Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Andet stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
ingen nøkkel. Politiets nøkler var ikke her, de var i detektiv-
avdelingen.
Hvad skulde jeg da gjøre?
Hja jeg fik gå til et hotel og lægge mig.
Men jeg kunde virkelig ikke gå til et hotel og lægge mig;
jeg hadde ingen penger. Jeg hadde været ute, på en kafé, han
forstod jo nok....
Vi stod der en liten stund på rådstuens trappe. Han over-
veiet og betænkte sig og anskuet min person. Regnet strømmet
ned utenfor os.
Så får Di gå ind til vagthavende og mælle Dere som hus-
vild, sa han.
Som husvild? Det hadde jeg ikke tænkt på. Ja død og plage
det var en god idé! Og jeg takket konstablen på stedet for
dette fortrinlige påfund. Om jeg bare simpelthen kunde gå
ind og si at jeg var husvild?
Simpelthen! ....
Navn? spurte vagthavende.
Tangen — Andreas Tangen.
Jeg vet ikke hvorfor jeg løi. Min tanke flagret opløst om
og gav mig flere indfald end jeg skjøttet om; jeg hittet dette
fjærntliggende navn i øieblikket og slynget det ut uten nogen
beregning. Jeg løi uten nødvendighet.
Bestilling?
Dette var å sætte mig stolen for døren. Hm. Jeg tænkte
først å gjøre mig til blikkenslager, men våget det ikke; jeg
hadde git mig et navn som ikke enhver blikkenslager har, des-
uten bar jeg briller på næsen. Da faldt det mig i sinde å være
dumdristig, jeg trådte et skridt frem og sa fast og høitidelig:
Journalist.
Vagthavende gjorde et rykk på sig før han skrev og stor
som en husvild statsråd stod jeg foran skranken. Det vakte
ingen mistanke; vagthavende kunde nok så godt forstå at jeg
nølet med mit svar. Hvad liknet det, en journalist på råd-
stuen uten tak over hodet! .
Ved hvilket blad — hr. Tangen?
Ved «Morgenbladet», sa jeg. Desværre har jeg været litt for-
sent ute 1aften.
Ja det taler vi ikke om! avbrøt han, og han la til med et
smil: Når ungdommen er ute så.... Vi forstår. Henvendt til
en konstabel sa han idet han reiste sig og bukket høflig for
mig: Vis den herre op i den reserverte avdeling. Godnat.
Jeg følte mig kold nedover ryggen over min egen dristighet
og jeg knyttet hænderne der jeg gik for å stive mig op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
