Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinje, Aasmund Olafsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinje
134
gale, da Bogen var udlæst. Min Fader lo af mig for dette, men min
Moder græd og sagde, at jeg kom til at blive en Hedning. Jeg kavde
havt en Værk over det højre Gje, som gjorde, at det endnu er større
end det venstre, og denne Sygdom i Forbindelse med, at jeg blev den
yngste af tvende Søskende af første Kuld, gjorde, at jeg fik Bryst, til jeg
var omtrent 6 Aar, og derved 3aalede3 3vZekkede min Moder, at hun
troligvis af dette i Forbindelse med en stærk Forkjølelse fik Tæring og
døde i mit 10de Aar. Jeg erindrer, at jeg stampede i Gulvet og truede
efter Bryst, indtil hun grædende gav mig det.» Torbjørg døde den 20
April 1828, og den 18 Juli 1831 siktede Olav Plassen sig for anden Gang
med Ragnhild Kaasi, Datter af Klokker Herjus Tarjesen, som da var bare
27 Aar gammel, men allerede Enke; hun døde 7 Januar 1861.
Af Forældrene er det aabenbart Faderen, som har havt den største
Indflydelse paa Aasmund Vinjes Udvi kling. Olav Plassen havde just ikke
det bedste Ord paa sig i Hjembygden ; han har, synes det, været frygtet
som en Spottefugl og Slagskjæmpe, og han var nok i Virkeligheden ofte
hensynsløs i Munden og stridbar i sin Færd, saa han skabte sig mange
Fiender. Men han maa ogsaa have været begavet med en skarp Forstand
og en slagferdig Ironi, og det var derfor mange, som fandt Moro i at
svinge indom Plassen fra Landevejen ; han var, har Sønnen fortalt (Dølen
VI. No. 51, 21 Marts 1869), «em langt større Philosoph en baade
vaare philosophiske Professorer; for hadde han leset nokot mindre,
80 kadde han til Vederlag Bomvket betre Hovud». Han gjorde sig
Bine egne Tanker om Alt og forstod at give dem et rammende Ild
tryk, ofte i et drastisk Billede, og Sønnen anførte ofte senere Ordta^ og
Lærdomme, han havde hørt af sin Fader. Det var et fattigt Hjem, Aas
mund voxede op i *), og han maatte tidlig lære at gjøre Nytte for sig.
Om Somrene, har han fortalt (Ferdaminni, S. 67 ; Skr. i Utv. 11. 105), «laag
eg i Fjøllet og gjætte Drift og svav under Steinhellarar og Einerbuskar
og inne i murade Smaahyttur tekte med Torv, som Gjeiterne skrapade
af, so me saago beint upp i Himilen fraa Mosasængi vaar». Flere Steder
har han skildret dette lykkelige Naturliv i Leg og inderligt Samliv med
Gjed og Ko, og ofte kom kan tilbage til den Tanke, at den aandrige
Gjed var den bedste Læremester for Børn. «Eg veit med meg sjølv: det
var af Bøker eg lærde minst, alt til eg var halvvaksen. Ja, det var det,
som meir var: Bøkerne gjorde meg berre halvgalen paa mange Maatar,
for dei laago umeltade og saftlause som hakkat Kork i Magen min, rett
som desse Kjøtkakurne Karbonade) hjaa Matvertar i Christiania. Men
dette var no baade for Maalets Skuld og for det at Trudomsbøkerna, som
slike Folk [i Fjeldbygderne] hava mest af, vaaro skrivne utan Mannavit ;
for sjølve reine Bibelen hadde eg godt af.» (Nytaarsgave for 111. Nyheds
*) Fattigdommens Indflydelse paa en Husmandssens Tankeliv i Opvaexten har Vinje selv skildret
Andhrimner I. Sp. 104—ni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
