Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594 Sverdrup
»
Forslag kom til Behandling den 3 Juli; efterat Steen havde motiveret sit
Forslag, fremsatte Jaabæk følgende Modforslag : «Under Hensyn til de
umiddelbart forestaaende nye Valg anser Storthinget det ikke betimeligt
at tåge det foreliggende Forslag under Behandling, og gaar derfor videre
i Dagsordenen» (Sth.-Tid. 1888, S. 1775). let udførligt Foredrag den
følgende Dag (særlig om de diplomatiske Sagers Behandling i 1885 og
1886) *) besvarede Sverdrup Steens Tale og sluttede med en Appel til Væl
*) Om den Sverdrupske Regjerings Behandling af disse Anliggender, hvilken efterhaanden i ikke
ringe Mon bidrog til saavel inden Veastre som Højre at svaekke Tilliden til Ministeriet, maaher
i Korthed tilføjes nogle Oplysninger med dertil knyttede Kildehenvisninger.
Efterat den svenske Rigsdag den 12 Marts 1885, uden forudgaaende Forhandling med
Norge, havde vedtaget en Forandring i Regjeringsformens §§ n, 12 og 32, hvorved det «mini-
sterielle Statsraads» Medlemstal blev forøget til 3 svenske Ministre mod, efter kgl. Res. 13 April
1835, blot 1 norsk, blev det saaledes opstaaede Misforhold bragt paa Bane af den svenske Re-
gjering i «sammensat Statsraad» den 17 April 1885. Det foresloges, at Tallet af norske Statsraader
i det «ministerielle Statsraad» skulde foreløbig ved kgl. Res. øges til 2, indtil en Rigsakts-
bestemmelse herom kunde bringes istand. Den norske Statsraadsafdeling (Richter, J. Stang og
Jakob Sverdrup) gjorde, uden at indlade sig paa Realiteten og uden at den norske Regjerings
Betænkning var indhentet, alene en formel Indsigelse mod Sagens Behandling i «sammensat
Statsraad». Den 7 Maj 1885 blev den nævnte Forandring i den svenske Regjeringsform sank-
tioneret og i «sammensat Statsraad» den 15 Maj vakte Kongen paany Motion om en forandret
Ordning as det «ministerielle 312tz1a263» BaiiimenzNtnlnF ved et Tillæg til Rigsakten. Nogle
Dage tidligere, den 11 og 12 Maj, havde Statsminister Sverdrup været i Stockholm og konfereret
om disse Spørgsmaal. Ved 15 Maj -Protokollen blev det nu resolveret, at der ved Rigsakts- og
<3lun6lc,Vsdesteininel3e!- i begge Ki^ei- skulde tilve^edrin^es Forskrifter om, at det «ministerielle
Statsraad» skulde beståa af 3 norske og 3 svenske Ministre, dog ifølge den svenske Regjerings
Indstilling, hvorimod den norske Statsraadsafdeling ingen Indsigelse gjorde — den samlede
norske Regjerings Betænkning var ikke indhentet — saaledes, at den svenske Udenrigsminister
skulde lovfestes som den foredragende. I norsk Statsraad samme Dag paalagde Kongen derpaa
den norske Regjering i betimelig Tid at indkomme med Forslag om en Bestemmelse i Norges
Grundlov, hvorefter Kongen i diplomatiske Sager «træffer Afgjerelse efter at have hørt de til
enhver Tid tilstedeværende Medlemmer af den norske Statsraadsafdeling». Efterat denne Re-
solution fra det norske Statsraad den 15 Maj, men endnu ikke Resolutionen i det sammensatte
Statsraad s. D., var bleven meddelt Storthinget, kom Sagen til Behandling i Mede den 9 Juni
1885, da Sverdrup udtalte sig om Sagen og bl. a. ytrede : «Den Grundlovsbestemmelse, som
skal indtages i vor Grundlov, er ikke afhængig af enten Sverige bestemmer sig til at tåge det
Forslag, som forelægges, ind i Rigsakten eller ikke ; den har sit selvstendige Vserd og den har
sine Følger paa Grund deraf, som er uafviselige. Norge tåger selv Sagen i sin Haand, og det
er det samme som at den maa fremmes til en Afgjerelse, der er Landet værdig.» (Sth.-Tid.
1885, 8. 1188, Sp. 1.) — Forhandlingerne mellem de to Rigers Regjeringer blev imidlertid fortsat ;
men da den norske Regjerings Indstilling af 15 Marts iBB5 om Tillæg til Grundloven og Rigs-
akten, om begge Rigers lige sterke Repræsentation i det «ministerielle Statsraad», kom til Be-
handling i «sammensat Statsraad» den 30 Marts 1886, fandt den svenske Regjering, bl. a. under
Henvisning til Sverdrups Udtalelse i Storthinget den 9 Juni 1885, det norske Forslag uantageligt,
fordi det lod uafgjort Spørgsmaalet om Udenrigsministerens Nationalitet som svensk, hvilket
efter den svenske Opfatning stred mod 15de Maj-Protokollen. Hermed strandede Sagen, hvor-
efter i «sammensat Statsraad» 30 Marts 1886 faldt Res. for at intet Forslag skulde fremsættes
om Ændring i Rigsakten og i norsk Statsraad den 6 April s. A. for at heller intet Grundlovs-
forslag skulde fremsættes. (Sth.-Forh. 1885, Dok. No. 107 og Sth.-Tid. s. A., S. 1185—1195;
Sth.-Forh 1886 Sth. Prp. No. 62.) — Den 17 Juni 1886 foretoges i Odeisthinget Protokol-
komitteens Indstilling (Indstill. 1886, 0. V.), hvis Medlemmer af begge Partier udtalte Dadel
over Regjeringens Behandling af Sagen. Indstillingens Konklusjon kom efter Debatten til at
gaa ud paa at «i Sagens Anledning ingen Forføjning bliver at træffe fra Odelsthingets Side»,
men at «Sagens Dokumenter oversendes til Storthinget», hvilket bifaldtes med 56 mod 27 St.
(Oth.-Tid. 1886, S. 450—474.,) I Storthingets Eftermiddagsmøde den 21 Juni 1886 forelaa fra
Storthingets Præsidenter og Vicepræsidenter et af Steen indledningsvis motiveret Forslag til
Dagsorden, saalydende: «I Tilslutning til gjentagne og samstemmige Udtalelser, hvorved tidligere
Storthing har hævdet Norges fuldstændige Ligeberettigelse i Unionen — udtaler nærværende
Storthing den Forvisning, at det norske Folk, i Troskab mod Konge og Fædreland, vil værne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
