rigers bedste Værn, — gaar
Storthinget over til Dagsordenen.» — Ved Afstemningen blev Præsidenternes P^orslag bifaldt med
75 mod 32 St., der voterede for Daae’s Forslag. (Sth.-Tid. 1886, S. 1877—81.) — Ved Slutningen
af Storthinget 1886 fremsatte Qvam den 23 Juni et Grundlovsforslag (Sth.-Forh. 1886, Dok. No.
116, S. 9) om Behandlingen af diplomatiske Sager, bygget paa Regjeringens Udkast af 15de
Marts s. A. og sluttende sig til Storthingets Dagsorden af 21 Juni s. A. Det blev nu bragt paa
Bane at søge dette Grundlovsforslag opstillet som Fællessag for Venstrepartiet og gjøre Skridt i
den Retning ved det forestaaende Repræsentantmøde i «Norges Venstreforening». For at erfare
Sverdrups Mening om denne Sag, havde A. Qvam, A. D. 8. Hjorth, J. Lindboe og Helge
Wæringsaasen, som Medlemmer af Venstreforeningens Bestyrelse, den 75 Septbr. 1886 en Kon-
ferance med Statsministeren. Ved denne meddelte han, at Regjeringen var betænkt paa selv at
tåge Sacen op, han havde konfereret med Kongen derom, og Spørgsmaalet havde foreløbig været
behandlet i Statsraadet m. v., men «som H. M. Kongens Minister og Ven af Unionen maatte
han tilføje, at han ikke kunde være med paa noget Skridt, som sigtede ud over Unionen.» Men
«det Skridt, som af Bestyrelsen var tænkt taget, stemte fuldstændig med Regjeringens egne
Planer, og han kunde ikke andet end yde det sin Tilslutning» ; dog • antog han det forsigtigst
ikke at binde sig til dets Ordlyd, da det kunde vaere nyttigt at have friere Hænder, hvis der
blev Spørgsmaal om at gjenoptage de afbrudte Forhandlinger med Sverige». Efterat det tilslut
var bleven præciseret som Sverdrups Mening, aten Grundlovsforandring i det hvilende Grundlovs-
forslags Aand burde optages som Programsag for Venstre, foreslog saa Bestyrelsen for Norges
Venstreforening ved dens Repræsentantmøde paa Hamar den 17 Septbr. en Resolution, der «ud-
taler sin Tilslutning til den Tanke, som ligger til Grund for Fremsættelsen af det af Qvam
optagne Forslag til Forandring af Grl. § 28 m. fl. . Dette Forslag (H amar resol uti on en)
blev af Repræsentantskabet bifaldt med 21 mod 13 St. og Resolutionen derefter oversendt til
Amts- og Byforeningernes Erklæringer. Ved Venstreforeningens næste Repræsentantmøde i
Trondhjem 14 Juli 1887 fattedes enst. en Resolution, der fastholdt Hamarresolutionen med Tillæg
af en den Gang af W. Konow (H.) foreslaaet, men med 11 St. forkastet Udtalelse «mod Ud-
videlse af det statsretslige Fællesskab med Sverige, selv om det bydes paa Ligeberettigelsens
Grund». Efterat inden Aarets Udgang 28 Amts- og Byforeninger ved sine Erklæringer havde
givet denne nye Resolution sin Tilslutning, var det fastslaaet, at Spørgsmaalet om de diploma-
tiske Anliggenders Ordning ved en «Grundlovsbestemmelse, der indfører fuld konstitutionel An-
svarlighed og gjerinemfører fuld Ligestillethed i Unionen ogsaa paa dette Omraade» skulde til-
stræbes som Fællesprogram for Venstre ved de kommende Valg i 1888. Efter Venstres Nederlag
ved disse Valg blev Sagen paany enst. fastholdt paa det af Norges Venstreforenings Repræsentant-
møde i Bergen August 1889 opstillede Program. Sverdrups Ministerium var imidlertid da gaaet
af, og da Qvams Grundlovsforslag fra 1886 kom til Afgjørelse i 1891, blev det af Konstitutions-
komitteen enst. indstillet til ikke at bifaldes, hvilken Konklusjon i Storthingets Møde den 6 April
blev tiltraadt af Forslagsstilleren, idet han erklærede, at han ikke opretholdt sit for 5 Aar siden
fremsatte Forslag. (Sth.-Forh. 1891, VI. 240 fg. og Sth.-Tid. s A., 8, 341-.) Ang. den Stor-
thinget 1891 forelagte Meddelelse (Sth. Prp. No. 38) om Ministeriet E. Stangs gjenoptagne For-
handlinger med den svenske Regjering ang. diplomatiske Sager henvises til Sth.-Tid. 1891,
S. 43—99, jfr. ovfr. 8. 395 fg. (Jfr. Aarsberetning fra Norges Venstreforenings Bestyrelse [1888] ;
[J. Holmboe:] «Om det unionelle Spørgsmaal» [1887]; [H. M. Knudsen:) «1886 og 1891»; J. E.
Sars: «N. V.s Resolution ang. de dipl. Sagers Behandling» [1886] : C. H Schweigaard : «Konsulat-
sagen» [1893]; Dagbladet 1887, No. 11 [«Hamarresolutionen» af A. Qvam], og 1888, No. 44, 46
og 48 [«En Afsløring» om Hamarresolutionen og Statsminister Sverdrup, Optegnelser fra Oklbr.
1886 af J. Lindboe, A. Qvam og A. D S. Hjorth]; Nyt Tidsskrift 1885, S. 610—627, 1886, S. 474—
457 og 1887, S. 464—488, alle Steder af J. E. Sars.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
