Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Første stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
henover jorden med en lyd som av vandrende silkeormer. Det
er høstens tid, midt i forgjængelsens karneval; roserne har fåt
betændelse i rødmen, et hektisk vidunderlig skjær over den
blodrøde farve.
Jeg følte mig selv som et kryp i undergang, grepen av øde-
læggelsen midt i denne dvalefærdige alverden. Jeg reiste mig
op besat av sære rædsler og tok nogen voldsomme skridt bort-
over gangen. Nei! ropte jeg og knyttet begge mine hænder,
dette må det bli en ende på! Og jeg satte mig igjen, tok atter
blyanten i hånden og vilde gjøre alvor av det med en artikel.
Det kunde aldeles ikke nytte å gi sig over når man stod med
en ubetalt husleie like for øinene.
Langsomt begyndte mine tanker å samle sig. Jeg passet på
og skrev sagte og vel overveiet et par sider som en indledning
til noget; det kunde være begyndelsen til hvadsomhelst, en
reiseskildring, en politisk artikel, eftersom jeg selv fandt for
godt. Det var en ganske fortræffelig begyndelse til noget av
hvert.
Så gav jeg mig til å søke efter et bestemt spørsmål jeg kunde
behandle, en mand, en ting å kaste mig over, og jeg kunde
ikke finde noget. Under denne frugtesløse anstrængelse be-
gyndte det igjen å komme uorden i mine tanker, jeg følte
hvorledes min hjærne formelig slog klik, mit hode tømtes,
tømtes, og det stod tilsist let og uten indhold tilbake på mine
aksler. Jeg fornam denne glanende tomhed i mit hode med
hele legemet, jeg syntes mig selv uthulet fra øverst til nederst.
Herre, min Gud og Fader! ropte jeg i smærte, og jeg gjen-
tok dette rop mange sanger i træk uten å si mere.
Vinden raslet i løvet, det trak op til uveir. Jeg sat endnu
en stund og stirret fortapt på mine papirer, la dem så sammen
og stak dem langsomt i lommen. Det blev kjølig og jeg hadde
ingen vest mere; jeg knappet frakken helt op i halsen og stak
hænderne i lommen. Så reiste jeg mig og gik.
Om det bare hadde lyktes mig denne gang, denne ene gang!
To ganger hadde min værtinde spurt mig med øinene efter
betalingen og jeg hadde måttet dukke mig ned og snike mig
forbi hende med en forlegen hilsen. Jeg kunde ikke gjøre det
igjen; næste gang jeg møtte disse øine vilde jeg opsi mit rum
og gjøre ærlig rede for mig, det kunde så allikevel ikke vare
ved i længden på denne måte.
Da jeg kom til utgangen av parken så jeg igjen den gamle
dværg som jeg i mit raseri hadde jaget på flugt. Den mystiske
avispakke lå opslåt ved siden av ham på bænken fuld av mat
av forskjellige sorter som han sat og bet av. Jeg vilde like med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
