Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Første stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØRSTE STYKKE
Det var i den tid jeg gik omkring og sultet i Kristiania,
denne forunderlige by som ingen forlater før han har fåt mær-
ker av den...
Jeg ligger våken på min kvist og hører en klokke neden-
under mig slå seks slag; det var allerede ganske lyst og folk
begyndte å færdes op og ned i trapperne. Nede ved døren
hvor mit rum var tapetseret med gamle numre av «Morgen-
bladet» kunde jeg så tydelig se en bekjendtgjørelse fra fyr-
direktøren, og litt tilvenstre derfra et fett, bugnende avertisse-
ment fra baker Fabian Olsen om nybakt brød.
Straks jeg slog øinene op begyndte jeg av gammel vane å
tænke efter om jeg hadde noget å glæde mig til idag. Det
hadde været litt knapt for mig i den sidste tid; den ene efter
den andre av mine eiendele var bragt til «Onkel», jeg var
blit nervøs og utålsom, et par ganger hadde jeg også ligget
tilsengs en dags tid av svimmelhet. Nu og da når lykken var
god kunde jeg drive det til å få fem kroner av et eller andet
blad for en føljeton.
Det lysnet mere og mere og jeg gav mig til å læse på aver-
tissementerne nede ved døren; jeg kunde endog skjælne de
magre, grinende bokstaver om «Liksvøp hos jomfru Andersen,
tilhøire i porten». Det sysselsatte mig en lang stund, jeg hørte
klokken slå otte nedenunder inden jeg stod op og klædte på
mig.
Jeg åpnet vinduet og så ut. Der hvor jeg stod hadde jeg
utsigt til en kledesnor og en åpen mark; langt ute lå gruven
tilbake av en nedbrændt smie hvor nogen arbeidere var i færd
med å rydde op. Jeg la mig med albuerne ned i vinduet og
stirret ut i luften. Der blev ganske visst en lys dag. Høsten
var kommet, den fine, svale årstid da alting skifter farve og
forgår. Støien var allerede begyndt å lyde i gaterne og lok-
ket mig ut; dette tomme værelse hvis gulv gynget op og ned
for hvert skritt jeg tok bortover det var som en gissen, uhyg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
