Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinje, Aasmund Olafsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinje 135
blads Abonnenter 1862, S. 29-—3O; Skr. i Utv. IV. 383). Da han først
kavde lært at læse, vaagnede Lærelysten i ham for Alvor. «At læra var
meg aljamt det største Gaman», har han fortalt (Dølen 111. No. 10, 29
Juni 1862); «og eg gjekk endaa som Kalvvakßen Gut heller til Skulen enn
til Dans.» Skolen i Bygden var det ellers ikke saa rart bevendt med.
«Det var fire fem Vikur um Aaret eg gjekk i Skule, alt til eg «gjekk og
las» (til Confirmationen). Og endaa var det alt langt framme daa [med
Bygdens 3kolevNßen^; for Bkulemei3tararne hadde kavt ein liten Skule
meißtarßliule alt sidan 18 19 i Kvitßei6, 80 dei vaaro ikki so reint laake
endaa som enno paa dei fleste andre Stadar, der ikki Læregutar fraa desse
fire større 3kulemeißtarßkularne ero komne. Men Læraren kann gjerne
vera .80 god eller daarleZ, han vera vil; 80 er ein Maanads Skuletid um
Aaret berre eit annat Ord for, at det er heime av Foreldri eller andre,
at Ungdomen maa læra Lesnaden sin. Og det gjekk godt paa min Kant
med denne Heimelæring: baade eg og mange med meg lærde nokso godt
at lesa; der var jamvel ein Jamgamlingen min, som aldri kom i Skulen
all sin Dag, og han gjekk for at vera betre til at lesa enn eg; for Fader
hans hadde li.aa6 til at kaupa fleire «vande Bøker» enn Fader min. Og
det var ikke berre me tvo Gutar, som kunde lesa : eg hever ingen Stad
funnit koklZer^are Ungdom enn desse, som hadde sama Skulen som eg.
Ja, me kunde jamvel skriva og reikna alt til Reguladetri i brotne Tal;
og enno hever eg ikki set nokon Aalmugaskule — og eg hever set og
kjent mange — som lærde 3kulun^arne sine meir, enn me lærde paa ein
Maanad urn Aaret.» (Dølen 111. No. 9, 8 Juni 1862). Lærte kan saa
ledes ikke særdeles meget paa Skolen, saa havde den dog vist ham Vejen
til Xun6Bkab, og i sit Hjem læste han alle Bøger, han kunde komme over.
«Jeg læste saaledes», fortæller han i den omtalte dikterede Selvbiografi,
«at Folk sagde: «cienna Guten maa bli baade helselaus og gælen», og
jeg fik ofte høre: «du er vel klok, men saa klok som Far din vært du
aldrig, for du læse Vitet af deg.» Der var ikke andre Bøger end Bibelen,
det meste af Holberg og Peder Dass, de almindelige religiøse Bøger og
Keiser Carls og Noloer Danskes Krøniker, men disse Bøger læste jeg og
saa flere Gange og lærte, især af Bibelen, lange Stykker udenad
Skolelærerne sagde mig, at jeg var «makalaus», og en sagde, jeg endte
ikke, før jeg kom paa en filosofisk Skole i Kristiania; men alle ansaa
mig for Læsningens Skyld for halvgal, og den gode Fredrik Ingier, som
da [1831— 1839] var Præst i Vinje og i min Konfirmations- og Skole
mestertid velvillig laante mig Bøger, har ogsaa sagt: «Der skulde Ingen
have seet slig en Halvjaaling, som han Aasmund var den Tid, han voxte
op.» Ilcien Lærer i min vilde I.NBning, var det heller ikke underligt, at
jeg maatte gjøre dette Indtryk.» Den 5 Oktbr. 1834 blev han konfir
meret og fik af Presten Karakteren «Udmærket godt» for Kristendoms
kundskab. Kort efter drog han til Hjælpeseminariet i Kvitesejd for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
