Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Første stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Indbildte han sig at jeg vilde ha alt det bryderi for ingenting?
Når alt kom til alt skyldte jeg ham kanske denne krone, jeg
hadde det med å huske en gammel gjæld, han stod foran et
retskaffent menneske, ærlig ut til fingerspissene. Kortsagt,
pengene var hans .... Å ikke noget å takke for, det hadde
været mig en glæde. Farvel.
Jeg gik. Endelig hadde jeg denne værkbrudne plageånd av-
veien, og jeg kunde være uforstyrret. Jeg tok atter ned gjen-
nem Pilestrædet og stanset utenfor en husholdningshandel.
Der lå fuldt op av mat i vinduet og jeg bestemte mig til å
gå ind og få mig litt med på veien.
Et stykke ost og et franskbrød! sa jeg og slængte min halv-
krone på disken.
Ost og brød for altsammen? spurte konen ironisk uten å
se på mig.
For hele femti øre ja, svarte jeg uforstyrret.
Jeg fik mine saker, sa ytterst høflig godmorgen til den gamle
fete konen og begav mig sporenstreks opover Slotsbakken til
parken. Jeg fandt mig en bænk for mig selv og begyndte å
gnage grådig av min niste. Det gjorde mig godt; det var længe
siden jeg hadde fåt et så rundelig måltid og jeg følte litt efter
litt den samme mætte ro i mig som en føler efter en lang gråt.
Mit mot steg stærkt; det var mig ikke længer nok å skrive en
artikel om noget så enkelt og liketil som fremtidens forbry-
delser som desuten hvemsomhelst kunde gjætte sig til, likefrem
læse sig til i historien; jeg følte mig istand til en større an-
strængelse, jeg var i stemning til å overvinde vanskeligheter
og jeg bestemte mig for en avhandling i tre avsnit om den
filosofiske erkjendelse. Naturligvis vilde jeg få leilighet til å
knække ynkelig nogen av Kants sofismer .... Da jeg vilde ta
mine skrivesaker frem og begynde arbeidet opdaget jeg at jeg
ikke længer hadde nogen blyant hos mig, jeg hadde glemt den
efter mig i pantelånersjappen, min blyant lå i vestelommen.
Herregud hvor alting hadde lyst til å gå bakvendt for
mig! Jeg bandet nogen ganger, reiste mig op fra bænken og
drev frem og tilbake i gangene. Det var meget stille overalt;
langt borte ved dronningens lysthus rullet et par barnepiker
sine vogner omkring, ellers var det ikke et menneske å se
noget sted. Jeg var dygtig forbitret i sind og spaserte som en
rasende foran min bænk. Hvor mærkelig vrangt gik det ikke
på alle kanter! En artikel i tre avsnit skulde strande på den
simple ting at jeg ikke hadde et stykke ti øres blyant i lom-
men! Hvad om jeg gik ned i Pilestrædet igjen og fik min blyant
tilbakeleveret? Det vilde endda bli tid til å få et godt stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
