Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Første stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
ett gå til ham og undskylde mig, be om tilgivelse for min op-
førsel, men hans mat støtte mig tilbake; de gamle fingrer som
så ut som ti rynkede klør klemte motbydelig om de fete smør-
ogbrød, jeg følte kvalme og gik ham forbi uten å tiltale ham.
Han kjendte mig ikke, hans øine stirret på mig tørre som horn
og hans ansigt fortrak ikke en mine.
Og jeg fortsatte min vei.
Efter sædvane stanset jeg ved hver uthængt avis som jeg
passerte for å studere bekjendtgjørelserne om ledige plasser,
og jeg var så heldig å finde en som jeg kunde påta mig: En
kjøpmand på Grønlandsleret søkte efter en mand til et par
timers bokførsel hver aften; løn efter overenskomst. Jeg noterte
mig mandens adresse og bad i taushet til Gud om denne plass;
jeg vilde forlange mindre end nogen anden for arbeidet, femti
øre var rikelig, eller kanske firti øre; det fik bli som det vilde
med det.
Da jeg kom hjem lå det på mit bord en seddel fra min
værtinde hvori hun bad mig om å betale min husleie i for-
skudd eller flytte ut så snart jeg kunde. Jeg måtte ikke opta
det fortrytelig, det var aleneste en nødig begjæring. Venskape-
ligst madam Gundersen.
Jeg skrev en ansøkning til kjøpmand Christie, Grønlands-
leret numer 31, la den i en konvolut og bragte den ned i kas-
sen på hjørnet. Så gik jeg op på mit værelse igjen og satte
mig til å tænke i gyngestolen mens mørket blev tættere og
tættere. Det begyndte å bli vanskelig å holde sig oppe nu.
Om morgningen våknet jeg meget tidlig. Det var endnu nok-
så mørkt da jeg slog øinene op og først længe efter hørte jeg
klokken i leiligheten nedenunder mig slå fem slag. Jeg vilde
lægge mig til å sove igjen, men kunde ikke mere falde i søvn,
Jeg blev mere og mere våken og lå og tænkte på tusen ting.
Pludselig falder det mig ind en eller to gode sætninger til
bruk for en skisse, en føljeton, fine sproglige lykketræf som
jeg aldrig hadde fundet make til. Jeg ligger og gjentar disse
ord for mig selv og finder at de er utmærkede. Om litt føier
det sig flere til, jeg blir med ett lysvåken og reiser mig op og
griper papir og blyant på bordet bak min seng. Det var som
en åre var sprunget i mig, det ene ord følger efter det andre,
ordner sig i sammenhæng, danner sig til situationer; scene
dynger sig på scene, handlinger og repliker vælder op i min
hjærne og et underfuldt behag griper mig. Jeg skriver som
en besat og fylder den ene side efter den andre uten et øie-
bliks pause. Tankerne kommer så pludselig på mig og vedblir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
