Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Første stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Jeg har ikke spist siden igår i Drammen, sa manden; jeg
eier ikke en øre og jeg har ikke fåt arbeide endnu.
Er De håndværker?
Ja jeg er nåtler.
Hvilket?
Nåtler. Forresten kan jeg også gjøre sko.
Det forandrer saken, sa jeg. De får vente her i nogen mi-
nutter så skal jeg gå efter litt penger til Dem, nogen øre.
Jeg gik i største hast nedover Pilestrædet, hvor jeg visste om
en pantelåner i anden etage; jeg hadde forøvrig aldrig været
hos ham før. Da jeg kom ind i porten trak jeg skyndsomt min
vest av, rullet den sammen og stak den under armen; derpå
gik jeg opover trappen og banket på til sjappen. Jeg bukket
og kastet vesten på disken.
Halvanden krone, sa manden.
Jaja tak, svarte jeg. Hadde det ikke været det at den be-
gyndte å bli for knap til mig så vilde jeg ikke ha skilt mig
ved den.
Jeg fik pengene og sedlen og begav mig tilbake. Det var i
grunden et utmærket påfund dette med vesten; jeg vilde endog
få penger tilovers til en rikelig frokost og inden aften skulde
så min avhandling om fremtidens forbrydelser være istand.
Jeg begyndte på stedet å finde tilværelsen blidere og jeg
skyndte mig tilbake til manden for å få ham fra hånden.
Værsågod! sa jeg til ham. Det glæder mig at De har hen-
vendt Dem til mig først.
Manden tok pengene og begyndte å mønstre mig med $i-
nene. Hvad stod han og stirret efter? Jeg hadde det indtryk
at han især undersøkte mine bukseknæ og jeg blev træt av denne
uforskammethet. Trodde slyngelen at jeg virkelig var så fattig
som jeg så ut for? Hadde jeg ikke sågodtsom begyndt å skrive
på en artikel til ti kroner? Overhodet frygtet jeg ikke for
fremtiden, jeg hadde mange jærn i ilden. Hvad kom det så
et vildt fremmed menneske ved om jeg gav bort en drikke-
skilling på en sådan lys dag? Mandens blik irriterte mig og
jeg besluttet meg til å gi ham en irettesættelse inden jeg for-
lot ham. Jeg trak på akslen og sa:
Min gode mand, De har lagt Dem til den stygge uvanen å
glo en mand på knærne når han gir Dem en krones penger.
Han la hodet helt tilbake mot muren og spærret munden op.
Det arbeidet noget bak hans stodderpande, han tænkte ganske
visst at jeg vilde narre ham på en eller anden måte og han
rakte mig pengene tilbake.
Jeg stampet i gaten og svor på at han skulde beholde dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
